Derfor elsker vi – stadig – kandidattesten   

Test er populære og omdiskuterede

Ved hvert valg er der dog kritik af kandidattestene.

I takt med at flere og flere medier tilbyder deres egen test, og vælgerne bruger dem stadig mere, stiger opmærksomheden og de kritiske indvendinger. Kandidattestene er ligefrem blevet kaldt en trussel mod demokratiet.

Her på Altinget følger vi nøje med i den debat.

Lad mig forklare, hvorfor vi trods alle indvendinger stadig elsker kandidattesten.

En let måde at komme i gang på

For det første er kandidattest en let indgang.

Både til en enorm mængde information om i alt cirka 10.000 kandidater.

Og ligeså vigtigt: En indgang til at konfrontere sig selv med nogle af de spørgsmål, der kan betyde noget for, hvem man vil give magten til.

Når du tager Altingets kandidattest, bliver du præsenteret for en række spørgsmål, som en stor gruppe mennesker har gjort sig umage med at vælge ud af alle de tusindvis af ting, man kunne have spurgt om.

De er et kvalificeret bud på, hvilke spørgsmål man kan orientere sig efter. Men de selvsagt ikke en udtømmende liste.

Vi forsøger at ramme spørgsmål, som:

• mange vælgere forventes at gå op i
• politikerne er uenige om
• kommer bredt rundt om forskellige emner
• og som de nyvalgte byråd og regionsråd får indflydelse på

Når du tager testen, vil du derfor få et indtryk af, hvad dine lokale politikere blandt andet vil kunne bruge magten til. 

Øg vægten af de vigtigste spørgsmål for dig

Det er jo ikke sikkert, du på forhånd havde tænkt over, at dine regionspolitikere er med til at bestemme, hvor langt der skal være mellem skadestuerne, eller om der skal bruges flere penge og kræfter på at rense forurenet jord. Eller at dine kommunalpolitikere kan påvirke, om der kommer et højhus i midtbyen eller et privat plejehjem.

Og du vil måske – forhåbentlig – møde et par spørgsmål, du kan mærke, du har en særligt stærk holdning til.

Testen er en indgang, der både duer for dem, der hverken får tjekket alle kandidaters hjemmesider ud eller går til vælgermøder, og for dem, der bare bruger testen som startskud til at gøre netop det.

Du kan klikke et flueben af på disse spørgsmål, så de får tungere vægt, når vores test matcher dig med konkrete kandidater, der har svaret ligesom dig.

Og du kan gå ind og læse, hvad kandidaterne i dit område eventuelt har skrevet af uddybende kommentarer til de spørgsmål, du går mest op i.

Ikke mindst for unge vælgere er testen en mulighed for at orientere sig og opdage, at man sagtens kan have en holdning, selv om man ikke har fulgt med i politik i mange år. Det er også derfor, vi ledsager alle testens udsagn med nogle få argumenter for og imod.

Selv plejer jeg at tage test fra flere medier for at møde mange forskellige spørgsmål og blive matchet med forskellige kandidater.

Det er en nem indgang til at finde ud af, hvad man selv går op i, og hvilke kandidater og partier der er værd at tjekke nærmere ud.

En indgang, der både duer for dem, der ikke får tjekket alle kandidaters hjemmesider ud eller går til vælgermøder, og for dem, der bare bruger testen som startskud til at gøre netop det.

Testen stiller alle kandidater lige

For det andet giver testen de nye, ukendte kandidater en lige så stor chance som den velkendte borgmester for at præsentere sig for vælgerne.

Testen måler nemlig kun på holdninger og er neutral, når det gælder effekten af kendthed. 

Det står i modsætning til klassisk mediedækning, hvor kendte profiler – for eksempel borgmestre eller tidligere landspolitikere – har en klar fordel og lettere adgang til at tone frem på tv eller på det lokale avissite, så vælgerne opdager dem.

