Akademiraadet om energiøer: "Det er bæredygtigt at tænke i skønhed"

Hvis anlæggene placeres rigtigt i forhold til strøm- og bundforhold og måske suppleres med stenrev, kan man ligefrem forestille sig, at de vil have en positiv indvirkning på biodiversiteten, særligt hvis de kombineres med større fredninger af havbund og dyreliv.

Brug de to første energiøer som forsøgsstationer. Tænk dem ikke som færdige 'produkter' fra dag ét – men brug dem til at blive klogere på, hvordan flere energiøer kan hjælpe os i mål med at løse ikke bare energikrisen, men også til at bremse tabet af biodiversitet.

2. Planlæg ordentligt og grundigt – sammen!

Det danske landskab har i den grad behov for planlægning i disse år. Hvis vi skal nå i mål med at løse energi-, fødevare- og biodiversitetskriserne, kræver det ordentlig planlægning på statsligt, regionalt og kommunalt niveau. Og det kræver stor faglig ekspertise på alle tre niveauer med gennemslagskraft nok til at komme i mål. 

De svære beslutninger skal træffes på et oplyst grundlag med et helhedsorienteret blik på regionen, så det ikke er den enkelte kommune, der afgør, hvor store energianlæg bedst placeres. 

Brug et regionalt og tværkommunalt samarbejde, faciliteret af staten, til at finde løsninger i fællesskab, træffe svære valg og dele faglige kompetencer og ressourcer.

3. Tag udgangspunkt i landskabets karakter

Hvis der skal etableres anlæg på land, for eksempel til understøttelse af havanlæggene, bør man planlægge disse med øje for landskabernes karakter.

Som udgangspunkt er anlæg på land en nødløsning

Stine Poulsen
Forkvinde for landskabsudvalget, Akademiraadet

Landskabskaraktermetoden er en velkendt metode, der anvendes i kommunerne til udpegning af landskabers særlige karakteristika. Esbjerg Kommune har for eksempel kortlagt kommunens landskabskarakterer i områder, der afspejler bestemte natur- eller kulturgeografiske træk.

Det er særligt smukke udsigter, markante geologiske formationer og kulturhistoriske strukturer og andre enkeltelementer, der bør tages særligt vare på i planlægningen.

Hvis dette etablerede analyseredskab anvendes, sammen med andre landskabsanalysemetoder, kan det være med til at sikre, at nye store anlæg placeres, således at de tager hensyn til vigtige regionale og lokale landskabstræk, så de også vil kunne opleves af fremtidige generationer.

4. Anlæg på land skal tage afsæt i synergieffekter

Som udgangspunkt er anlæg på land en nødløsning. Vi har brug for jorden til at give os mad og naturen plads. Færre større anlæg på land vil dog skabe mulighed for strategisk velvalgte placeringer – gerne i sammenhæng med større eksisterende infrastrukturanlæg som motorveje, jernbaner og erhvervsområder, hvor solcellerne kan placeres på tagene – hvor de retteligt hører hjemme. 

De store anlæg på land er en urbanisering og skal tænkes i sammenhæng med det allerede bebyggede og ikke drysses som små holme udover det åbne landskab.

5. Giv inspiration videre

Mange af vores europæiske naboer står over for den samme opgave om udvikling af energianlæg for at skabe forsyningssikkerhed for borgerne.

Med en indsamling af gode eksempler på placering af energianlæg vil vi kunne give inspiration videre og bygge bro til internationale erfaringer og viden om for eksempel anlæg af flerfunktionelle energiøer.

Formidl de gode eksempler fra ind- og udland, lav målrettede obligatoriske kurser for de kommunale planlæggere og beslutningstagere, og skab tværfaglige Ph.d.-projekter, der samler viden.

6. Skab smukke anlæg

Ved at tænke en æstetisk, kunstnerisk dimension ind i nye anlæg skabes der merværdi og robuste løsninger. Hvis de nye anlæg udover at opfylde deres praktiske funktion også er smukke, skabes der et andet ejerskab til dem både lokalt og nationalt.

Det er bæredygtigt at tænke i skønhed – vi passer simpelthen bedre på smukke anlæg, så de holder længere!

Det giver derfor rigtig god mening at inddrage kunstnere og arkitekter på planlægningsholdet for at sikre den gode og langsigtede planlægning af anlæg i det danske landskab.