A.P. Møller Holding: Geotermi er det eneste alternativ til importeret biomasse

DEBAT: Geotermi bør af hensyn til klimaet og miljøet spille en helt central rolle i fremtidens grønne varmeforsyning, skriver Samir Abboud, CEO for geotermi i A.P Møller Holding. 

Af Samir Abboud
Direktør for geotermi i A.P Møller Holding

Nu går sommeren på hæld, og fyringssæsonen starter. Så begynder vi at tænde for varmen og tilbringer måske lige et par ekstra minutter under den varme bruser om morgenen.

Og når kalenderåret er gået, har vi forbrugt så meget varme, at 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug er gået til det.

Vi bruger med andre ord rigtig meget energi på at holde varmen her i landet. Det er selvfølgelig også derfor, at det er så vigtigt, hvor varmen kommer fra.

Lige nu får vi hovedsageligt varmen ved at sætte ild til et eller andet: Affald, biomasse, kul, olie eller gas. Det gælder i hvert fald alle os, der bor i de store byer og har fjernvarme.

Det skal ændres af hensyn til klimaet og miljøet. Det er der bred enighed om. Men hvad færre ved, er, at vi kun lykkes med opgaven, hvis vi får sat geotermi (varme fra jordens indre) i spil. Gør vi ikke det, har fjernvarmeselskaberne reelt ikke andet valg end fortsat at brænde importeret biomasse af.

For selvom havvandsvarmepumper og luft til vandvarmepumper kan meget, kan de meget lidt målt i varmemængder og sammenlignet med de kul- og biomasseværker, der er ønske om snart at udfase i Aalborg, Aarhus og Storkøbenhavn.

Det er et helt centralt budskab til alle de politikere, der lige nu forhandler om bæredygtig biomasse.

Kan ikke fungere i de store byer 
Vi har i Danmark cirka 60.000 kilometer fjernvarmerør, der rummer over en milliard liter varmt vand. Rørene forsyner mere end 60 procent af de danske husstande.

I sommermånederne, hvor varmebehovet er lavest, kan vi i de fleste store fjernvarmenet klare os med den varme, der kommer fra vores affaldsforbrændingsanlæg.

Det er den billigste varme, som vi har til rådighed. Og hvis den ikke forslår, topper vi op med det næstbilligste, nemlig overskudsvarme fra industrien i det omfang, som vi har det til rådighed.

Når kulden sætter ind, og der skal mere varme til, må fjernvarmeselskaberne ty til at købe varme i det næste prisniveau.

Med sænkningen af elvarmeafgiften er det de store havvands- og luft til vand-varmepumper, der er mest konkurrencedygtige på pris.

Vi skal fylde så meget varme på systemet, som vi overhovedet kan, med dem. Men i de store fjernvarmenet, hvor vi skal ud og påfylde mange hundrede MW-varme, forslår disse teknologier slet ikke. 

Havvandspumperne begrænses af dybden og strømforholdene i havet ud for vores store havnebyer, som ikke genererer havvand i de mængder, og ved den temperatur, som kræves for at trække de påkrævede mange hundrede MW-varme ud af havet.

På samme måde kan luft til vandvarmepumperne typisk kun generere en håndfuld MW-varme, samtidig med at de larmer og har et stort arealmæssigt fodaftryk.

De kan således være gode til mindre byer, som har et lille varmebehov og gode placeringsmuligheder på marker omkring, men det er ikke en forsvarlig løsning at opstille dem i hobetal i de store byer, hvor varmebehovet er størst.

Central rolle i grøn varmeforsyning 
Når vi har fyldt op med affaldsvarme, overskudsvarme og den varme, som vi kan trække ud af luften og havet med store varmepumpeanlæg, er der altså stadig et betydeligt "varmehul" på flere hundrede MW, som skal lukkes med noget andet. Det hul har vi historisk lukket ved at brænde kul og/eller biomasse af.

Man skal ikke have fulgt meget med i pressen det seneste halve år for at vide, at der er store problemer med den importerede biomasse. Der er bred enighed om, at det ikke er den miljømæssigt gode løsning.

Det er her, at geotermien bliver vigtig. Sammen med store varmelagre, som benytter sommerens overskudsvarme fra havvand, sol og luft (og geotermi), kan geotermien være den energikilde, der leverer en stor del af den manglende energi i systemet.

Faktisk er geotermi den eneste energikilde – udover importeret biomasse – der i dag kan levere den nødvendige energi til systemet. Derfor spiller geotermi en helt central rolle i fremtidens grønne varmeforsyning.

Power-to-X? 
I fremtiden vil der komme flere og andre nye energikilder til.

Lige nu tales og skrives der for eksempel meget om storskala Power-to-X-anlæg i kombination med carbon capture-teknologier.

De vil generere overskudsvarme fra den vindmøllestrøm, som de forbruger under produktionen af grønne brændstoffer. Men ingen ved, hvad det kommer til at betyde for varmeproduktionen i Danmark.

Dels er varmen faktisk et uønsket biprodukt fra Ptx-processer, og varmeproduktionen vil derfor blive reduceret, i takt med at PtX-teknologien forbedres og bliver mere effektiv.

Dels er det endnu et meget åbent spørgsmål, om Ptx-anlæggene overhovedet kommer til at ligge i Danmark, eller om de ender i andre dele af verden, hvor råstoffet (strømmen) i anlæggene er langt billigere og investeringsviljen større, for eksempel i Sydeuropa eller Mellemøsten.

Geotermi og lokal biomasse er vejen frem 
Der er med andre ord kun én måde, som vi med sikkerhed kan komme i mål med med fjernvarmens ambition om 100 procents grøn varme:

Affalds- og overskudsvarme toppes op med store varmepumper og store varmelagre, og de mange hundrede MW-varme, som derefter mangler i de store byer, skal genereres af geotermi og af lokal biomasse i form af halm eller flis. De to sidstnævnte varmekilder erstatter dermed kul og den importerede biomasse.

Det er derfor, at jeg hver morgen, når jeg tænder for den varme bruser, beder en stille bøn til, at politikerne får rammerne for geotermi endeligt på plads i dette efterår.

Ellers står menuen realistisk set på importeret biomasse de næste 20 år.

Forrige artikel Concito og RGO: Klimaaftalen er utilstrækkelig til udfasning af fossil naturgas Concito og RGO: Klimaaftalen er utilstrækkelig til udfasning af fossil naturgas Næste artikel Dansk Fjernvarme: KL's opgave er umulig at løse på en retfærdig måde Dansk Fjernvarme: KL's opgave er umulig at løse på en retfærdig måde