Debat: Økologi og rent drikkevand går hånd i hånd

DEBAT: Regeringen bør sætte fem millioner af til at udvide ordningen med, at landmænd i kritiske drikkevandsarealer kan få et "økologisk omlægningstjek". Pengene vil komme det danske drikkevand til gode, skriver Danske Vandværker og Økologisk Landsforening.

Af Susan Münster og Paul Holmbeck
Henholdsvis direktør i Danske Vandværker og politisk direktør i Økologisk Landsforening

Økologien hjælper vores grundvand. Men økologi kan bruges meget mere aktivt og målrettet i arbejdet for at sikre rent drikkevand, der er fri for pesticidrester. Det viser erfaringer fra over 30 kommuner, hvor Økologisk Landsforening og kommunen har tilbudt gratis "økologisk omlægningstjek" til landmænd i de kritiske drikkevandsarealer.

I en tillægsaftale til Pesticidforliget blev der i januar 2019 afsat en million kroner til dette samarbejde, men samtidig forsvinder de tre til fire millioner kroner årligt,
som tidligere har finansieret indsatsen. Der er behov for handling i årets finanslovsforhandlinger, hvis denne effektive indsats for rent drikkevand skal fastholdes.

Sæt fem millioner mere af
Danske Vandværker og Økologisk Landsforening foreslår en udvidelse af indsatsen. Omlægning til økologi er et effektivt redskab, når vi vil beskytte vores grundvand mod pesticidrester. En bevilling på fem millioner kroner årligt i perioden fra 2020 til 2023 vil muliggøre en langsigtet og målrettet indsats, som udnytter omlægning til økologi i arbejdet for det rene danske drikkevand.

En omlægning af en del af de cirka 200.000 hektar landbrugsjord i de mest kritiske vandindvindingsområder vil i høj grad også bidrage til regeringens mål om fordobling af det økologiske areal i Danmark. Der er 280.000 hektar økologi i Danmark i dag.

Regeringens målsætning om en fordobling af det økologiske areal er sød musik i ørerne hos både Økologisk Landsforening og vandværkernes brancheorganisation, Danske Vandværker. For vi er ikke i tvivl om, at pengene vil komme danskernes drikkevand til gode.

I modsætning til forbud og ekspropriation er omlægningstjek et frivilligt tilbud til landmænd. På én dag får landmanden overblik over, hvordan gården vil kunne fungere som en økologisk bedrift. Myter aflives, og udfordringer drøftes.

Tanken om omlægning skal derefter modne, men evaluering af de seneste to kommuner, Aalborg og Aarhus, viser, at 40 til 50 procent af de landmænd, som har fået et omlægningstjek, tilkendegiver, at de er positivt indstillede over for omlægning til økologi inden for et til to år. Og de resultater er meget typiske.

Indsats trappes ned
Vores mål er, at alle landmænd med dyrkningsjord over vores drikkevandsressourcer skal have et tilbud om økologisk omlægningstjek. Desværre bliver de eksisterende midler til økologisk omlægningstjek under Fonden for Økologisk Landbrug trappet ned til et rundt nul de næste to år.

Det burde være omvendt, vi burde optrappe indsatsen. Det flerårige samarbejde mellem Økologisk Landsforening og 30 af landets kommuner bør intensiveres, og de øvrige 68 kommuner bør have mulighed for at være med.

Beregninger viser, at fem millioner kroner årligt vil række til omkring 500 omlægningstjek, hvilket vil føre til mere økologi, som vil beskytte vores grundvand. Det vil være en målrettet og effektiv indsats til gavn for danskernes drikkevand.

Og udover at fremme omlægningen af flere arealer til økologi til gavn for natur og dyrevelfærd, vil det også sikre, at flere landmænd kan udnytte de muligheder, der ligger i et økologimarked i rivende vækst – både nationalt og internationalt.

Forrige artikel ARC: Energi-infrastruktur skal være folkelig ARC: Energi-infrastruktur skal være folkelig Næste artikel Dansk Affaldsforening: Der er store CO2-reduktioner at finde i affaldsenergi Dansk Affaldsforening: Der er store CO2-reduktioner at finde i affaldsenergi
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Fotosyntesebaseret produktion - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse denne og dens forventede ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Det er en ulykke af dimensioner, om pesticider og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til et økologisk mindre uansvarligt landbrug - og til at vi på så kort tid har kunnet få så mange velfærdsgoder, lønforhøjelser, dyrtidsportioner og ekspansive finanslove med så uventet få ødelæggende konsekvenser for drikkevandet, naturen, folkesundheden, dyrevelfærden, denne verdens fattigste mennesker, samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

    Susan Münster og Paul Holmbeck fortjener stor anerkendelse for at rejse tvivl om, hvorvidt de syntetiske pesticider nu også bidrager til en økologisk mindre uansvarlig fødevareproduktion til gavn for natur og folkesundhed, således som vil ellers havde håbet på og regnet med at de ville. Når Susan Münster og Paul Holmbeck omtaler landbrug drevet uden brug af syntetiske pesticider som økologisk, er det jo ikke fordi, de er modstandere af økologi, ligeglade med naturen og ligeglade med andre mennesker, men fordi de mener, at det slet ikke er umuligt at drive økologisk landbrug uden brug af syntetiske pesticider. Susan Münster og Paul Holmbeck fortjener også stor anerkendelse for at have forstået, at de syntetiske pesticider langt fra udelukkende er et resultat af idealistiske menneskers virke for at udvikle et mindre natur- og folkesundhedsødelæggende landbrug baseret på naturvidenskabelig indsigt i almindelighed og økologisk viden og forståelse i særdeleshed.