A.P. Møller Holding: Geotermi er det eneste alternativ til importeret biomasse

Af Samir Abboud
Direktør for geotermi i A.P Møller Holding

Nu går sommeren på hæld, og fyringssæsonen starter. Så begynder vi at tænde for varmen og tilbringer måske lige et par ekstra minutter under den varme bruser om morgenen.

Og når kalenderåret er gået, har vi forbrugt så meget varme, at 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug er gået til det.

Vi bruger med andre ord rigtig meget energi på at holde varmen her i landet. Det er selvfølgelig også derfor, at det er så vigtigt, hvor varmen kommer fra.

Lige nu får vi hovedsageligt varmen ved at sætte ild til et eller andet: Affald, biomasse, kul, olie eller gas. Det gælder i hvert fald alle os, der bor i de store byer og har fjernvarme.

Det skal ændres af hensyn til klimaet og miljøet. Det er der bred enighed om. Men hvad færre ved, er, at vi kun lykkes med opgaven, hvis vi får sat geotermi (varme fra jordens indre) i spil. Gør vi ikke det, har fjernvarmeselskaberne reelt ikke andet valg end fortsat at brænde importeret biomasse af.

Man skal ikke have fulgt meget med i pressen det seneste halve år for at vide, at der er store problemer med den importerede biomasse.

Samir Abboud
Direktør for geotermi i A.P Møller Holding

For selvom havvandsvarmepumper og luft til vandvarmepumper kan meget, kan de meget lidt målt i varmemængder og sammenlignet med de kul- og biomasseværker, der er ønske om snart at udfase i Aalborg, Aarhus og Storkøbenhavn.

Det er et helt centralt budskab til alle de politikere, der lige nu forhandler om bæredygtig biomasse.

Kan ikke fungere i de store byer 
Vi har i Danmark cirka 60.000 kilometer fjernvarmerør, der rummer over en milliard liter varmt vand. Rørene forsyner mere end 60 procent af de danske husstande.

I sommermånederne, hvor varmebehovet er lavest, kan vi i de fleste store fjernvarmenet klare os med den varme, der kommer fra vores affaldsforbrændingsanlæg.

Det er den billigste varme, som vi har til rådighed. Og hvis den ikke forslår, topper vi op med det næstbilligste, nemlig overskudsvarme fra industrien i det omfang, som vi har det til rådighed.

Når kulden sætter ind, og der skal mere varme til, må fjernvarmeselskaberne ty til at købe varme i det næste prisniveau.

Med sænkningen af elvarmeafgiften er det de store havvands- og luft til vand-varmepumper, der er mest konkurrencedygtige på pris.

Vi skal fylde så meget varme på systemet, som vi overhovedet kan, med dem. Men i de store fjernvarmenet, hvor vi skal ud og påfylde mange hundrede MW-varme, forslår disse teknologier slet ikke. 

Havvandspumperne begrænses af dybden og strømforholdene i havet ud for vores store havnebyer, som ikke genererer havvand i de mængder, og ved den temperatur, som kræves for at trække de påkrævede mange hundrede MW-varme ud af havet.

På samme måde kan luft til vandvarmepumperne typisk kun generere en håndfuld MW-varme, samtidig med at de larmer og har et stort arealmæssigt fodaftryk.

De kan således være gode til mindre byer, som har et lille varmebehov og gode placeringsmuligheder på marker omkring, men det er ikke en forsvarlig løsning at opstille dem i hobetal i de store byer, hvor varmebehovet er størst.