Venstre: Alle må lægge sig i selen for at nå hinanden i nyt forsvarsforlig

Det sikkerhedspolitiske landskab i Europa er under hastig forandring. Putins feje angrebskrig i Ukraine har allerede kostet tusindvis af ukrainere deres liv i kampen for frihed og fædreland.

Det kan være svært at fatte, at den vestlige civilisations frontlinje lige nu befinder sig i vores egen baghave. I Kyiv, mindre end to timers flyvning fra København, mærkes krigens gru hver dag.

Missilangreb, luftalarmer, død og ødelæggelse præger hverdagen i et land, som i mange år har gjort alt, hvad det kan, for at frigøre sig fra sovjetkommunismens lænker. Og hos vores nære allierede i Baltikum stiger frygten dag for dag for, hvad fremtiden byder på.

Vi må også erkende, at verdens vigtigste brændpunkt nu befinder sig på vores dørtrin

Michael Aastrup Jensen (V) og Mads Fuglede (V)
Hhv. udenrigsordfører og forsvarsordfører

Det er på det bagtæppe, at vi snart skal tage stilling til et nyt forsvarsforlig i Danmark.

De seneste måneder har den danske regering taget en række store skridt for at styrke friheden og sikkerheden i Europa. Foruden rekordstore donationer til ukrainernes fortsatte frihedskamp, har vi også besluttet, at vi fra 2024 sender en bataljon til Natos forsvar af Baltikum.

Bataljonen vil dele af året være indsat i Letland og resten af tiden være i Danmark, hvor den hurtigt vil kunne rykke ud i tilfælde af en krisesituation.

For det er vores opgave, som mangeårig allieret med de baltiske stater, at sikre, at de tusindvis af kilometer grænse, som Estland, Letland og Litauen deler med Rusland, også er forsvarligt beskyttet i tilfælde af en russisk aggression.

For sådan er det blevet. Hvor Danmark for bare få år tilbage havde sine vigtigste indsatser i Mellemøsten, så rykker vi nu fokus tilbage på vores eget nærområde. Vi skal stadigvæk hjælpe i verdens brændpunkter, men vi må også erkende, at verdens vigtigste brændpunkt nu befinder sig på vores dørtrin.

Og det er et vendepunkt for dansk forsvarspolitik, vi skal vænne os til.

Ruster Danmark til en usikker fremtid

I de kommende år vil vi lave de største investeringer i det danske forsvar siden Anden Verdenskrig. Først og fremmest ved at styrke det fundament, som skiftende regeringer – ingen nævnt, ingen glemt – har været med til at udhule.

Og dernæst ved at tilføre et trecifret milliardbeløb, så vi frem mod 2033 kommer til at bruge 143 milliarder på forsvaret.

Det kan virke som et astronomisk beløb. Men det er ikke én krone for lidt. Og næste skridt bliver at finde ud af, hvordan de mange penge skal bruges.

For Venstre er det fuldstændig afgørende at et kommende forsvarsforlig gør os i stand til at leve op til den rolle, vi er tiltænkt i Nato-sammenhæng.