USA's ambassadør: Vi må stå sammen mod Ruslands, Irans og Kinas angreb på vestlige værdier

KRONIK: Trusler fra Rusland, Iran og Kina vil være øverst på listen, når verdensledere og topembedsmænd mødes til sikkerhedskonference i München, skriver Carla Sands, den amerikanske ambassadør i Danmark.

Af Carla Sands
Den amerikanske ambassadør i Danmark

Igen i år mødes verdensledere og embedsmænd i München for at diskutere de største sikkerhedsudfordringer, der kræver vores opmærksomhed.

Det er 56. gang, at den bayerske hovedstad er vært for München Sikkerhedskonference og udgør en Instagram-værdig baggrund for de politikere og ledere, der mødes der fredag til søndag.

På listen over konferencedeltagere finder man vestlige statsledere, højtstående embedsmænd og internationalt anerkendte meningsdannere. For at fremhæve betydningen af sikkerhedssamarbejde inden for udenrigspolitik, sender USA, ligesom i 2019, en magtfuld delegation ledet af udenrigsminister Mike Pompeo.

Det er ikke tilfældigt, at München Sikkerhedskonference (MSC) tiltrækker deltagere på højt niveau, der er specialiserede i sikkerheds- og forsvarspolitik. Siden sin begyndelse i 1963 har MSC været et vigtigt forum for samtaler uden for den traditionelle diplomatiske diskurs. Nogle af de mest værdifulde samtaler mellem lederne finder ofte sted på gangene, snarere end i det egentlige mødelokale.

Angreb på vestlige værdier
Igen i år er der mange varme emner på dagsordenen, men imødegåelse af trusler fra Rusland, Iran og Kina vil være øverst på listen. Ruslands militær besætter fortsat det østlige Ukraine og Krim. Samtidig har iransk-støttede militser stormet vores ambassade i Bagdad i januar. Disse aggressive handlinger er ikke kun et fysisk angreb på demokratiske landes territorium; de er også et angreb på vores vestlige værdier.

USA og vores europæiske allierede er yderst bekendt med Ruslands historie med ondskabsfulde handlinger og aggression. Siden invasionen af Georgien i 2008 har Rusland åbenlyst ignoreret internationale normer og retsstatsprincipper. Rusland har invaderet sine naboer og fungeret som en destabiliserende faktor fra Arktis til Østukraine.

Siden 2014 har cirka fem procent af Ukraines landareal og mere end halvdelen af landets kystlinje været under ulovlig besættelse af Rusland på Krim-halvøen. Sammen er vi nødt til at modstå Moskvas ambitioner ved at styrke Nato og vores militære kapaciteter. Rusland respekterer kun magt, ikke laden stå til.

Målet om de to procent
De allieredes stigende bidrag til vores fælles forsvar viser en fornyet villighed til at stå imod Ruslands trussel, men nogle ledere mener stadig, at vi kan isolere økonomiske interesser fra sikkerhedsinteresser.

Sagt utvetydigt: Fjernelse af økonomiske sanktioner vil kun svække Europas evne til at stå fast mod russisk aggression. Vi ønsker alle bedre forbindelser med Moskva, men erfaringerne har lært os, at vi ikke vil nå dette mål ved at stryge dem med hårene. Vi skal stå fast, når det gælder om at forsvare Europas grænser og vores demokratiske værdier, såsom friheden til at dyrke sin religion, muligheden for at blive dømt retfærdigt ved en domstol og muligheden for frit at vælge vores lands ledere.

Der er sket meget siden sidste års MSC. I dag har de fleste vestlige allierede udviklet en plan for at nå målet om to procent af BNP, som det blev aftalt på Wales-topmødet i 2014. Det har Danmark ikke. Dette løfte vil sikre, at Nato-allierede får en øget andel af vores kollektive sikkerhed.

Hvis forbrugsmålene forbliver uændrede, vil Europas forsvarsbudget i 2021 for første gang overstige 300 milliarder dollar. I de senere år har Bulgarien, Litauen og Letland mere end fordoblet deres forsvarsudgifter. I Vesteuropa fandt nogle af de største udgiftsstigninger sted i Luxembourg, Holland, Tyskland og Danmark. Dette er vigtige skridt, men vores allierede kan stadig gøre meget mere for at styrke vores kollektive sikkerhed og beskytte vores frihed og livsstil.

