Atomkraftfortalere: Klimarådet affejer atomkraft på et forkert grundlag

Klimarådet afviser atomkraft på en forkert præmis og et overfladisk grundlag. Danmark bør følge vores nabolande og satse på teknologien, skriver medlemmer af Foreningen Atomkraft Ja Tak.

Der danner sig et klart billede af, at solen er ved at stå op over atomkraften igen. Blot i Norden er firmaer i gang med at udvikle og klargøre udbygningen af nye små atomkraftværker, skriver medlemmer af Foreningen Atomkraft Ja Tak. — Der danner sig et klart billede af, at solen er ved at stå op over atomkraften igen. Blot i Norden er firmaer i gang med at udvikle og klargøre udbygningen af nye små atomkraftværker, skriver medlemmer af Foreningen Atomkraft Ja Tak.Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix

Johan Christian Sollid, Frederik Jakob Hansen, Jens Peter Dueholm

Hhv. forperson og grundlægger, analytikere, Foreningen Atomkraft Ja Tak

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forleden udgav Klimarådet en rapport om, hvordan Danmark kan sikre elforsyningssikkerheden i en fremtid, hvor de vejrafhængige energikilders andel af elproduktionen stiger markant, samtidig med at vores elforbrug mangedobles.

Rapporten blev belejligt udgivet dagen før, at Folketinget skulle debattere, hvorvidt regeringen burde nedsætte en kommission, der skal undersøge mulighederne for atomkraft i Danmark.

I debatten blev rapporten fremlagt som nyt bevis på, at atomkraft ikke har gang på jorden i Danmark. Klimarådets afsnit om atomkraft i rapporten er dog blot to sider og en gentagelse af det omdiskuterede notat med navnet "Fakta om atomkraft", der sidste år blev udgivet af 16 danske forskere inden for vedvarende energi.

At der blot er tale om gammel vin på nye flasker, bør ikke overraske nogen, for Klimarådets energi- og klimaekspert, Marie Münster, er medforfatter af "Fakta om atomkraft". Det er bemærkelsesværdigt, at ingen af rapporterne har inddraget eksperter i atomkraft.

Begge rapporter blev brugt som hovedargument for Folketingets nedstemning af forslaget om en kommission, men det var forfriskende, at der i stedet var et stort flertal på tværs af det politiske spektrum for en officiel høringsrunde af eksperter.

Pessimisme over for atomkraft

Klimarådet får det til at lyde nemt. Et fleksibelt strømforbrug, hvor forbruget af strøm hos borgere og virksomheder tilpasses en vejrafhængig energiproduktion. Energilagring via batterier, varme sten og smeltede salte. Turbiner drevet af brændstoffer fra power-to-x.

I det årti, hvor Sverige udbyggede mest atomkraft, fik de tilført knap fire gange mere strøm per indbygger end Danmarks bedste årti med udbygning af vind og sol.
Foreningen Atomkraft Ja Tak

Hvis vi sætter fuld tryk på udbygningen af vind og sol samt alle disse nødvendige følgesvende, så får vi den billigste løsning på fremtidens CO2-neutrale og forsyningssikre energisystem, må vi forstå.

Klimarådet udviser stor teknologioptimisme i beskrivelsen af ovennævnte løsninger, men stemningen er vendt til svær pessimisme i rapportens sektion om atomkraft. Det kan vi ikke finde ud af i Danmark. Det er for tidskrævende. Det er for dyrt.

Atomkraft har ellers – modsat de ovennævnte løsninger – en historik for hurtigt og omkostningseffektivt at udfase fossile brændsler fra landes energisystemer. I det årti, hvor Sverige udbyggede mest atomkraft, fik de tilført knap fire gange mere strøm per indbygger end Danmarks bedste årti med udbygning af vind og sol.

På baggrund af klimakrisen og bekymringer for forsyningssikkerheden ønsker svenskerne nu at forlænge levetiden for deres eksisterende atomkraftværker samt at bygge nye små modulære reaktorer.

At svenskerne kan finde på at træffe sådanne beslutninger, må være et stort mysterium for Klimarådet og forfatterne til "Fakta om Atomkraft", der begge anser atomkraft som unødvendigt.

Forkerte præmisser

Klimarådets analyse af atomkraft indeholder tre kritisable præmisser.

For det første at atomkraft indledningsvist bliver analyseret, som om det er et batteri, der kun skal køre, når der ikke er vind og sol nok. Det giver dog klart bedst mening at indrette energisystemet, så atomkraftværkerne driftes mest muligt i et samspil med varierende mængder vind og sol, ikke omvendt.

Klimarådet erkender selv, at præmissen ikke er fordelagtig for implementering af atomkraft, og at en mulighed er at ændre de politiske energiplaner, så der gøres plads til atomkraft. I vurderingen af atomkraftens potentiale i dette scenarie foretager Klimarådet dog en simpel sammenligning af prisen for vind og sol med prisen for atomkraft, hvilket udgør den næste kritisable præmis.

