Bliv abonnent
Annonce
Om  
Matilde Kimer

Ukraine- og Ruslandskorrespondent modtager Ebbe Muncks Hæderspris

DR’s Ukraine- og Ruslandskorrespondent Matilde Kimer modtager Ebbe Muncks Hæderspris 2022.
DR’s Ukraine- og Ruslandskorrespondent Matilde Kimer modtager Ebbe Muncks Hæderspris 2022.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
9. november 2022 kl. 10.41

Tirsdag overrakte H.M. Dronningen Ebbe Muncks Hæderspris 2022 til DR’s Ukraine- og Ruslandskorrespondent Matilde Kimer. Det oplyser DR.

"Hun formår gang på gang at finde den nære, almengyldige menneskelige vinkel, der samtidig fortæller den større historie og åbner for et større perspektiv," lyder motiveringen fra direktøren i Det Udenrigspolitiske Selskab, Charlotte Flindt Pedersen.

Ebbe Muncks Hæderspris blev stiftet i 1975, og den uddeles årligt af Ebbe Muncks Mindefond for at hædre journalisten, modstandsmanden, diplomaten og hofchefen Ebbe Muncks virke. Prisen tildeles personer, der arbejder inden for eller har gjort sig fortjent på områder, som havde Ebbe Muncks interesse.

Prisen består af Ebbe Muncks Hædersplakette i bronze, som er skabt af billedhuggeren Knud Nellemose.

I oktober modtog Matilde Kimer også Columbus-prisen 2022 fra Foreningen af Lærere i Samfundsfag i gymnasiet og HF og Forlaget Columbus Fond. Her blev hun hyldet for hendes evne til at formidle fra verdens brændpunkter. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026