Klimarådet: Sådan bør klimaloven skrues sammen

DOKUMENTATION: Klimarådet skal med regeringens egne ord være med til at afgøre, hvilke "reduktionsmål" og "virkemidler" der skal tages i brug i den nye, ambitiøse klimalov. Her er deres anbefalinger. 

Danmark bør ikke opnå sine klimamålsætninger ved at annullere CO2-kvoter, og biomasse skal ikke per automatik regnes som CO2-neutral.

Sådan lyder et par af anbefalingerne fra Klimarådet til den nye klimalov, som ventes at falde på plads inden jul.

I analysen vurderer Klimarådet også, at regeringens målsætninger ser ud til at være ”i rimelig overensstemmelse” med Paris-aftalens temperaturmål på 1,5 grader.

"Dog er der ikke grundlag for at hævde, at Danmark leverer mere end den rimelige andel af reduktioner, og der kan være grundlag for at levere en yderligere indsats," siger formand for Klimarådet Peter Møllgaard i en pressemeddelelse. 

Foruden de nationale reduktioner bør kommende regeringer ifølge Klimarådet dog også tage et ansvar for Danmarks udledninger globalt.

”På en række områder er det oplagt, at Danmark bidrager med en indsats, der adresserer de globale udledninger, der ikke finder sted inden for Danmarks grænser,” skriver rådet.

For nylig pegede Det Miljøøkonomiske Råd på, at et stop for olieudvindingen i Nordsøen kan vise sig at være et "godt instrument at have ved hånden", hvis man også har ambitioner om at reducere Danmarks globale klimaaftryk. 

Og det er altså nu det, som Klimarådet anbefaler regeringen at se nærmere på. I analysen nævner rådet også olieproduktionen i Nordsøen som et tiltag, der kan reducere Danmarks globale udledninger. 

Herunder følger et overblik over Klimarådets anbefalinger til den nye klimalov.

Om indenlandske drivhusgasreduktioner
Ifølge Klimarådet bør den nye klimalov splittes op i to dele: en del, der fokuserer på CO2-reduktionerne i Danmark, og en del, der har fokus på at reducere udledninger globalt.

Den første del udgøres af tre delelementer, som ifølge rådet bør ”spille tæt sammen”.

1. Fastsættelse af mål

  • Der bør skrives et 2030-mål på 70 procents reduktion i forhold til 1990 og et mål om nettoudledninger senest i 2050 ind i klimaloven.
  • Loven bør kræve, at der mindst hvert femte år sættes klimamål med en tiårig tidshorisont. Disse mål fastsættes politisk blandt andet på baggrund af udviklingen i klimavidenskaben og den teknologiske udvikling. De tiårige mål bør ikke skrives ind i loven for at undgå unødige lovrevisioner.
  • I 2025 bør der, givet den korte tidshorisont, alene være et indikativt mål.
  • Målene bør formuleres som punktmål i forhold til udledningerne i 1990, som de er defineret af FN, altså de såkaldte basisårsudledninger.
  • Målene bør opfyldes via reelle drivhusgasreduktioner i Danmark og bør derfor ikke opfyldes via eksempelvis kvoteannulleringer. Målopfyldelsen bør som udgangspunkt følge FN’s opgørelsesmetoder. Såfremt FN’s opgørelsesmetode ikke kan garantere, at der er overensstemmelse mellem opgørelsen af drivhusgasudledninger og reelle drivhusgasudledninger, så bør man tilpasse opgørelsesmetoden. Dette kan for eksempel være tilfældet med biomasse: Hvis den ikke kan dokumenteres at være klimabæredygtig, så bør den heller ikke regnes som CO2-neutral i målopfyldelsen.

2. Udarbejdelse af klimaplaner

  • Regeringen bør forpligtes til hvert femte år at lave klimaplaner, som sandsynliggør, at det tiårige klimamål nås.
  • En klimaplan bør indeholde integrerede sektorstrategier med tiltag inden for hver sektor samt indikatorer for udviklingen inden for hver sektor. Sektorstrategierne skal integreres og tænkes sammen, eftersom udfordringerne i en sektor godt kan løses via tiltag i en anden sektor.
  • Sektorstrategier bør laves via bred inddragelse af borgere, organisationer og virksomheder.

3. Monitorering af indsatsen

  • Hvert år skal der laves en fremskrivning, som viser, om klimaplanen ser ud til at nå målet.
  • Såfremt den årlige fremskrivning viser, at klimaplanen ikke forventes at opfylde det tiårige delmål, bør regeringen laves en opdateret klimaplan med yderligere initiativer, der gør det sandsynligt, at målet nås.
  • Fremskrivningsprocessen bør valideres af en uafhængig faglig instans.
  • Alle relevante lovforslag bør konsekvensberegnes for klimaeffekter.

Om udenlandske drivhusgasreduktioner
Denne del af klimaloven bør ifølge Klimarådet indeholde rammerne for en strategi, der søger at reducere de globale udledninger af drivhusgasser. Både via indenlandske tiltag og tiltag i udlandet.

Denne strategi bør ifølge rådet have en ”klar proces for opfølgning”, sådan at de forskellige tiltag har den ønskede effekt.

Klimarådet fremhæver følgende eksempler på elementer, der kan indgå i en global strategi.

  • Internationalt diplomati
  • Større grønne projekter og investeringer i udlandet
  • Reducere forbrug af varer, der har et stort klimaaftryk uden for Danmarks grænser
  • Udvikle grønne teknologier og udbrede disse til andre lande
  • Reducere udledningerne i de sektorer, der ikke er med i målopfyldelsen
  • Forholde sig til effekterne af fossilproduktion i Nordsøen
  • Øge den internationale klimabistand
  • Eksportere grøn energi.

Læs hele Klimarådets analyse her.

Forrige artikel 12 nye love og to redegørelser: Her er Dan Jørgensens køreplan for folketingsåret 12 nye love og to redegørelser: Her er Dan Jørgensens køreplan for folketingsåret Næste artikel Finanslov: Sådan vil regeringen prioritere det grønne Finanslov: Sådan vil regeringen prioritere det grønne
EU stiller minimumskrav til genbrug af spildevand

EU stiller minimumskrav til genbrug af spildevand

CIRKULÆR ØKONOMI: For at hjælpe landmænd mod vandmangel og tørke i Europa kommer der nu minimumskrav i EU til at genbruge renset spildevand på landbrugets marker. Ministeren er tilfreds, men Dansk Miljøteknologi mener, fokus er for snævert.