Atomkraft Ja Tak: Dan Jørgensen saboterer andre landes drømme om en grøn fremtid

Kort før champagnepropperne sprang og Europa hoppede ind i det nye år, udmeldte EU-Kommissionen, at atomkraft skulle inkluderes i EU’s oversigt over bæredygtige investeringer – den såkaldte grønne taksonomi.

Der skulle ikke gå mere end et par dage, før klimaminister Dan Jørgensen var ude af starthullerne med sin sædvanlige anti-atomkraft ode. I en udtalelse til Børsen påstår Dan Jørgensen ligefrem, at "der stadig er store affaldsmæssige og sikkerhedsmæssige udfordringer, som ikke er løst, ved atomkraft."

Det er en skændsel mod klimaet, at de store dagblade fortsætter med at smøre frygtmaskinens rustne tandhjul i stedet for at lytte til videnskaben.

Johan Christian Sollid
Grundlægger og formand, Atomkraft Ja Tak

Lige i hælene på Dan Jørgensen kom medlem af Europa-Parlamentet Margrete Auken, der uden videre fortsatte samme salme om, at atomkraft er for dyrt og tager for lang tid. Auken er, ligesom Dan Jørgensen, af den skole, hvor grundig forskning, videnskabelige argumenter og kildekritik ikke lader til at være en del af pensummet.

På samme foruroligende manér formåede Information og Politiken at bringe lederartikler, der kaldte atomkraft for greenwashing. Informations leder inkluderede påstande, der var baseret på World Nuclear Industry Status Report*. Rapporten skrives af Mycle Schneider, der er kendt vidt og bredt for sin modstand mod atomets energi, samt en række internationale bidragsydere**.

Det er en skændsel mod klimaet, at de store dagblade fortsætter med at smøre frygtmaskinens rustne tandhjul i stedet for at lytte til videnskaben.

Klimavidenskaben er enig

Retter vi høreapparatet mod videnskaben, er billedet et lidt andet. FN’s klimapanel (IPCC) udgav i 2018 deres bud på, hvordan verdens lande skulle leve op til Parisaftalens målsætning om at holde en globale opvarmning under 1,5 grader.

Alle scenarier i rapporten forudser, at atomkraft kommer til at have en massiv rolle i denne målsætning.

Ligeledes udgav FN-organet UNECE forrige år en videnskabelig rapport, der slog fast, at klimamålene er umulige at nå uden atomkraft. Det Internationale Energiagentur (IEA) konkluderede i deres plan 'Net Zero by 2050', at det nærmest vil være umuligt at opnå et bæredygtigt energisystem uden udbygning af atomkraft.

Atomkraft er nødvendigt for at nå klimamålene, så bør vi ikke lægge fortidens floskler og skræmmebilleder på hylden?

Johan Christian Sollid
Grundlægger og formand, Atomkraft Ja Tak

Præsidenten for IEA Fatih Birol var klar i mælet til klimatopmødet COP26 sidste år: "For at nå energi- og klimamålene skal atomkraftproduktionen fordobles i forhold til i dag."

Der er altså ikke så meget rum til fortolkning, når verdens førende videnskabelige agenturer kommer med samme konklusioner. Atomkraft er nødvendigt for at nå klimamålene, så bør vi ikke lægge fortidens floskler og skræmmebilleder på hylden?

Verdens bedste affald

EU-Kommissionens forskningscenter JRC slog fast sidste år, at der ikke er noget videnskabeligt bevis for, at atomkraften skader mennesker og natur mere end andre energikilder - inklusiv vind- og solkraft.

Helt konkret, så konkluderede JRC, at der findes to måder at håndtere affaldet - enten genanvendelse eller deponering dybt nede i stabile klippeformationer. Genanvendelsesfaciliteter benyttes blandt andet i Frankrig og England. I Finland åbner et dybt geologisk depot i 2025 til atomaffald.

Det er vigtigt at pointere, at affald fra elektricitetsproducerende atomkraft aldrig har kostet et eneste menneskeliv. Dette står i kontrast til de 8,7 millioner mennesker, der hvert år mister livet grundet luftforurening fra klimaskadelige energikilder som kul, olie og gas.

Atomkraft udleder nemlig ikke CO2 eller partikelforurening under elproduktionen. FN konkluderede i en videnskabelig rapport sidste år, at atomkraft har det laveste CO2-aftryk af alle energikilder – her medregnes alt fra minedrift, transport, opførsel og nedrivning. Selv ikke vindmøller og solceller kan slå atomkraften i CO2-regnskabet.

Atomkraftens akilleshæl?

