Trine Bramsen: Vi når ikke to procent de næste ti år

INTERVIEW: Forsvarsminister Trine Bramsen (S) afviser, at Danmark kommer til at øge forsvarsbudgettet til to procent af bruttonationalproduktet i 2030.

Da Rusland annekterede Krim-halvøen i 2014, gav Nato-landene hinanden håndslag på, at de ville arbejde hen imod hver især at bruge mindst to procent af deres bruttonationalprodukt på forsvar i 2024.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har særligt været ude med riven mod de lande, som ikke lever op til målet om to procent.

Danmarks forsvarsminister, Trine Bramsen, afviser, at Danmarks forsvarsbudget kommer til at være så stort i 2030, som amerikanerne forventer, det vil være om fem år, altså i 2024.

"Hvis vi skal op på de to procent, så skal vi bruge 17 milliarder kroner mere i 2030. Det kommer vi ikke til. Det vil jeg gerne være ærlig omkring," siger Trine Bramsen, som dog understreger, at hun har svært ved at se Danmark bruge færre penge på forsvar. 

"Ikke med det trusselsbillede, vi ser lige nu," siger hun.

Danmark bruger i dag 1,35 procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar. Men frem mod 2024 vil det stige til 1,5 procent.

Truslen fra øst
Altinget fløj i november med Trine Bramsen til Siauliai-basen i det centrale Litauen. Herfra bevogter fire danske F-16-kampfly det baltiske luftrum mod russisk indtrængen. Letland, Estland og Litauen blev en del af Nato-fællesskabet i 2004, og siden har Danmark bidraget med kampfly og personale ad syv omgange, da de tre lande ikke selv råder over kampfly og derfor ikke er i stand til at beskytte suveræniteten over det baltiske luftrum alene.

Nato-piloterne i Baltikum er alene i 2019 blevet tvunget på vingerne over Østersøen cirka 200 gange. Det skyldes, at russiske spion- og kampfly jævnligt udfordrer det baltiske luftrum. Også oftere end tidligere år.

Truslen fra øst er ifølge Trine Bramsen kun blevet større, siden Danmark for første gang sendte kampfly over Østersøen i 2004. Foto: Arthur J. Cammelbeeck.

Når det sker, går Nato-piloterne på vingerne for at vise, at de holder øje. Russerne gør ikke klar til angreb, og konfrontationerne foregår som regel udramatisk. Men der er også sikkerhedsmæssige grunde. De russiske militærfly, der ikke følger nogen officiel flyverute, kan være til fare for den tætte passagertrafik i området.

Truslen fra øst er ifølge Trine Bramsen kun blevet større, siden Danmark for første gang sendte kampfly over Østersøen i 2004.

"Vi ser en stigende russisk opbygning med flere provokationer. De er svært bevæbnede, og de er ret aggressive. De flyver jo, hvor de ikke må flyve. Så man kan sige, at de qua deres handlinger jo er en fjende," siger Trine Bramsen.

Musketereden
Russernes provokationer er ifølge forsvarsministeren et forsøg på at skabe ustabilitet i området.

"Det er kun småting, vi er udsat for i Danmark, sammenlignet med hvad de baltiske lande fortæller om. Det er vi nødt til at forholde os til, og det er derfor, vi går ind og hjælper," siger hun.

Hun ser et stigende behov for, at Nato-landene er til stede i de baltiske lande. Nato oplyser, at luftpolitiet i de baltiske lande gennemsnitligt er gået i luften til ubudne gæster fra Rusland hver tredje dag i år.

"Russerne er ikke vores allierede, og man skal huske på, at vi i Danmark kun er en times flyvetur væk fra, hvor der virkelig er gang i den. Hvis vi selv en dag skulle opleve trusler, vil vores naboer jo også hjælpe os, og det er præcis det, vi gør her i Siauliai-basen. Det har vi forpligtet os til gennem Nato," siger hun.

Den danske F-16-styrke på Siauliai-basen skal efter planen retur til Danmark ved årsskiftet. De har assisteret de litauiske styrker siden september i år.

Forrige artikel 2019: Regnskabsskandale løb med rampelyset 2019: Regnskabsskandale løb med rampelyset Næste artikel Her er årets mest læste forsvarsdebat Her er årets mest læste forsvarsdebat
DF efterlyser mere slagkraft bag oprydning

DF efterlyser mere slagkraft bag oprydning

KRITIK: Forsvarsminister Trine Bramsens arbejde med at få ryddet op efter regnskabsskandalen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse går for langsomt og er ikke slagkraftigt nok, mener Dansk Folkeparti.