Bliv abonnent
Annonce
Udvalget
svarer
Thomas Danielsen

Transportudvalget spørger transportministeren, Thomas Danielsen, om ministeren vil redegøre for, om en privat infrastrukturoperatør, der er godkendt til at uskadeliggøre droner, kan drages til ansvar ved en fejlvurdering ift. nedskydning af en drone, og hvilke ansvarsforhold og rammer, der gør sig gældende for private infrastrukturoperatører, der er godkendt til at nedskyde droner


Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 57, Spørgsmål 15
Vil ministeren redegøre for, om en privat infrastrukturoperatør, der er godkendt til at uskadeliggøre droner, kan drages til ansvar ved en fejlvurdering ift. nedskydning af en drone, og vil ministeren i det hele taget redegøre for, hvilke ansvarsforhold og rammer, der gør sig gældende for private infrastrukturoperatører, der er godkendt til at nedskyde droner?

Svar fra fredag den 5. december 2025
Vil ministeren redegøre for, om en privat infrastrukturoperatør, der er godkendt til at uskadeliggøre droner, kan drages til ansvar ved en fejlvurdering ift. nedskydning af en drone, og vil ministeren i det hele taget redegøre for, hvilke ansvarsforhold og rammer, der gør sig gældende for private infrastrukturoperatører, der er godkendt til at nedskyde droner?

Svar:

Jeg kan oplyse, at der i forbindelse med udmøntning af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse om ansvarsforsikring og erstatningsansvar vil blive lagt vægt på, at reglerne bliver enkle og klare, og at virkningen af reglerne bliver forudsigelig. For at sikre dette, vil Transportministiet og Trafikstyrelsen i forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen inddrage relevante aktører, herunder Forsikring og Pension.

Ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse om erstatning forventes der fastsat regler hvorefter, at staten, anden offentlig myndighed eller den ansvarlige infrastrukturforvalter vil være forpligtet til at erstatte skader forvoldt på en drone og eventuelle person- eller tingsskader, som dronen måtte forvolde i forbindelse med en uretmæssig neutralisering af dronen, der opereres lovligt. Dette følger også af lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det forventes også, at der i forbindelse med udmøntningen af reglerne vil blive taget stilling til forsikringsdækning i de tilfælde, hvor Side det ikke er muligt at identificere en droneoperatør, eller hvor det i øvrigt ikke er muligt at placere et ansvar.

En privat infrastrukturforvalters indgåelse af en aftale om neutralisering af ikke-samarbejdsvillige droner vil være frivillig. Som følge heraf vurderer Transportministeriet, at erstatningsansvaret for en uretmæssig neutralisering af en drone i udgangspunktet bør følge infrastrukturforvalteren. Dette kunne f.eks. omfatte tilfælde, hvor der sker en fejlvurdering i forbindelse med neutralisering af en drone, som opereres lovligt.

I sager om uretmæssig neutralisering af droner vil der skulle foretages en konkret vurdering af evt. erstatningsansvar i den enkelte sag. Udgangspunktet vil for medarbejdere, der udfører neutralisering af ikke-samarbejdsvillige droner (dvs. f.eks. en ansat hos en privat infrastrukturforvalter) være, at de er omfattet af de almindelige regler om arbejdsgiveransvar. Der er forventningen, at medarbejderne vil blive omfattet af forsikrings- og erstatningsregler, som vil gælde i forbindelse med udførelse af pålagt arbejde – på samme vis som det gælder i forbindelse med udførelse af andre pålagte arbejdsopgaver, hvor der kan være risiko for at påføre tings- eller personskade. Det forventes derfor, at medarbejdere ikke vil komme til at hæfte personligt for skader som følge af neutralisering af droner, medmindre der f.eks. er handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed, eller at arbejdsinstrukser er tilsidesat. Erstatningsansvaret forventes her at blive vurderet efter det almindelige culpaansvar.
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026