Trine Bramsen: Cyberangreb gør det nødvendigt at samarbejde mere med EU og Nato

Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik er dybt forankret i vores medlemskab af Nato og i vores meget tætte forhold til USA. Sådan vil og skal det også være fremover.

Men trusselsbilledet udvikler sig hurtigt i disse år, og særligt når det gælder nogle af de nye typer af trusler på eksempelvis cyberområdet, kan EU spille en rolle. 

I sommeren 2017 blev virksomheder i Danmark og resten af Europa tvunget i knæ af det ødelæggende cyberangreb NotPetya. Herhjemme blev særligt A.P. Møller-Mærsk hårdt ramt og havde omkostninger i omegnen af to milliarder kroner.

NotPetya blev et af de mest destruktive cyberangreb nogensinde og viste, hvordan vores forståelse af sikkerhed er i konstant bevægelse. Hvordan nye trusler tvinger os til at tænke sikkerhed langt bredere, end vi har været vant til. Og det viste os, hvordan EU kan spille en vigtig rolle i håndteringen af disse trusler.

Danmark skal være central i EU
For selv om Danmark som et af verdens mest digitaliserede land kan meget selv, når de nye trusler skal håndteres, ved vi også, at både truslerne og løsningerne krydser landegrænser.

Danmark er og skal være en central aktør i EU-samarbejdet, når nye sikkerhedspolitiske områder, som forbedrer vores robusthed over for trusler og angreb, skal udvikles.

Trine Bramsen
Forsvarsminister (S)

Danmark er og skal være en central aktør i EU-samarbejdet, når nye sikkerhedspolitiske områder, som forbedrer vores robusthed over for trusler og angreb, skal udvikles. Naturligvis i fuld respekt for forsvarsforbeholdet, og det kan heldigvis fint lade sig gøre på en række områder. 

Blandt andet var det med Danmark i førersædet, da EU sidste år indførte sanktioner mod netop bagmændene fra NotPetya-angrebet. Sanktionerne blev indført i rammen af EU's nye fælles 'cyberdiplomatiske værktøjskasse', som giver os mulighed for at gøre fælles front og lade det få konsekvenser, når vores digitale grænser overskrides. 

For cyberangreb rammer ikke kun virksomheder som Mærsk, men også hospitaler, energiselskaber og den øvrige kritiske infrastruktur. Institutioner, der binder vores samfund sammen. Og som er afgørende for, at Danmark fortsat er det trygge og sikre samfund, vi kender.

Cyberangreb forsøger at destabilisere vores demokrati
Vi står over for modstandere, der ofte støttes og finansieres af lande, som ikke skyr mange midler for at fremme deres udenrigspolitiske mål.

Modstandere spreder desinformation og stjæler vores forsknings-, stats- og forretningshemmeligheder. Det så vi med cyberangreb som eksempelvis SolarWinds-angrebet.

Trine Bramsen
Forsvarsminister (S)

Med cyberangreb forsøger de at destabilisere vores demokrati og regelbaserede verdensorden. De spreder desinformation og stjæler vores forsknings-, stats- og forretningshemmeligheder. Det så vi med NotPetya-angrebet, men også med nyere cyberangreb som eksempelvis SolarWinds-angrebet.

Vi ser også, hvordan EU-samarbejdet har betydning i beskyttelsen af vores kritiske infrastruktur. Når vi i Danmark indfører ny og gennemgribende teknologi som eksempelvis 5G, er EU gået foran for at sikre, at Danmarks og Europas sikkerhed ikke undermineres af usikre ejer- og leverandørforhold. 

Samtidigt vil vi sætte ind med national lovgivning, som implementerer det nye EU-direktiv om kritisk infrastruktur, der vil øge modstandskraften mod udefrakommende angreb. Og vi vil være dem, som går forrest for at skabe større sikkerhed i forsyningskæder og på cyber-området med det kommende NIS2-direktiv.

EU og Nato skal arbejde tættere sammen
EU er med andre ord godt på vej til at indtage en afgørende rolle i håndteringen af de nye trusler, men vi kan gøre mere. Derfor arbejder vi i regeringen aktivt for at præge udviklingen i retning af et EU, der kan handle hurtigt og rettidigt, når nye sikkerhedspolitiske trusler opstår.

Vi vil i den forbindelse også arbejde for et tættere samarbejde mellem EU og Nato og en stærkere europæisk forsvarsindustri, hvor danske forsvarsvirksomheder fortsat kan drage nytte af den Europæiske Forsvarsfond.

På alle disse områder står EU i stigende grad som en central sikkerhedspolitisk platform for Danmark. Derfor er jeg også rigtig glad for, at bekæmpelse af cyberangreb og hybride trusler i stigende grad er blevet en prioritet i EU.

Det har jeg selv kæmpet for. Og heldigvis er der stigende enighed om, at det skal være dyrt at angribe vores grundlæggende interesser, værdier og infrastruktur. Og dermed Danmark og Europas tryghed og sikkerhed.