Alternativet: Oliebranchen lader forretning gå forud for klimahandling

REPLIK: For oliebranchen er det tilsyneladende vigtigere at holde liv i en forældet forretning, end at vi handler for at sikre reel klimahandling og lever op til vores forpligtigelser for planeten og de kommende generationer, skriver Rasmus Nordqvist i svar til Olie Gas Danmark.

Af Rasmus Nordqvist,
Klimaordfører i Alternativet

På sin vis er det opløftende, at olie- og gasbranchen nu føler sig nødsaget til at gå aktivt ind i debatten og forholde sig til, om vi skal afvikle den fossile produktion i Nordsøen eller ej. Det er tydeligt, at branchen er på barrikaderne og forsøger at forsvare den fortsatte olie- og gasjagt. Nu sker det endda lettere komisk ud fra klimahensyn.

Det er bare ærgerligt, at debatten ikke foregår på et mere nuanceret grundlag.

En ting er det moralske ansvar, et af verdens rigeste lande har for at gøre det, vi ved, der skal til for at nå Parisaftalens mål.

Martin Næsby anerkender her på Altinget slet ikke, at vi har et ansvar for at lytte til klimavidenskaben og rette ind, når vi nu ved, at vi umuligt når at stoppe klimakrisen, hvis vi ikke begrænser både produktion og forbrug af fossile brændsler, men Næsby er også faktuelt galt på den. Det faktuelle først:

”Så længe efterspørgslen er uændret, vil de samlede udledninger stige, hvis produktionen flytter fra Danmark til andre lande,” skriver Næsby.

Det, synes jeg faktisk, er en ret vild påstand fra en, der beskæftiger sig professionelt med det globale energimarked. Næsbys påstår altså, at der vil være 100 procent lækage, hvis vi i Danmark begrænser den fossile produktion.

Kræver dokumentation
Kære Martin Næsby, det bliver du simpelthen nødt til at dokumentere. Lige meget hvor ofte oliebranchen og de partier, der bakker op om at forlænge oliejagten i Nordsøen, gentager, at det er bedst for klimaet, hvis Danmark bliver ved med at producere olie, fordi et andet land blot ville producere den samme mængde, hvis vi stoppede, bliver det ikke mere rigtigt.

Jeg har i hvert fald aldrig set belæg for, at lækage-effekten skulle være 100 procent. Hvis vi begrænser vores produktion, er det ifølge de videnskabelige studier, jeg kender til, kun en del af den produktion, der vil ske i andre lande.

Ergo: Det vil have en positiv klimaeffekt at begrænse produktionen i Danmark. For det skal selvfølgelig gå hånd i hånd med en begrænsning af forbruget.

Ingen foreslår, at vi lukker ned for Nordsøen i morgen. I Alternativet foreslår vi blot, at vi sætter os ned – helt stille og roligt – og laver en fornuftig plan for afviklingen af vores forbrug og produktion af olie og gas inden for eksempelvis ti år.

Skal efterleve Parisaftalen
Næsby mener, at vi kun skal fokusere på efterspørgslen, når vi skal nå vores klimamål. Men det er bare ikke nok. Vi skal reducere både udbud og efterspørgsel af fossile brændsler, hvis vi skal efterleve Parisaftalen.

Det er altså ikke en fordel for klimaet at fortsætte olie- og gasproduktion i Danmark. Jo mere vi bliver ved med at forlænge oliejagten, jo større vil klimabelastningen værre. Hvis vi omvendt begrænser produktionen, vil det have en direkte positiv effektiv på udledningen af CO2.

Alt dette ved Martin Næsby jo formentlig godt. Så mon ikke hans replik skal læses som et forsøg på at greenwashe en aktivitet, der er ved at ødelægge livsvilkårene på vores klode.

Derudover tager Næsby ikke ansvar for, at nogle lande bliver nødt til at gå forrest og lytte til klimavidenskaben, hvis vi skal have nogen som helst chance for at stoppe klimakrisen, inden den ender i regulært klimakaos.

Nogle oliefelter skal lukkes
Verden har desperat brug for planlagt afvikling af den fossile produktion. Udbuddet af olie, kul og gas skal begrænses, hvis Parisaftalens mål skal nås, og der hviler et særligt ansvar på rige lande for at afslutte eftersøgning og indvinding af fossile brændsler.

De olie- og gasfelter, vi har globalt i dag vil – selv uden et sideløbende kulforbrug – lede til global opvarmning langt over 1,5 grader. Ergo: Nogle olie- og gasfelter, der er i drift i dag – især i rige lande – skal lukkes, før de er tømt.

Ifølge Næsby er der et provenu i Nordsøen på 250 milliarder kroner frem mod 2040. Ud over at det tal er beregnet på baggrund et olieprisscenarie, der leder til en global opvarmning på tre-fire grader (og dermed er i strid med Parisaftalen), er det et dårligt argument. Vi bliver simpelthen nødt til at få prioriteterne på plads: Vil vi undergrave vores mulighed for at sikre fremtiden for indtægt på et par milliarder kroner om året?

Støtte fra vismand
Det er nemlig, hvad vi ”går glip af”, hvis vi i stedet for at fortsætte oliejagten til længe efter hele verden skal være fossilfri går i gang med at afvikle. Ifølge vore tidligere skatteminister vil vi gå glip af 72 milliarder kroner, hvis vi for eksempel har afsluttet oliejagten i 2030. Altså 4,5 milliarder kroner om året, som vi ikke ”taber”, men blot skal lade være med at disponere over efter 2030. Økonomisk vismand Lars Gårn Hansen har dertil sat spørgsmålstegn ved, om den fortsatte fossile produktion i Nordsøen overhovedet giver samfundsøkonomisk mening.

Helt ærligt: Det har vi altså råd til. Vi har ikke råd til at låse os fast til en fossil fremtid.

Det er mig en gåde, at det ikke er tydeligt for enhver, at vi skal gøre noget aktivt for at lukke ned for den fossile produktion. Vi kan ikke blive ved med at pumpe den olie og gas op, vi allerede ved er der, mens vi samtidig leder efter nye reserver. Det er komplet uforeneligt med løfterne om at ville stoppe klimakrisen.

Forrige artikel Vandværker: En grøn vandsektor kræver et opgør med fokus på effektivisering Vandværker: En grøn vandsektor kræver et opgør med fokus på effektivisering Næste artikel Dansk Byggeri: Vi har udsigt til endnu mere vand i kælderen Dansk Byggeri: Vi har udsigt til endnu mere vand i kælderen
  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Et stop for nye licenser er helt afgørende for troen på en grøn regering

    Der er et historisk momentum for at rykke Danmark i en grønnere retning .
    Derfor er det afgørende at regeringen nu tager det nødvendige opgør med den fossile industri. Den kommende beslutning omkring nye licenser vil være den mest klare indikator på viljen til forandring. Hvis regeringen vælger at udstede nye licenser vil signaleffekten være at vi stadig står i et vadested mellem sort og grøn fremtid. Hvis det derimod bliver et nej til nye licenser vil det for alvor give de mange grønne virksomheder, forskere, grønne foreninger og befolkningen en tro på at det er slut med hykleri og lappeløsninger. Det vil være signalet til at nu rykker vi for alvor mod en grønnere fremtid.