Alternativet: Affald er en ressource

Af Christian Poll
Miljøordfører for Alternativet (Å)

I oplægget til denne debat om cirkulær økonomi spørger Altinget blandt andet, om cirkulær økonomi har potentiale til at blive et nyt dansk væksteventyr. Det tror jeg i den grad.

Ifølge Regeringens Advisory Board vil en intelligent omstilling af det danske samfund fra en lineær til en cirkulær økonomi give en årlig gevinst på op imod 45 milliarder kroner i 2035. EU har også beregnet, at en ambitiøs genanvendelsesstrategi vil kunne skabe 580.000 jobs i Europa.

Meget tyder altså på, at der både er økonomi og arbejdspladser i cirkulær økonomi. Og det er jo én god grund til at komme i gang. Men den bedste grund er nu engang, at klodens ressourcer er begrænsede. Den bedste grund er, at vi står på randen af en reel klimakatastrofe, der utvivlsomt vil ændre fundamentalt og radikalt ved de processer, som alle her på planeten – både os selv, vores børn og børnebørn, men også dyre- og planteliv – er helt afhængige af.

I dag ender store mængder værdifulde ressourcer i deponering og forbrænding.

Christian Poll
Miljøordfører, Alternativet

Adfærdsmæssige omvæltninger
Som jeg ser det, er omstillingen til det cirkulære samfund derfor ikke en mulighed eller en god business-case – det er en absolut bydende nødvendighed, fordi økonomisk vækst uden respekt for klodens grænser ikke længere er en mulighed.

I omstillingen til et cirkulært samfund ligger muligheden for at afkoble økonomisk vækst fra miljømæssig forringelse og overforbrug af knappe ressourcer. I et samfund, hvor affald – med Flemming Besenbacher fra regeringens Advisory Boards ord – som koncept ikke længere eksisterer.

Udviklingen af det cirkulære samfund er en del af den større grønne omstilling, som kommer til at kræve nogle enorme adfærdsmæssige og kulturelle omvæltninger. Måske større end nogle, vi hidtil har været vidne til. Fordi vi skal tænke og handle helt anderledes.

Et nuanceret måleinstrument
For et par uger siden præsenterede Alternativet det, vi kalder ’De Tre Bundlinjer’, som forhåbentlig kan skubbe på for en proces, hvor klodens økologiske råderum bliver præmissen for politikken.

De Tre Bundlinjer er skabt ud fra et ønske om at skabe et mere nuanceret måleinstrument for samfundets udvikling. Helt konkret ønsker vi, at man – i steder for kun at kigge på økonomiske faktorer – i højere grad begynder at vurdere samfundets tilstand ud fra 18 indikatorer, der fortæller noget om henholdsvis den sociale, økonomiske og miljømæssige bæredygtighed. 

I forhold til FN's 17 verdensmål er vores tre bundlinjer en simplificering, som er lettere politisk håndtérbar, men stadig peger i retning af de 17 verdensmål.

Affald som ressource
En af indikatorerne for miljømæssig bæredygtighed handler om affald som ressource. Tanken er, at vi her måler på, hvor meget vi genanvender, deponerer og forbrænder af vores forbrug. I dag ender store mængder værdifulde ressourcer i deponering og forbrænding.

I Alternativet ser vi altså rejsen mod det cirkulære samfund som en af hjørnestenene i en seriøs bæredygtig omstilling. Men det kræver en del lovændringer.

Meget lovgivning i dag på genanvendelses- og affaldsområdet ser netop ikke affald som en ressource, der kan genanvendes, men som et problem, der skal bortskaffes.

Hensyn til kommende generationer
Udviklingen af det cirkulære samfund er et fælles ansvar. Det er vores eget, det er producenternes, og det er lovgivernes. Hvorfor? Fordi knapheden på ressourcer gør, at vi alle skal gøre en indsats – både som fællesskab og enkeltpersoner: Vi skal genbruge og genanvende ressourcerne mere og bedre i produktionen. Vi skal producere produkter, så de kan genanvendes. Og vi skal sortere ressourcer, så de kan bruges igen. Herefter skal de bruges, sorteres, indsamles og behandles igen. Og igen. Og igen, igen.

Alt, vi omgiver os med – elastikker, iPhones, biler, køleskabe, mad, spillekort, din vielsesring – går gennem samme proces. Alt er udvundet af jordens ressourcer. Alle vores produkter er konverteret fra deres oprindelige form til noget, vi forbruger.

Rent intuitivt giver det god mening, at vi ikke bare stopper den proces efter første brug af produktet – både ud fra et økonomisk og et miljømæssigt perspektiv, men også af hensyn til kommende generationer.