Tiden er til et klimpartnerskab på forsvarsområdet

I de seneste måneder har der i forskellige fora foregået en vigtig debat om hvorfor – og med hvilke greb - også Forsvaret skal bidrage til at nå den fælles bunden opgave om 70 procents reduktion i 2030. Dansk Erhverv lagde for ved årsskiftet, hvor vi i samarbejde med Radikale Venstre lancerede visionen om den grønne omstilling sættes i centrum for forsvarsområdet og foreslog en række konkrete tiltag.

Aktører fra både forskningen og forsvarserhvervet såvel som politikere har givet sine første besyv til, hvordan man kan tage de indledende spadestik til grøn omstilling i Forsvaret. Det er positivt. For forsvarsområdet er komplekst, og det kræver en bred og inddragende tilgang for at vi sammen kan nå Danmarks ambitiøse klimamålsætninger.

Udbrede klimateknologi
Vi mener, at prologen frem mod en mere tilbundsgående og rammesat diskussion om et grønnere forsvar er ved at være at nå til vejs ende. Rammen for nærmere at undersøge, hvordan erhvervslivet i højere grad kan udvikle og udbrede klimateknologi og -løsninger til Forsvaret samt hvilke muligheder det kan føre med sig – også i forhold til eksport - er dog ikke fastsat endnu. Det er ærgerligt.

På internationalt niveau har man ellers allerede lagt kimen for sådan et arbejde lande imellem. EU’s udenrigstjeneste fremlagde således sidste år en køreplan på forsvarsområdet, der bl.a. sigter mod at reducere drivhusgasudledningen inden for forsvarssektoren som en del af EU’s kollektive mål om klimaneutralitet i 2050. Det skal vi lade os inspirere af. Og vi har hertil et kendt redskab, der med fordel kan genanvendes; klimapartnerskabet.

Forøget videndeling
Dansk Erhverv har længe arbejdet målrettet for at få nedsat et nationalt klimapartnerskab på forsvarsområdet med relevante aktører fra Forsvaret, erhvervsliv og organisationer. Et klimapartnerskab på forsvarsområdet vil fremme anvendelsen af civilt drevet grøn innovation i forsvarssektoren ved at understøtte forøget videndeling, teknologiudvikling og kompetenceudveksling.

Klimapartnerskabet skal gerne komme med anbefalinger til, hvordan Forsvaret kan bidrage til grøn omstilling samtidig med at man får klarlagt et eksportspor, der skal sørge for udvikling og udbredelse af klimateknologi og -løsninger til udenlandske militær. Ikke mindst skal partnerskabet bidrage til at virksomheder, der almindeligvis ikke leverer produkter til forsvarssektoren, vil kunne blive inddraget i forsvarsområdet og få sine grønne teknologier synliggjort.

Det er svært at definere sektoren som en søjle bestående af et begrænset antal af veldefineret forsvarsvirksomheder Forsvarsområdet består nemlig af en bred gruppering af virksomheder, der spænder fra den klassiske industri og cyber til facility management samt højteknologivirksomheder. Det skal et klimapartnerskab på forsvarsområdet afspejle. Det er derfor essentielt, at man ved sammensætningen af partnerskabet har fokus på at få skabt synergier på tværs af sektorer og brancher.

Forpligtende samarbejde
I første omgang kan klimaarbejdet på forsvarsområdet udmønte sig i, at statens største indkøbsorganisation, FMI, indfører klima- og miljøkrav som konkurrenceparameter i de civile indkøb, elektrificerer den civile bilpark og anvender et flådestyringssystem som kendes fra det private delebilmarked.

Det vil være oplagt også at igangsætte energirenoveringer af kasernerne rundt om i landet. På længere sigt vil det være relevant at se på, om Forsvaret kan indgå i forpligtende udviklingssamarbejder med virksomheder indenfor Power-to-X, og herved blive en motor for grøn teknologiudvikling.

Det er vigtigt at understrege, at militærets operative indsatsevne altid vil og skal have den højeste prioritet. Det er dog ikke alene af klimahensyn, men i lige så høj grad af sikkerhedshensyn, at EU - og inden længe også NATO - rykker på grøn omstilling på forsvarsområdet. For eksempel giver energioptimering operative fordele såsom reduceret logistik krav og afhængighed af forsyningskonvojer i områder med høj usikkerhed og konflikt.

Klimagevinsterne kan derfor opnås samtidig med at den operative effektivitet opretholdes og forbedres. Ligesom klimaforandringerne i sig selv vil påvirke enheders operative forhold i form af for eksempel af stigende vandstande og ekstreme vejrfænomener.

Klimadagsordenen som en central bestanddel i de bredere forsvars- og sikkerhedspolitiske overvejelser har også foranlediget at Center for Militære Studier på Københavns Universitet for nylig har udgivet et interessant baggrundspapir om hvordan klimaforandringerne påvirker betingelserne for dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.

Der er med andre ord både et CO2-reduktions- samt tilpasningsperspektiv, når der tales om at forsvarsområdet skal arbejde for grøn omstilling.

Teltpælene sat
Med etableringen af de første fjorten klimapartnerskaber har erhvervslivet og Christiansborg i samarbejde arbejdet intenst med at realisere regeringens mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledning i Danmark i 2030. Det har givet gode erfaringer, som på mange måder kan overføres til forsvarsområdet, der hidtil ikke har haft den store bevægelse på klimadagsordenen.

Nu er teltpælene til et 15. klimapartnerskab ved at være sat. Med et klimapartnerskab på forsvarsområdet vil Danmark også her blive anset som et nytænkende foregangsland for klimaet.