Dan Jørgensen og andre påstår, at atomkraft er betydeligt dyrere end vind- og solkraft, hvorfor vi ikke bør kaste penge efter atomet.

I første omgang lyder det jo meget intuitivt: Vi bør investere pengene der, hvor vi får mest for dem. Men passer det nu også helt, at atomkraft er dyrere end vind- og solkraft?

Hvis prisen for vind- og solkraft skal sammenlignes med atomkraft, skal vi også medregne prisen på de energikilder, der leverer, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner.

Johan Christian Sollid
Grundlægger og formand, Atomkraft Ja Tak

Spørger vi Det Internationale Energiagentur (IEA) er tonen en lidt anden. IEA skriver i deres seneste rapport, at atomkraft prismæssigt er på niveau med landvind og betydeligt billigere end havvind. Yderligere slår IEA fast, at vi ikke bør sammenligne prisen på atomkraft en-til-en med vind- og solkraft, da atomkraft leverer elektricitet konstant, hvor vind- og solkraft er afhængige af vejret.

Hvis prisen for vind- og solkraft skal sammenlignes med atomkraft, skal vi også medregne prisen på de energikilder, der leverer, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. I det tilfælde bliver prisen på vindkraft cirka dobbelt så høj som atomkraft, der allerede er billigere end vindkraft til at starte med.

Det går for langsomt i Danmark

En naturlig følgesvend til argumentet om pris er, at atomkraft tager for lang tid at bygge.

I debatten bliver der ofte ”kirsebærplukket” og henvist til verdens mest forsinkede reaktor: Olkiluoto-3 i Finland med en byggetid på hårrejsende 17 år.

Det tragikomiske er dog, at hvis vi sammenligner byggetiden for den finske reaktor med udbygningen af dansk vindkraft i samme periode, fra 2005 til 2022, ser vi, at den finske reaktor producerer mere elektricitet, end alle vindmøller Danmark har bygget siden 2005.

Historisk set, så er udbygningen af grønne energikilder sket hurtigst med atom- og vandkraft. Sammenligner vi udbygningen af vind i Danmark fra 2009-2019 med Frankrig eller Sveriges udbygning af atomkraft i 1980’erne, så viser det sig, at svensk og fransk atomkraft blev bygget fire til fem gange hurtigere end dansk vindkraft.

Den danske regering bør tænke sig godt og grundigt om i deres kamp mod atomkraften, eftersom at de længe har agiteret for, at vi bør lytte til videnskaben i henhold til klimaspørgsmålet.

Johan Christian Sollid
Grundlægger og formand, Atomkraft Ja Tak

Sabotage ved højlys dag

Spørgsmålet om inklusionen af atomkraft i EU’s taksonomi omhandler alle de europæiske lande. At Dan Jørgensen og andre er imod atomkraft i Danmark er en ting, men at de forsøger at sabotere andre europæiske lande i at omstille fra fossile energikilder til atomkraft, er dybt forkasteligt.

Fremtiden ser dog lys ud. Sandsynligheden for at Danmark lykkes med at stikke en kæp i hjulet for den grønne atomkraft er minimal. Det vil kræve et flertal i Europa-Parlamentet eller 72 procent af medlemslandene for at blokere atomkraften, hvilket efter alle kunstens regler er yderst usandsynligt.

Den danske regering bør tænke sig godt og grundigt om i deres kamp mod atomkraften, eftersom at de længe har agiteret for, at vi bør lytte til videnskaben i henhold til klimaspørgsmålet.

Regeringen bør derfor erkende, at deres vendetta mod atomkraften ikke længere har rod i virkeligheden eller videnskaben. Hvis Danmark vil leve op til sin status som ”foregangsland” bør regeringen komme ud af starthullerne og støtte op om den klimavenlige atomkraft.

Det er åbenlyst, at vi bør skynde os med at få styr på CO2-udledningen, hvorfor EU’s stempling af atomkraft som grøn er et skridt i den rigtige retning.

*OPDATERET DEN 19/1 kl. 10.30: I en tidligere version af dette indlæg fremgik det, at både Politiken og Information havde bragt lederartikler med påstande fra World Nuclear Industry Status Report. Altinget er blevet gjort opmærksom på, at dette kun gælder lederen fra Information. Vi beklager fejlen.

** OPDATERET 25/1 kl 18.15: I en tidligere version af indlægget kunne man få det indtryk, at Mycle Schneider stod alene bag rapporten. Det er imidlertid ikke tilfældet. Schneider er hovedforfatter, men rapporten har også en række internationale bidragsydere. Se mere om rapporten her.