Debat

Biogasbranchen til Enhedslisten på afveje: Ingen grund til at revurdere anlæggenes klimabidrag

Det er forfejlet, når politikerne ikke mener, at biogasanlæggene leverer de klimaeffekter, der skal til, skriver Frank Rosager.

Der er initiativer igang, der skal sikre, at metantabet kommer ned på en procent inden for få år, skriver Frank Rosager. 
Der er initiativer igang, der skal sikre, at metantabet kommer ned på en procent inden for få år, skriver Frank Rosager.  Foto: Colourbox
Frank Rosager
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lad os lige slå fast med det samme: Et metantab på to procent på de landbrugsbaserede biogasanlæg i Danmark er for højt og skal ned på den ene procent, vi har sat os som mål i biogasbranchen. 
 
Samtidig er det dog vigtigt at slå fast, at biogasproduktionen selv med de to procent leverer markante klimaeffekter allerede i dag – og endnu mere i løbet af de kommende ti år.

Derfor er Enhedslistens Peder Hvelplund på afveje, når han melder ud, at klimaeffekten af biogas er minimal, og at midlerne til biogas er bedre brugt på andre områder. 

Yderligere er det veldokumenteret, at biogasbranchen inden 2030 kan forøge sit positive klimaaftryk betydeligt ved at deponere den biogene CO2, der allerede nu frasorteres, før biogassen tilføres gasnettet. Dette er den absolut billigste ressource til CO2-lagring.

Med de initiativer - der er i fuld gang - er der samtidig ingen tvivl om, at metantabet kommer ned på en procent inden for få år.

Frank Rosager, direktør, Biogas Danmark

Metantabet kommer ned

Selv når man vurderer klimaeffekten af metan over en 20-årig tidshorisont – hvor metan regnes som 84 gange værre end CO2 – leverer biogasanlæggene allerede i år en drivhusgasreduktion på over en million tons CO2, stigende til over to millioner tons i 2025 og tre millioner tons i 2030. Vel at mærke ved det målte metantab på cirka to procent på de landbrugsbaserede biogasanlæg.  
 
Set i forhold til, at den danske manko i 2030 er på cirka ti millioner tons CO2 for at nå 70-procentsmålet, så er drivhusgasreduktionerne fra biogassen alt andet end minimale.
 
For de fleste vil det være en overraskelse, at anvendelse af en faktor 84 ved et metantab på en procent faktisk forøger biogasanlæggenes reduktion af klimagasser markant mere, end hvad Klimaministeriet har indregnet ved brug af en faktor 28. Det skyldes, at metantabet på biogasanlæggene er betydeligt mindre end det metantab i landbruget, som biogasanlæggene afværger.
 
De nævnte tal er baseret på Energistyrelsens prognose for biogasproduktionen frem mod 2030. Med i regnestykket har vi – udover metantabet på cirka to procent – taget biogasanlæggenes eget energiforbrug og energiforbruget til transport af biomasse samt fortrængning af naturgas i energisystemet.
 
Med de initiativer, der er i fuld gang, er der samtidig ingen tvivl om, at metantabet kommer ned på en procent inden for få år.

Anlæg igangsætter allerede forbedringer

Biogasbranchen har tidligere kørt et måleprogram, hvor det var frivilligt at deltage. Her blev det dokumenteret, at halvdelen af den producerede biogas blev leveret med et metantab på en procent.
 
Men ikke alle biogasproducenter var med i det frivillige måleprogram. Derfor bakker Biogas Danmark op om, at der kommer en statslig regulering, som sikrer, at samtlige biogasanlæg kommer med i ordningen om at minimere metantab, således at det samlede tab fra hele branchen kommer under en procent.
 
Samtidig vil Biogas Danmark anbefale, at der i de kommende udbudspuljer stilles krav om, at anlæggene ved den krævede demonstration af fuld produktion dokumenterer, at metantabet holdes under en procent.
 
Mange anlæg har allerede i forbindelse med målingerne i Energistyrelsens måleprogram igangsat udbedringer af de fundne kilder til metanudledning, herunder ved etablering af gasopsamling fra efterlagre, etablering af katalysatorer på opgraderingsanlæg samt faste intervaller for eksternt udført lækagemåling.
 
Det er dog også værd at hæfte sig ved, at Energistyrelsens projekt har bekræftet resultaterne fra vores frivillige måleprogram, da målingerne har vist, at rigtig mange biogasanlæg allerede lever op til branchens mål om et maksimalt metantab på en procent. Med en fokuseret indsats på de anlæg der ligger markant over de to procent, vil et samlet resultat på en procent være muligt indenfor et år eller to.

Biogasproduktionen leverer allerede nu markante drivhusgasreduktioner, der bliver markant større i årene frem mod 2030.

Frank Rosager, direktør, Biogas Danmark

Ingen grund til ministerrevurdering

I det kommende år vil Biogas Danmark understøtte indsatsen, blandt andet ved at sætte fokus på erfaringsudveksling på vores møder for driftsledere og ejere af biogasanlæg og ved systematisk at opsamle og dokumentere indsats og resultater ude på biogasanlæggene.  
 
Endelig er det vigtigt at huske, at biogasanlæggene selv har en klar økonomisk interesse i at begrænse metantabet, da anlæggene jo tjener penge på at sælge metan til energiformål.
 
Med Energistyrelsens forslag til regulering på området samt den nye viden, som rapporten har givet, og de igangsatte aktiviteter på anlæggene, vil metantabet hurtigt kunne bringes under en procent.

Der er således ingen grund til, at ministeren revurderer biogasanlæggenes klimabidrag i 2030 som foreslået af Peder Hvelplund. Der er ikke grundlag for at ændre på forventningerne om klimaindsatsen fra biogassen - hverken i 2030 eller 2025. Tværtimod.
 
Biogasanlæggene medvirker til at løse nogle af de klimaudfordringer, der er allersværest i såvel landbruget som industrien og den tunge transport, og konklusionen må være klar:

Biogasproduktionen leverer allerede nu markante drivhusgasreduktioner, der bliver markant større i årene frem mod 2030 – og der kommer et kvantespring, når det bliver muligt at deponere den indfangede CO2 i undergrunden eller at anvende denne til power-to-x brændstoffer.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peder Hvelplund

MF (EL), gruppeformand
fritidspædagog (Hjørring Seminarium. 1993)