Debat

Dansk Affaldsforening til Danaffald: Derfor misforstår I vores analyse

REPLIK: Danaffald misforstår på flere punkter Dansk Affaldsforenings analyse af virksomheders affaldssortering. Mange fyldte affaldsbeholdere gør tilsammen en stor container fuld, uanset hvad Danaffald mener, skriver specialkonsulent Mette Godiksen.

Meldepligt, tilsyn og oplysningskampagner i forhold til affaldssortering giver ikke i sig selv mere genanvendelse, mener Mette Godiksen.
Meldepligt, tilsyn og oplysningskampagner i forhold til affaldssortering giver ikke i sig selv mere genanvendelse, mener Mette Godiksen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mette Godiksen
Specialkonsulent, Dansk Affaldsforening

Hvis der er forskel på graden af borgernes sortering på tværs af kommunegrænserne, er det intet i forhold til forskellene virksomheder imellem.

Jernhandlere har sjovt nok en genanvendelsesgrad på 99 procent. I den anden ende af skalaen finder vi hoteller og restauranter på 35 procent.

Det fremgår af vores analyse af virksomheders affaldssortering, som Danaffald, én af DTL’s specialforeninger, her i Altinget på flere punkter misforstår.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Ikke prangende sortering
DTL's egen branche, transport og godshåndtering, sorterer 50 procent af affaldet til genanvendelse – respektabelt, men dog heller ikke prangende.

Vores analyse baserer sig på tal fra Miljøstyrelsens affaldsdatasystem samt fra København Kommunes 2019-kampagne, der skulle få flere virksomheder til at sortere affald.

DTL's egen branche, transport og godshåndtering, sorterer 50 procent af affaldet til genanvendelse – respektabelt, men dog heller ikke prangende.

Mette Godiksen
Specialkonsulent, Dansk Affaldsforening

Tallene fra affaldsdatasystemet er i øvrigt udtrukket, så de tager højde for kontorfællesskaber og ejendomme med flere virksomheder i. Her er altså ikke noget at komme efter for Danaffald.

Det er særligt i servicesektoren, at virksomheder bør have tilbuddet om at koble sig på de kommunale affaldsordninger, der gælder husholdningerne – af den simple årsag, at disse to affaldsstrømme ligner hinanden. Klimarådet er enigt.

Af samme årsag tæller servicesektorens affald med i de genanvendelsesmål, EU har opsat for medlemslandene: 65 procent reel genanvendelse i 2035.

Antallet af sorterende virksomheder
Danaffald synes, at antallet af sorterende virksomheder er irrelevant, da det er mængderne, man skal fokusere på. Vi er enige i, at ikke alle servicevirksomheder nødvendigvis har for eksempel plastikaffald. Af vores analyse fremgår det, at det dog er cirka halvdelen, som har plastikaffald, de i dag ikke sorterer, viser erfaringerne fra Københavns Kommunes kampagne.

Og mange fyldte affaldsbeholdere gør tilsammen en stor container fuld, uanset hvad Danaffald måtte mene. Det er i hvert fald læren i kommunerne og affaldsselskaberne efter mange år med stort fokus på husholdningernes små men mange affaldsbunker.

Hvad angår madaffald, vurderer Miljøstyrelsens affaldsstatistik, at 178.000 tons madaffald ikke indsamles til genanvendelse fra servicesektoren. Det ville kunne øge genanvendelsen med cirka ti procentpoint til 69 procent. Det fremgår også af vores analyse. Det kan undre, at DTL's medlemmer ikke har gjort mere for at tilbyde indsamling af denne betragtelige mængde fra de affaldsproducerende virksomheder.

Virksomheder: Det er dyrt og besværligt
Vi er enige med Danaffald i, at industri- og erhvervsaffald fra større virksomheder har en anden og mere ensartet karakter, og selvom der også er rum til forbedring i sorteringen af særligt plastikaffald fra byggeriet og landbruget, fungerer det overordnet set nogenlunde. Her må Danaffalds medlemmer meget gerne skrue op for salget af sorteringsløsninger.

Hvad angår servicesektorens affald mener vi imidlertid, at den infrastruktur, borgerne nyder godt af, og som har løftet genanvendelsen markant for husholdningsaffaldet, også bør være tilgængelig for eksempelvis bagere, frisører, restauranter og caféer – hvis de ønsker det. For de kører nok ikke på genbrugspladsen med deres papir, papkasser, bananskræller, plastikposer og tomme plastikbøtter.

De pågældende virksomheder peger selv på øgede omkostninger, kompleksiteten i at forhandle og administrere aftaler om affaldsindsamling samt slet og ret manglende plads, som barriererne for mere affaldssortering. Det kan man også læse i vores analyse. Hvorfor nægte disse virksomheder adgang til den kommunale ordning, hvis det er nemmest, billigst og bedst?

Husstandsnær indsamling
Selvom meldepligt – som er regeringens lidt sløve løsning på den manglende sortering i virksomheder – tilsyn og oplysningskampagner fremhæves som quickfix-løsninger, giver det ikke i sig selv mere genanvendelse.

Al erfaring fra kommunerne viser, at jo tættere affaldsspandene kommer på danskernes hjem, jo mere sorterer de. Derfor bakker vi op om husstandsnær indsamling af flere affaldstyper.

Vi mener samtidig, at de samme løsninger og den samme, velfungerende infrastruktur skal tilbydes for eksempel små og mellemstore virksomheder. Det vil gøre det let for dem at gå direkte fra tanke til konkret affaldssortering.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00