Venstremand og søn af modstands­mand: Nedlæg Hjemmeværnet

DEBAT: Hjemmeværnet er ikke modstandsbevægelsens arvtagere, men en flok desorganiserede rollespilsentusiaster, hvoraf de fleste ikke kan bruges til landets forsvar, skriver Gunnar Hellmund Laier (V). 

Af Gunnar Hellmund Laier
Ph.d. og medlem af Venstre, søn af afdød kontorfunktionær og modstandsmand Ib Laier, tidligere medlem af Hjemmeværnseskadrille 266

Hjemmeværnet blev oprettet efter anden verdenskrig og var reelt et overgangsfænomen i en tid, hvor Forsvaret blev reetableret. Den danske statsadministration, politiet og Forsvaret bidrog under krigen med samarbejde og også modstand mod den tyske besættelsesmagt.

Besættelsestidens kaos krævede et nyt værn 
Uenighed inden for Forsvarets rækker med professionelle soldaters deltagelse i SS-træning ved Høveltegård og på den anden side hjælp til modstandskamp prægede resterne af den militære organisation. Politiet støttede angivervirksomhed rettet mod jøder og modstandsfolk, når de stillede ved anholdelser og opklaringsarbejde, og på den anden side var der ansatte i Politiet, som bidrog med hjælp til jøders evakuering.

Holland havde mere end ti gange så mange jøder, hvilket med stor sikkerhed forklarer, at en større andel af hollandske jøder døde, selvom flugt over Øresund selvfølgelig skal ses som en særlig dansk-svensk indsats.

Politiet oplevede også korruption og berigelseskriminalitet, i særlig grad med relation til sortbørsmarkedet og prostitutionsmiljøet, samtidig med at Politiets ansatte var ofre for den mest omfattende internering i koncentrationslejre i slutningen af krigen.

Milevidt fra modstandsbevægelsen 
Det danske samfund var med andre ord præget af en lang periode med konflikt og splittelse, og herefter kom allieredes krav om militær oprustning, samarbejde og orden.

Meget få danskere kunne efter krigen se tilbage på aktiv deltagelse i kampen mod besættelsesmagten. Langt størstedelen af de personer, der indgik i den organiserede modstandsbevægelse, var del af militærenheder, der tilsammen skulle udgøre en 50.000 mand stor styrke, der kunne falde tyskerne i ryggen i tilfælde af allieret invasion via Vesterhavet.

Styrken på 50.000 var udgangspunktet for dannelsen af Hjemmeværnet 1. april 1949: at etablere en lignende styrke i fredstid. Medlemstallet på 50.000 skelner man stadig til, når medlemskartoteket for Hjemmeværnet gøres op i både aktive og passive bidrag.

Hjemmeværnet og den historiske modstandsbevægelse er i dag mere end nogensinde to vidt forskellige størrelser.

En hån mod retssikkerheden 
Hjemmeværnet er statsfinansieret foreningsvirksomhed i forlængelse af aktiviteter for Forsvarets ansatte og er mærket af den juridiske uorden og disrespekt for demokratiets søjler, der præger de vestlige mediebårne samfund efter 9/11-2001.

Hjemmeværnet er en anakronisme, og det er forkert at kalde personer, der deltager i Hjemmeværnets aktiviteter, særligt historisk bevidste eller samfundssindede. Hjemmeværnet danner derimod grundlag for af-professionalisering af forsvaret ved at bidrage til en mytedannelse, som modarbejder rationelle organisatoriske beslutninger.

Det er en hån imod danskernes retssikkerhed, at medlemmer stadig opbevarer våben i eget hjem. Medlemmers manglende repræsentabilitet er et kritikpunkt i sig selv. Medlemskaren præges af et flertal, der betragter samfundet udefra i form af enten religiøse eller politiske synspunkter, ofte af en søgende og mere usikker karakter.

En farlig omgang rollespil 
Rollespilselementet og liturgien omkring organiseringen af Hjemmeværnet i "totalforsvaret" undergraver dermed medlemmers og deres omverdens forståelse af forskellen mellem national indsats og opdelingen mellem civilt og militært retsgrundlag og borgerens egen rolle i den nuværende verdensorden. De reelt aktive medlemmer af Hjemmeværnet er ganske få, og ofte har disse en baggrund i Forsvaret, hvis ikke de ligefrem er ansat i Forsvaret.

Hjemmeværnet har trænet kriminelle og (sidenhen) religiøse fundamentalister af både kristen og muslimsk observans, medens andre er blevet chikaneret for deres interesse. Hjemmeværnsvåben er blevet handlet til at skyde jøder ned på åben gade i terrorhandlinger, og hjemmeværnsvåben har været del af mere end et våbendepot for organiserede kriminelle.

Ubrugelige i forsvaret
En meget lille procentdel af medlemmerne ville ud fra en psykologisk eller sociologisk betragtning kunne deltage i en modstandskamp som andet end bøller og desorganiserede separatister. Flere ville falde en professionel indsats i ryggen blot på baggrund af deres manglende professionalisme, medens ansatte i Forsvaret (en stor andel af de aktive medlemmer) ville stå i egne enheder.

Det står klart, at hjemmeværnsmedlemmer i tilfælde af krig kun er relevante i ganske få servicefunktioner, der i øvrigt konkurrerer med professionelle faciliteter og organisationer både inden for og uden for Forsvaret. Hjemmeværnet fremstår som en organisation, der opretholdes for at beskytte særinteresser – imod Hjemmeværnets historiske ophav.

Forrige artikel Kari: Forsvarsfond handler mest om våbeneksport Kari: Forsvarsfond handler mest om våbeneksport Næste artikel Teleindustrien: Forsvarets urimelige priser er en barriere for god mobil- og bredbåndsdækning Teleindustrien: Forsvarets urimelige priser er en barriere for god mobil- og bredbåndsdækning