Debat

Brintbranchen: EU's industripakke er et nybrud, der skal inspirere Christiansborg

EU-kommissionens nye Net-Zero Industry Act skal ikke blot sikre, at EU selv kan fremstille vigtig teknologi til den grønne omstilling og være konkurrencedygtigt overfor både Kina og USA. Forhåbentligt kan den også gøre op med de sidste årtiers tilgang til erhvervspolitik i Danmark, skriver Tejs Laustsen Jensen.

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Tejs Laustsen Jensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det var både vigtigt – og på høje tid – da Europa i denne uge endegyldigt stemplede ind i den herskende virkelighed anno 2023: En verden hvor industri-, energi-, klima- og sikkerhedspolitik er uadskilleligt forbundne størrelser.

Net-Zero Industry Act (NZIA), som EU-kommissionen præsenterede torsdag, skal dels fremme den grønne omstilling, men især sikre at EU selv kan fremstille den teknologi, der skal bære klimaindsatsen, og at Europa er konkurrencedygtigt overfor de aktuelle udfordringer fra både Kina og USA.

NZIA er et vigtigt tiltag, der kan være med til at lette det pres, som blandt andet den danske brint- og Power-to-X-industri (PtX) på nuværende tidspunkt er under. Men det kan ikke stå alene.

Nybruddet i tilgangen til strategisk vigtig industri skal også finde vej til Christiansborg, der er nødt til at gøre op med de sidste årtiers tilgang til erhvervspolitik, træffe strategiske valg, og være villige til at yde statsstøtte som en del af en ny dansk industripolitik.

Europa overhalet indenom

Det er gået stærkt. For et år siden betragtede vi i Europa os selv som de absolutte frontløbere i forhold til den globale omstilling. Men med vedtagelsen af Joe Bidens IRA-lovgivning, blev EU overhalet hastigt indenom, og virksomheder og investorer rettede med ét blikket fra Europa mod USA.

Det er på høje tid, og det er godt, at indsatsen for grøn omstilling nu også er blevet en sikkerhedspolitisk topprioritet og ses i sammenhæng med en ambitiøs grøn industripolitik

Tejs Laustsen Jensen
Direktør, Brintbranchen

Men selvom IRA er en massiv og på flere punkter problematisk udfordring af Europas grønne lederskab, så har den haft den positive bivirkning, at den har illustreret, hvordan EU’s grønne ambitioner i alt for høj grad af afhængig af import - især fra Kina.

Det er på høje tid, og det er godt, at indsatsen for grøn omstilling nu også er blevet en sikkerhedspolitisk topprioritet og ses i sammenhæng med en ambitiøs grøn industripolitik. For det er kun med massive mængder grøn energi, opført i et hidtil uset tempo, at vi kan gøre os forhåbninger om et klimaneutralt og uafhængigt Europa.

Og den vision er usikker, hvis vi ikke selv kontrollerer de bagvedliggende produktions- og værdikæder.

Strategisk ejerskab er altafgørende

Men det industrielle fokus i NZIA er også et nybrud i den forstand, at vi ikke tidligere har set en samlet strategisk indsats for at udvikle og fastholde grønne industrier i EU.

Det er på flere måder et opgør med den handelstradition og ”just in time” tilgang, vi har haft i EU i forhold til levering af produkter og servicer. Og det er på høje tid.

Hvis man er i tvivl om behovet, kan man blot se på solcellerne. En teknologi, Europa har postet store summer i at forske i og udvikle, men hvor produktion og værdiskabelse nu er rykket til Kina.

Læs også

Faktisk importerer EU 90 procent af al ny solteknologi fra Kina, og NZIA er en stærkt påkrævet indsats for, at vi ikke begår samme fejl med strategisk udvalgte grønne industrier som for eksempel brint- og PtX-industrien.

Det er rigtigt set af EU-Kommissionen, for dels er vi i virkeligheden anno 2023 nødt til at være målrettede i vores ambitioner om at fastholde grøn værdiskabelse i Europa, men vi kan heller ikke være tjent med at udskifte vores afhængighed af importeret energi fra Rusland med importeret grøn energiteknologi fra Kina.

Brintbank kan ikke stå alene

Med Net-Zero Industry Act sættes der nu et måltal for, at 40 procent af de otte udvalgte strategiske nøgleteknologier, herunder grøn brint og PtX, skal være produceret i EU i 2030.

Det er godt, men der er behov for endnu højere mål og ikke mindst stærkere virkemidler for eksempel i forhold til sikkerhedsgodkendelser med videre i den videre udvikling af NZIA.

Brintbanken bør udvikles til at være et lokomotiv, der forcerer grøn energi- og brændselsproduktion i Europa. Men initiativet kan ikke stå alene – og det er heller ikke det Kommissionen ligger op til

Tejs Laustsen Jensen
Direktør, Brintbranchen

Det er også værd at rose, at industripolitikken ikke står alene, men lanceres sammen en række relaterede initiativer, hvor ikke mindst EU's nye Brintbank er blandt de vigtigste.

Der er reelt ikke tale om en bank, men om en investeringsmekanisme, der via auktioner kan yde finansiel støtte til grøn brint- og PtX-produktion. Det er godt, og hvis man finansierer banken tilstrækkeligt, vil det være et afgørende redskab til at holde EU konkurrencedygtigt i forhold til især USA.

Brintbanken bør udvikles til at være et lokomotiv, der forcerer grøn energi- og brændselsproduktion i Europa. Men initiativet kan ikke stå alene – og det er heller ikke det Kommissionen ligger op til.

Medlemsstaterne – herunder Danmark – skal også bidrage, og EU-kommissionen har netop derfor også lempet statsstøttereglerne så for eksempel Danmark mere direkte kan støtte den industrielle udvikling af blandt andet brint.

Traditionel erhvervspolitik er ikke længere nok

Fra dansk side har vi alle muligheder for at spille en hovedrolle i udviklingen af en stærk brint- og PtX-industri. Vi har allerede en veletableret værdikæde, og industrien har med sin samlede annoncerede kapacitetsambition op plus 19 gigawatt i 2030 allerede langt overhalet den politisk fastlagte ambition på fire til seks gigawatt.

Men udviklingen kommer ikke af sig selv – heller ikke selvom EU nu skruer op for midler og ambitioner.

Konkurrencen er hård, også internt i EU, og vi er nødt til at anerkende, at vi står i en helt ny situation, som kræver virkemidler, vi tidligere ikke har overvejet i årtier.

Statsstøtte er på mange måder ikke et begreb, vi bryder os om, men situationen tilskynder utraditionel erhvervspolitik. Staten skal, som hos vores konkurrenter, være en aktiv medspiller i udviklingen, og vi kommer ikke uden om, at det også betyder finansiel støtte.

Der er intet traditionelt ved den nuværende situation, hverken i forhold til overgangen fra fossil til grøn energi, eller i hvordan industri- og erhvervspolitik er blevet sikkerhedspolitiske kerneopgaver. Det er virkeligheden, som den ser ud nu, og den skal vi agere efter – nu med et godt rygstød fra EU.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00