Verdens førende statssponsor for terror
Ligesom Rusland er Iran en vigtig destabiliserende faktor rundt om i verden, ikke mindst i Mellemøsten. I mere end fyrre år har Iran været verdens førende statssponsor for terror og har begået handlinger, der har ført til hundreder af amerikaneres dødsfald.

Som Danmark erfarede, har Iran også forsøgt at udføre terroristaktioner på europæisk jord. I 2018 blev en iransk operatør anholdt for at have planlagt at myrde iranske dissidenter i Danmark. Det iranske regime har en lang, mørk historie med mord, tortur og krænkelser af menneskerettighederne.

Bare se på, hvordan det behandlede en af Irans nationale helte – den kvindelige skak-stormester Mitra Hejazipour – for hendes personlige beslutning om at tage sit tørklæde af under et mesterskab i Moskva. I stedet for at respektere hendes beslutning og hendes uafhængighed, fyrede de iranske myndigheder hende fra landsholdet, og Hejazipour har sagt, at hun nu vil bo i Frankrig.

Iran har sået ustabilitet i regionen i fire årtier og har løbende løjet for det internationale samfund om sine nukleare ambitioner og såkaldte forpligtelse til fred. Iran har brugt enhver mulighed til at fodre sine ambitioner, fremkalde ustabilitet i Mellemøsten, angribe Israel og skabe splittelse blandt vestlige allierede.

Rouhani er desperat efter at bedrage, men det iranske folk er ved at vågne op til sandheden, hvilket store offentlige demonstrationer mod regimet har vist.

Den måske mest fantastiske antydning af, hvordan tiderne ændrer sig i regionen, kan ses i en video af iranske studerende, der bevidst nægter at gå over billeder af de amerikanske og israelske flag. Disse handlinger viser, at der kan være fred mellem det iranske folk og demokratier rundt om i verden, hvis iranernes grundlæggende menneskerettigheder, herunder retten til frit at udtrykke sine synspunkter, er beskyttet.

Kinas koncentrationslejre
Ligeledes med hensyn til menneskerettighederne har USA konsekvent gjort opmærksom på de menneskerettighedsovertrædelser Folkerepublikken Kina har begået mod sine egne borgere i Xinjiang og Hongkong ved at fængsle dem i koncentrationslejre og fortælle dem, at de ikke må praktisere deres religioner eller ytre deres politiske synspunkter.

For nylig har jeg således advaret om Kinas forsøg på at eksportere deres autoritære praksisser rundt om i verden ved at mobbe andre lande, herunder vores europæiske allierede, til at acceptere upålidelig 5G-teknologi og give det kinesiske kommunistparti adgang til kritisk infrastruktur.

USA vil fortsætte med at gå imod Kinas urimelige og korrupte handelspraksis ved at fremme en vestlig økonomisk model, der giver virksomhederne frihed til at innovere og skabe job, og samtidig beskytte deres intellektuelle ejendom.

USA og Danmark på frontlinjen
USA og Kongeriget Danmark står på frontlinjen for at forsvare vores fælles demokratiske værdier om åbenhed, gennemsigtighed og retsstatsprincipper, men der er plads til os alle – ledere og borgere – til at stå skulder ved skulder i dette forsvar.

USA, Danmark og vores europæiske allierede kan ikke tage vores venskab eller de store resultater, vi har opnået, for givet, fordi vores borgere lever i samfund, der prioriterer menneskerettigheder og sikkerhed.

Desuden kan vi ikke se den anden vej, når vi er vidne til, at ondartede, autoritære regimer undersøger vores demokratiske institutioner for sårbarheder, de kan udnytte.

I stedet skal vi stå samlet ved at styrke Nato og vores andre alliancer i vores stræben efter at fremme menneskerettigheder, retsstatsprincipper og god regeringsførelse i hele verden.

Vi må stole på vores kollektive styrke, solidaritet og venskab for at forsvare os mod dem, der ønsker at angribe vores fælles værdier og skille os fra hinanden.

Jeg håber, at de næste tre dage med åben dialog vil føre til nogle dristige men nødvendige valg for at sikre de frihedsrettigheder, der er essentielle for stærke demokratier og vores venskab.

Forrige artikel Kultursociolog: Krig smadrer soldaters og pårørendes liv Kultursociolog: Krig smadrer soldaters og pårørendes liv Næste artikel S om ekstrabevilling til Forsvaret: Styrk Arktis-indsats, cyberforsvar og veteraner S om ekstrabevilling til Forsvaret: Styrk Arktis-indsats, cyberforsvar og veteraner