Christianshavns Lokaludvalg: Før vi bruger milliarder på CO2-fangstanlæg, må vi kende det reelle klimaregnskab

Lagringssted før miljøvurdering

Det er stærkt bekymrende, at der endnu ikke er udpeget sikre og godkendte lagringssteder til den CO2, som anlægget skal indfange.

Det virker hul i hovedet, at vi investerer milliarder i en så uprøvet teknologi, der i værste fald kan risikere at udskyde problemet i stedet for at løse det.

Asbjørn Kaasgaard
Forperson for Christianshavns Lokaludvalg

Det betyder, at vi kan ende med midlertidig opbevaring i tanke eller pramme på ubestemt tid. Alligevel vil man gå i gang med at lave en miljøkonsekvensvurdering.

Det kan man undre sig over for, hvordan kan man vurdere miljøpåvirkningen, når man stadig ikke ved, hvor CO2’en konkret skal ende?

Vi mener, at man bør vende rækkefølgen om, så man først sikrer, at der er et stabilt og godkendt lagringssted, og derefter gennemfører en miljøvurdering.

Også teknologien bag projektet rejser spørgsmål. Anlægget skal baseres på kryogen nedkøling – en metode, der, så vidt vi ved, aldrig er testet i stor skala på kraftværker.

Det virker hul i hovedet, at vi investerer milliarder i en så uprøvet teknologi, der i værste fald kan risikere at udskyde problemet i stedet for at løse det.

Det er molboarbejde at brænde affaldstræ importeret med store skibe fra blandt andet Baltikum, Polen og Storbritannien og så bruge milliarder af kroner på at rense det for CO2.

Personligt undrer jeg mig over, at man ikke sammenligner projektet med et alternativt scenarie, hvor biomassen udfases til fordel for en mere klimavenlig løsning. Først da kan man afgøre, om de enorme udgifter kan forsvares i et langsigtet klimaperspektiv.

Brug for et klimaregnskab

Der er også de helt jordnære konsekvenser. Selve anlægsfasen vil medføre en voldsom stigning i trafik. Vi taler op imod 160–200 ekstra lastbiler om dagen tur-retur.

Det er trafik, som kommer oveni transporten af jord til Lynetteholm samt lastbiltrafik i forbindelse med den forventede udbygning af Østhavnen og Refshaleøen.

Det vil tilføre området yderligere gene i form af øget trafik og være en enorm miljøbelastning for området.

Vi frygter også konsekvenserne af det visuelle udtryk. Der er planer om at opføre mellem ti og 30 tanke på op til 40 meter i højden.

Ifølge Hofor kan nye bygninger og installationer blive helt op til 60 meter. Det vil sætte et markant præg på området omkring Refshaleøen og Margretheholm.

Og det er ikke positivt ment. Det er nogle af de få åndehuller, vi stadig har tilbage i København, og dem bør vi passe på – det samme gælder for Lynetteholm.

I lokaludvalget ønsker vi, at der udarbejdes et samlet og gennemsigtigt klimaregnskab for projektet, så vi kan vurdere, om investeringerne står på mål med den reelle klimagevinst.

Uden et sådant overblik risikerer vi, at projektet blot bliver spild af penge og dyrebar tid i kampen for at gøre København til en klimavenlig by.