Læs også

Fagforeninger og ngo’er: Drop ny gasjagt i Nordsøen

Debat

En simpel sammenligning af omkostninger tager ikke højde for, at de energikilder, der investeres i, skal indgå i et energisystem, der har som formål altid at sikre forsyning af energi. De vejrafhængige energikilder leverer efter vejret, hvorimod atomkraft er en styrbar energikilde, der har markant større værdi for energisystemet.

Det lader dog til, at Klimarådet er bevidst om, at det ikke er meningsfuldt at sammenligne prisen en-til-en, da de efterfølgende henviser til et mål, som, antyder Klimarådet, inkluderer den samlede omkostning. Sandheden er dog en anden, hvis man nærlæser de rapporter, som Klimarådet henviser til vedrørende det såkaldte VALCOE-mål.

Her gør Det Internationale Energiagentur det nemlig klart, at VALCOE ikke medtager prisen for en række "skyggeomkostninger". Målet inkluderer således ikke prisen på back-up fra lagringsteknologier eller omkostninger forbundet med tilslutning til elnettet som for eksempel anlæggelse af kilometerlange elkabler på havbunden.

Sidste år kom det frem, at kabler og omformeranlæg for at tilslutte Energiø Bornholm med Sjælland løber op i knap 14 milliarder kroner. Dette er en merbetaling, som ikke medregnes, når atomkraften sammenlignes med de vejrafhængige energikilder.

I skrivende stund viser et lækket notat fra Klimaministeriet, at statsstøttebehovet for Energiø Bornholm er yderligere eksploderet til omegnen af 30-60 milliarder kroner.

Besynderlig konklusion

Den sidste kritisable præmis er, at Klimarådet foreslår, at vi kan genoverveje atomkraft, hvis energikilden er blevet billigere om nogle år.

Danmarks rolle i den grønne omstilling burde dog være at gå forrest og at bidrage til at gøre de nødvendige globale klimaløsninger nemmere og billigere for andre lande at tage i brug. Er det ikke det, der kendetegner et foregangsland?

At Klimarådet afskriver atomkraft på baggrund af to siders overfladisk analyse er dybt kritisabelt.
Foreningen Atomkraft Ja Tak

Konklusionen i Klimarådets rapport og i "Fakta om Atomkraft" lyder, at atomkraft er unødvendigt, da der er billigere alternativer i form af vind og sol.

Det forekommer besynderligt, eftersom en lang række forskere fra andre lande i Europa og fra videnskabelige agenturer konkluderer, at en kombination af atomkraft og vejrafhængige energikilder er økonomisk optimalt.

Det inkluderer studier og rapporter for blandt andet Holland, Schweiz, Sverige, Frankrig og Polen. FN's Økonomiske Råd for Europa anbefaler også en stigning i atomkraft i Europa. Mange flere lande i både Europa og globalt ser ligeledes positivt på atomkraftens rolle i samspil med vind og sol. Særligt er der interesse for små modulære reaktorer (SMR).

Udbygning af atomkraft

Atomkraft i form af SMR er lige om hjørnet, og disse vil formentlig være nemmere at passe ind i Danmarks energisystem sammenlignet med de store konventionelle værker. Klimarådets analyse af SMR fylder dog kun fem sætninger i rapporten. Mere end fem sætninger skal der altså ikke til for at afvise rationalet i at inkludere denne teknologi, selvom adskillige lande omkring os og i hele verden vil gøre brug af den.

Klimarådet refererer til ét videnskabeligt studie, der undersøger det økonomiske aspekt af SMR med konklusionen, at der er mange usikkerheder forbundet med prisen.

Klimarådet har dog ikke gravet særligt dybt i litteraturen, da de så ville have opdaget, at en lang række forskere i 2023 har udgivet et såkaldt "State-of-the-art review" omhandlende SMR. Studiets konklusion er, at SMR-teknologien med stor sandsynlighed vil bringe prisen ned på atomkraft og skabe langt bedre investeringsmuligheder for investorer.

Flere designs af SMR er, modsat manges opfattelse, tæt på at være markedsklar. De er nemlig baseret på eksisterende atomkraft, blot i mindre skala. Canada bestilte sidste år en reaktor til drift i 2028.

I sidste måned aftalte Ukraine med en amerikansk leverandør at få leveret 20 SMR, hvor den første kan være klar i 2029, alt efter krigens udfald. Hvis det lykkes, vil Ukraine være klar med den første SMR fire år før den planlagte færdiggørelse af første fase af Danmarks vindpark med den kunstige energiø i Nordsøen.

Der danner sig altså et klart billede af, at solen er ved at stå op over atomkraften igen. Blot i Norden er firmaer i gang med at udvikle og klargøre udbygningen af nye små atomkraftværker.

At Klimarådet afskriver atomkraft på baggrund af to siders overfladisk analyse er derfor dybt kritisabelt. Vi håber, at vores indspark i debatten kan bane vej for mere dybdegående og velstrukturerede analyser af atomkraftens muligheder i Danmark.

Politik har aldrig været vigtigere