Tidligere forsvarsminister er sigtet for at lække fortrolige oplysninger

Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) er sigtet for at have overtrådt straffelovens paragraf 109.
"Jeg kan bekræfte, jeg er sigtet efter straffelovens paragraf 109 for at have overtrådt grænserne for min ytringsfrihed. Jeg har ytret mig som Folketingsmedlem om en politisk sag, og jeg har ikke yderligere at tilføje for nuværende. Men jeg kunne aldrig drømme om at foretage mig noget, som kunne gøre skade på Danmark eller Danmarks interesser," udtaler han i en pressemeddelelse fra Venstre.
I et interview med Weekendavisen i september 2020 udtalte Claus Hjort Frederiksen blandt andet, at han hverken kan be- eller afkræfte oplysninger om et ”ømtåleligt” kabeltapningssamarbejde mellem FE og NSA.
”Men det er i princippet det, vi taler om”, sagde den tidligere forsvarsminister.
Senere i samme interview bliver han spurgt, om hvornår man som forsvarsminister bliver underrettet om samarbejdet.
”Det får man ret tidligt at vide, fordi det er ret vigtigt, at man som forsvarsminister ved – og som politisk chef for efterretningstjenesten ved – at der er her et ømtåleligt samarbejde, hvor man nogle gange risikerer, at danske statsborgere kommer i klemme i det system,” svarede han.
Senere bekræftede han over for Jyllands-Posten ”en aftale med NSA”, som handler om ”kabelaflytning”, mens han også i Berlingske forklarede, at han selv blev orienteret om samarbejdet.
Til programmet Lippert på TV 2 forklarede Claus Hjort Frederiksen i december 2021, at han havde været med til at orientere om aftalen, og at aftalen indebar informationstapning af fiberkabler i Danmark.
”Sådan har jeg også forstået det. Sådan er det. Ved jeg,” sagde Claus Hjort Frederiksen om aftalen mellem de to efterretningstjenester.
”Nu vil jeg være forsigtig med, hvad jeg siger, og ellers må jeg risikere fængselsstraf, men jeg har været med til at orientere om, at den aftale fandtes,” sagde Hjort Frederiksen videre.
Indsigt
Bent Isager-Nielsen75 årI dag
Foredragsholder, forfatter, konsulent, skribent og debattør, fhv. politiinspektør
Ann-Sofie Dahl68 årI dag
Docent i international politik, Nonresident Senior Fellow, Atlantic Council (US), ledamot, Kungl Krigsvetenskapsakademien, bestyrelsesmedlem, Försvarshögskolan
Camilla Tenna Nørup Sørensen50 år26. maj
Lektor, Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack PedersenHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling















