Cepos: Forsyningssektoren skal ikke skaffe bestyrelsesposter til kommunalpolitikerne

Af Otto Brøns-Petersen
Analysechef, Cepos

Cepos har foretaget en analyse af udviklingen i kommunale ”ben” – altså bestyrelsesposter for kommunalpolitikere i selskaber, som kommunerne ejer eller har væsentlig indflydelse i. Den viser, at omfanget af ”ben” eksploderer. Fra 2007-2015 er de vokset med 64 procent.

I et indlæg på Altinget 16. november kritiserer politisk chef i Dansk Fjernvarme, Rune Moesgaard, analysen for at være ”teoretisk” og efterlyser ”fakta fra virkeligheden og ikke teoretiske skrivebordsøvelser”.

Han er tilsyneladende ikke opmærksom på, at opgørelsen består i en totaloptælling af de oplysninger, som fremgår af kommunernes egne hjemmesider. Mere ”teoretisk” er den såmænd ikke. 

Ledelser udpeges strategisk
Min anke over udviklingen i de kommunale ”ben” er dog ikke så meget selve vederlagenes størrelse som det problem, at ledelserne i blandt andet kommunale forsyningsselskaber ikke udpeges efter kompetencer.

I stedet indgår de i det politiske spil omkring de kommunale konstitueringer – hvis det da ikke blot er borgmesteren selv, som lader sig udpege.

Jeg frygter, at manglende kompetence er en klart medvirkende årsag til produktivitetsefterslæbet i forsyningssektoren.

Otto Brøns-Petersen
Analysechef i Cepos

At det forholder sig sådan, er ikke noget, jeg siger, men kommunalpolitikerne selv. I analysen refereres en undersøgelse foretaget af Social- og Indenrigsministeriet i 2016. Her peger 26 procent af egen drift på, at bestyrelsesposterne bliver besat som følge af konstitueringsaftaler. Den mest hyppige kompetence er kommunalbestyrelseserfaring. 

Cepos har netop fået Norstat til at spørge samtlige spidskandidater til kommunal- og regionsvalget, om de kommunale ben spiller en væsentlig rolle ved konstitueringsforhandlinger. Det er en klar overvægt af dem enige i.

For regionsrådskandidater er 55 procent enige, mens kun 10 procent er uenige. For kommunalvalgskandidater er 48 procent enige mod 21 procent uenige. Overvægten er omtrent uændret på tværs af de politiske blokke og landsdele. 

Jeg bemærker mig da også, at Moesgaard ikke direkte bestrider, at bestyrelsesposterne bruges som ben i de politiske spil. Han hævder til gengæld, at bestyrelserne ikke er inkompetente, baseret på en undersøgelse fra Dansk Fjernvarme.

Den viser dog ikke andet, end at de fleste kommunale bestyrelsesmedlemmer har bestyrelseserfaring fra andre ”ben” samt en ubestemt ”anden ledelseserfaring”. Som han selv må notere, er det ikke ”en garanti for kompetente bestyrelser i de kommunalt ejede forsyningsselskaber”.

Jeg frygter, at manglende kompetence er en klart medvirkende årsag til produktivitetsefterslæbet i forsyningssektoren.

Kommunerne bør ikke eje forsyningsselskaber
Moesgaard mener ikke, at en privatisering af de kommunale selskaber vil øge produktiviteten. Som dokumentation nævner han, at da forbrugerne (men altså ikke kommunen) overtog varmeforsyningen i Slagslunde fra E.ON, faldt varmeprisen ”fra 40.000 kroner om året for en gennemsnitlig husstand til i dag cirka 17.000 kroner”.

Nu er et enkelt anekdotisk eksempel ikke dokumentation for ret meget. Men jeg undrer mig over, om eksemplet nu også er korrekt.

Der har i hvert fald tidligere været et lignende eksempel fremme i pressen med en enkelt kunde (ikke en gennemsnitlig husstand), som hævdede at have fået en varmeregning fra E.ON på 35.000 kroner (ikke 40.000 kroner). Denne historie blev senere imødegået af både selskabet og energiministeren. Så mon ”al erfaring” virkelig taler imod privatisering?

Jeg har ingen problemer med, at der er forskellige ejerformer i varmesektoren, men kommunalt ejerskab bør ikke være én af dem.

Det er ikke foreneligt med hensigtsmæssige incitamenter, at kommunerne driver denne form virksomhed, og studehandlerne om bestyrelsesposterne understreger det blot. Det offentlige bør varetage forbrugernes interesser og ikke blande det sammen med at være producent og allehånde politiske mål.

Jeg har i øvrigt heller ingen problemer med, at bestyrelsesmedlemmer aflønnes.

Når det gælder kommunalbestyrelsesmedlemmer i forsyningsselskabers bestyrelser, bør det – som anbefalet af Vederlagskommissionen – ske gennem det faste vederlag for medlemskabet i selve kommunalbestyrelsen, så vi kan komme bort fra de usunde studehandler.