Debat

Tidligere soldat: Klem nej-hatten godt ned om ørene, før du stemmer om forsvarsforbeholdet

Os nej-hatte er trætte af, at politikerne hellere vil spilde vores tid på valg, end de vil styrke vores sikkerhed. Et 'ja' risikerer at skabe en kant til Nato, skriver tidligere spidskandidat for Nye Borgerlige og soldat, Klaus Kroll.

Vi hældte den ene milliard efter den anden i Covid-19 indsatsen og aflivede et helt erhverv. Men vores sikkerhed? Det kigger vi på en gang ude i fremtiden, til trods at vores baghave står i flammer, skriver Klaus Kroll.
Vi hældte den ene milliard efter den anden i Covid-19 indsatsen og aflivede et helt erhverv. Men vores sikkerhed? Det kigger vi på en gang ude i fremtiden, til trods at vores baghave står i flammer, skriver Klaus Kroll.Foto: Agustin Marcarian/Reuters/Ritzau Scanpix
Klaus Kroll
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Får du mere sikkerhed af et ja? Ikke det fjerneste og hvis du kigger på finnerne og svenskerne, så har de fundet ud af, hvor deres livsforsikring skal parkeres: Hos Nato. Ikke en eneste finne eller svensker ved deres fulde fem, giver fem flade for en sikkerhedsgaranti udstedt af EU.

EU skal ikke udvikle yderligere militære selvstændige løsninger, da det risikerer at skabe en kant til Nato, eller måske ligefrem en rivalisering, båret af et fodslæbende Frankrig med deres helt egne særinteresser i Afrika.

En ja-stemme er stemmen på den risiko, der er for, at Nato i det lange løb slår sprækker

Klaus Kroll
Fhv. Nye Borgerlige spidskandidat og soldat

Danmark skal ikke trækkes ind i et spil, hvor den amerikanske sikkerhedsgaranti bringes i spil, eller vi tvinges til at vælge side, hvis det en dag for alvor brænder på.

Jo, der er en gevaldig forskel på EU og Nato, og jo vi risikerer at komme i en interessekonflikt, uanset hvor meget ja-siden end påstår, at det hele er i fuld forståelse Nato og EU imellem.

Risikabelt at stemme ja

Læg lige mærke til, at de samme personer, der ikke har fantasi til at forestille sig en mulig interessekonflikt, end ikke kunne forudse invasionen af Ukraine, en dag før det skete. Overvej så, om du vil stole på, at de kan forudsige den militære udvikling i et stadigt mere omsiggribende EU?

Valget om forsvarsforbeholdet kommer på det mest absurde valgte tidspunkt, lige mens hr. og fru Danmark oprigtigt er bekymret for deres sikkerhed. Den frygt vælger man at spille på og pifter den lige op med en stikpille om, at et nej er det samme som en stemme på Putin.

For det forholder sig lige præcis omvendt: En ja-stemme er stemmen på den risiko, der er for, at Nato i det lange løb slår sprækker, og vi på et tidspunkt vil skulle vælge mellem Bruxelles og Washington/London, skulle de to alliancer få modstridende interesser.

Et Fransk/Tysk domineret militært EU samarbejde vil relativt hurtigt kunne få helt andre interesser end USA, og så risikerer vi at blive tvunget til at vælge side.

Vores baghave står i flammer

Vi kan sagtens udvikle vores sikkerhed i rammen af Nato, særligt med de kommende nye medlemmer i Finland og Sverige, hvor en fælles nordisk/baltisk/britisk klub kunne blive et stærkt bidrag til den fælles sikkerhed.

De danske planer er ganske uambitøse, og rækker højst til et nyt IT-system og et par VIP fly til regeringens umådeligt travle ministre

Klaus Kroll
Fhv. Nye Borgerlige spidskandidat og soldat

For at føje spot til skade lancerer regeringen, med sine loyale støtter i V, K, RV og SF, et nationalt kompromis, der i al sin enkelthed betyder, at vi kan spejde 10-15 år ud i fremtiden efter et dansk forsvar med bare nogenlunde tyngde og bredde.

Vi hældte den ene milliard efter den anden i Covid-19 indsatsen, aflivede et helt erhverv og har leveret et ikke nærmere opgjort milliardbeløb i støtteordninger til befolkningen, men vores sikkerhed? Det kigger vi på en gang ude i fremtiden, til trods at vores baghave står i flammer.

Her er det måske rimeligt at kigge tilbage i historien, hvor briterne genrustede deres forsvar, alt imens de var i krig, og en dansker ved navn William S. Knudsen byggede den amerikanske militærindustri op på rekordtid

En voldsom kontrast til de ganske uambitøse danske aktuelle planer, der højst rækker til et nyt IT-system og et par VIP fly til regeringens umådeligt travle ministre.

En enormt træt nej-hat

Så sent som sidste år kunne regeringen og partierne bag det nationale kompromis have stemt for en to procents målsætning. Men pudsigt nok valgte de at stemme imod.

I stedet for en vanvittig timing med valget burde regeringen have trukket i arbejdstøjet og sat skub i en langt mere ambitiøs plan for dansk forsvar. Regeringen burde nedsætte et kontor med det eneste formål at komme op med en plan for Forsvaret, baseret på nogen helt klare politiske pejlemærket.

Læs også

Regeringen skulle have sat kursen i overskrifter, have fundet en dygtig general og givet ham tre måneder til at komme op med mål og delmål for et dansk forsvar, der kan passe på Danmark, Rigsfællesskabet og finde tilbage i rollen som en troværdig Nato allieret.

Faktorernes orden er ikke ligegyldig og et 'Ja' risikerer ikke bare at skabe en kant til Nato. Det risikerer også at afspore hele forsvarsdebatten, da man ved et ja kan pege endnu et sted hen, og sige at sikkerheden "tager andre sig af".

Måske er en ret stor del af os nej hatte i virkeligheden bare enormt trætte af, at man politisk hellere vil spilde vores tid på valg, end styrke vores sikkerhed gennem et stærkere forsvar.

Stem nej.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Klaus Kroll

Kaptajn af reserven, fhv. spidskandidat (NB), Fyn
officer, akademiøkonom

0:000:00