Dansk Energi: Grøn omstilling er afhængig af stærk cybersikkerhed

Af Jørgen S. Christensen
Forsknings- og teknologidirektør, Dansk Energi
Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i verden.
Det gør livet lettere for både borgere, det offentlige og erhvervslivet – og hjælper den grønne omstilling på vej.
Men udviklingen stiller også høje krav til vores cybersikkerhed.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
De cyberkriminelle kan ikke kompromittere energiselskabernes it-udstyr via forbrugerne, men de kan for eksempel overtage kontrollen af et meget stort energiforbrug og indirekte blive en trussel for stabiliteten i elsystemet.
Jørgen S. Christensen
Forsknings- og teknologidirektør, Dansk Energi
CO2-reduktion kræver strøm
Ifølge Klimapartnerskabet for energi og forsyning kræver målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent, at vi bruger dobbelt så meget strøm i 2030, når vi blandt andet udskifter de fossile biler med elbiler og oliefyr med varmepumper og grøn fjernvarme.
Det betyder massive investeringer i det elnet, der skal transportere den grønne strøm fra vindmøllen og solcellen ud til forbrugerne. Men mængden af gravearbejde og størrelsen på investeringerne afhænger af, om vi kan få danskerne til at bruge strømmen smart.
Her er it og el et ’power couple’, som gør den grønne omstilling mulig og omkostningseffektiv.
Digitaliseringen af vores energisystem understøtter vejen til det fleksible energiforbrug, hvor borgerne bruger strømmen, når den er billigst og grønnest, og når der er plads i elnettet.
Digitalisering gør os sårbare
Selvom digitaliseringen af samfundet er et gode for den grønne stilling, som skaber nye muligheder og integration på tværs af sektorer, kan vi ikke komme udenom, at udviklingen også gør energisektoren mere sårbar over for cyberangreb.
I takt med at flere enheder hos forbrugerne i husstandene interagerer med elnettet, samtidig med at de er koblet på internettet – også kaldet IoT – stiger risikoen for ubudne gæster i alt fra køleskabet til varmepumpen.
Det kan i sidste ende påvirke energisystemet.
De cyberkriminelle kan ikke kompromittere energiselskabernes it-udstyr via forbrugerne, men de kan for eksempel overtage kontrollen af et meget stort energiforbrug og indirekte blive en trussel for stabiliteten i elsystemet.
Hvis hackere overtager kontrollen over et stort antal IoT-enheder, kan de anvendes i angreb på nettjenester. Det har vi set flere eksempler på i udlandet.
For eksempel angrebet på it-firmaet Dyn i 2016, hvor dårligt beskyttede routere, babyalarmer, printere og webcams i private hjem blev brugt til at lægge Netflix, Twitter og Spotify ned hos millioner af mennesker.
Leverandører af biler, operatører af ladestandere og producenter af varmepumper har stort incitament til, at cybersikkerheden er stærk.
Men det er noget andet på de elforbrugende enheder, som i højere grad konkurrerer på pris - for eksempel vaskemaskiner og køleskabe. Eller discount-ladestanderen, som du køber over internettet og måske selv sætter op.
Ny cyberstrategi skal styrke sikkerhed i køleskabe og varmepumper
Digitaliseringen er en væsentlig og uundgåelig del af den grønne omstilling. Den kan ikke fravælges. Men skal vi høste de grønne gevinster ved den øgede digitalisering, kræver det, at der er tillid til den digitale infrastruktur i Danmark.
Derfor bør den kommende nationale cyberstrategi prioritere at styrke IoT-sikkerheden.
Vi skal stille krav om, at de elforbrugende enheder, der tilsluttes internettet, skal efterleve fælles europæiske minimumsstandarder for sikkerhed. Og der skal arbejdes for globale standarder.
Ellers risikerer vi, at dårlig cybersikkerhed i IoT-enheder bliver en barriere for digitaliseringen af energisektoren og dermed den grønne omstilling. Det er der ingen, der ønsker.
Indsigt
Helge Danneskiold-Samsøe45 årI dag
Formand, Danske Vandløb, ejer, Øllingsøe Gods, formand, Ryde Å Lav, bestyrelsesmedlem, Landøkonomisk Selskab
Andrea Voigt58 årI dag
Vice president, chef for Global Public Affairs, Sustainability & Communication, Danfoss Climate Solutions
Helge Jannik Pedersen67 årI dag
Cheføkonom, Nordea

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling

















