Bio2oil: Parkér dyre satsninger på Power-to-X

Energi- og klimaminister Dan Jørgensen (S) er fortaler for ny teknologi som metoden til at afværge en global klimakatastrofe.

Udviklingen skal redde os. Dette gælder ikke mindst fremtidens grønne brændstoffer til de sværeste transportmidler at elektrificere – større fly, fragtskibe, lastbiler. Navnet på drømmen er Power-to-X, hvor X'et er brændstof.

Vand bliver til brint til brintbiler, brintfly og brintskibe, og CO2 trylles tilbage til brændstof. Alt i visionen drives af "næsten gratis" elektrisk energi fra sol og vind. 

Misforstå mig ikke: Drømmen er smuk og skal forfølges. Men undskyld mig: Det er æggene-i-én-kurv at satse alene på fremtidig teknologi med lav effektivitet uden blik for, hvad vi allerede kan.

Råolie uden ventetid 
Så parkér nogle af de dyre satsninger på Power-to-X for en stund, og drop ukonkrete forestillinger om, hvor vi teknologisk måske befinder os i 2050.

Vi skal bruge handling nu. Én af de teknologiske muligheder, som vi allerede besidder, men ikke udnytter, er omdannelsen af biomasse til grøn råolie.  

Ja, du læste rigtigt: Råolie. Ikke rapsolie eller bioethanol, men en stort set CO2-neutral én-til-én-erstatning for sort, fossil olie.

Vi springer mange millioner år i jorden over og omdanner på få dage overskudsbiomasse, affald og kloakslam til en ny generation af grønne brændstoffer. 

Teknologien kaldes HTL fra det engelske "hydrothermal liquefaction'". På dansk: Højtemperatur trykkogning af biomasse til flydende brændstoffer.

Biomasse indeholder enorme mængder kemisk energi, men den er ofte utilgængelig. Prøv at tænde op med vådt træ eller sætte en tændstik til din hunds efterladenskaber. 

HTL omdanner selv våd biomasse til brændbar form – en tjæreagtig råolie, som så behandles med brint og slutteligt raffineres til alt fra benzin til brændstof til fly og skibe. Præcis som vi gør med geologisk råolie i dag – bare med ti gange mindre CO2-aftryk. 

Affald er en ressource 
Danmark har lige nu en exceptionel styrkeposition på HTL – vi råder over en tredjedel af verdens virksomheder indenfor feltet, ultrastærke forskningsgrupper på universiteterne i Aalborg og Aarhus, og de på verdensplan to største pilotanlæg står i Jylland. 

For historisk interesserede er det fuldt på højde med, hvor Danmark var med vindmølleindustrien for 40 år siden. Det gik jo meget godt.

Det er vel rimeligt at spørge, hvorvidt noget af den ildhu, der lige nu kastes efter Power-to-X, kunne gøre mere gavn andetsteds

Ib Johannsen
Kemiingeniør, direktør og stifter, Bio2Oil

Der er over årene satset mere end 100 millioner kroner fra EU og nationale kilder til grundlæggende HTL-forskning på AU og AAU.

Alligevel har det været overraskende svært at få støtte til demonstrationsprojekter for dermed at tage det sidste afgørende skridt i innovationsprocessen.  

At vi ikke tager HTL mere seriøst, er faktisk dobbelt ærgerligt. Ud over at levere grønt brændstof er teknologien særligt velegnet til én type af organisk materiale, som vi har til overflod: Affald.  

Affald er her kloakslam, industrielt spild og sidestrømme fra landbruget, der giver panderynker for deres potentiale som miljøproblemer.

Men med HTL slipper vi både af med dem og vender dem til en klimaressource. Det er win-win for samfundet, økonomien og planeten, og der er nok af det i hvert fald til at forsyne fly og skibe. 

Vi kan starte i morgen 
Og bare for at slå pointen helt fast: Det er med en teknologi, som vi allerede er klar til at demonstrere i fuld skala. 

Jeg er selv direktør for det danske HTL-selskab Bio2Oil. Vi er små, men står stærkt i et internationalt netværk, hvor partnere allerede vist, at vores bioråolie kan raffineres, så den imødekommer 23 af 27 gængse krav til jetbrændstof.  

Den fremtid, hvor vi flyver stort set CO2-neutralt, kan sagtens hedde 2030, og om få år kan vi spæde til de fossilt baserede brændstoffer og dermed trinvist nedbringe klimaskammen over solferien i Sydøstasien. Alternativt skal alle større passagerfly tilpasses til nye brændstoffer, eksempelvis baseret på CO2.

Her kører vi reelt en forbrændingsproces i bakgear. Processen giver kun 30 procent i energiudbytte og vil kræve ikke to, men mange store energiøer. Glem 2030. Skriv hellere 2050.  

Så det er vel rimeligt at spørge, hvorvidt noget af den ildhu, der lige nu kastes efter Power-to-X, kunne gøre mere gavn andetsteds.

For hvis vi vil det, så står vi foran et nyt, grønt energiteknologisk eventyr med eksportpotentiale af samme størrelsesorden som vindmølleindustrien.