I Altingets version kan man også tage et kig på hele sin lokale stemmeseddel og klikke på hver enkelt kandidat for at lære dem og deres holdninger bedre at kende.

Stiller politikerne til ansvar

For det tredje er kandidattesten et godt udgangspunkt for, at vi, pressen og borgerne, kan holde politikerne op på det, de siger og spørge nærmere ind til det.

Hvis en kandidat for eksempel svarer, at hun er helt enig i, at der skal gøres mere for de mest udsatte, kan man med rette bede om en god forklaring, hvis hun bagefter arbejder imod et forslag, der vil øge hjælpen til mennesker med handicap. 

Og hvis nogen partier forsøger at misbruge testen ved at instruere kandidater i at svare på bestemte måder for at matche med så mange vælgere som muligt – som der har været enkelte historier om – kan vi bede kandidaterne stå på mål for deres egne svar.

Vi kan ikke forhindre politikere i at sige noget andet, end de virkelig mener. Men vi kan bede dem om at forklare sig.

Vi giver kandidaterne en individuel stemme

En udbredt kritik af kandidattest er, at de favoriserer store partier.

Rent matematisk er der en reel pointe i, at hvis et parti har mange kandidater, som samtidig giver meget forskellige svar, kan partiet så at sige brede sig over et større område af holdninger og dermed ramme flere vælgere.

Det er svært at gøre noget ved. Med mindre man laver en test, der udelukkende matcher vælgerne med et parti uden at tage hensyn til de tusindvis af politikeres individuelle holdninger.

Processen med at finde de 25 spørgsmål, som man skal svare på i Altingets kandidattest, begynder mange måneder før valget

Så ville vælgerne til gengæld miste en vigtig mulighed for at se, hvad de enkelte kandidater står for, før de sætter kryds ved deres navn.

I lokalpolitik kan der være milevid forskel på, hvad den ene og den anden venstremand mener, selv om de er fra samme parti. Derfor tror vi på en test, hvor kandidaterne selv kan komme til orde.

Vi har et stort ansvar

Endelig er der bekymringen for, at vælgerne går direkte fra deres testresultat hen til stemmeboksen og sætter kryds ved den kandidat, de blev matchet med. Det giver testene en alt for stor magt, og det lægger folkestyret i hænderne på en stribe forsimplede spørgsmål, som er umulige at svare på, har kritikken lydt.

Jeg tror, de færreste vælgere bruger en test på så simpel en måde. Siden de gamle grækere har samfundsvidenskaben forsøgt at forstå, hvad der afgør folks politiske valg, og mig bekendt har man ikke fundet et klart svar endnu.

Flere undersøgelser tyder på, at mange vælgere aktivt bruger kandidattest til at beslutte, hvem de vil stemme på. Især unge peger på testene som et vigtigt redskab. 

Men mon ikke de fleste også har snakket med en ven, hørt lidt i undervisningen, set nogle politikere på sociale medier, læst lidt nyheder eller måske taget mere end én test.

Og hvis nogle få skulle sætte deres kryds direkte efter resultatet i en god valgtest, er det måske bedre end så mange andre måder, folk kan finde på at afgøre deres stemme på.

Alternativet til valgtest er jo nok ikke, at den samlede befolkning går til vælgermøder og læser debatindlæg i tre uger i træk. For nogen er alternativet, at de spørger deres nabo til råds, stemmer automatisk på det samme som sidst, bliver hjemme på sofaen eller bare vælger den på stemmesedlen med det fedeste navn (som en af mine klassekammerater gjorde ved sit første valg).

Uanset hvad understreger testenes magt, hvor stort et ansvar vi, der skaber testene, har.

Lad mig derfor fortælle, hvad vi gør for at levere en så kvalificeret og balanceret test som muligt.

Hvordan bliver testen til?

Processen med at finde de 25 spørgsmål, man skal svare på i Altingets kandidattest, begynder mange måneder før valget.

I samarbejde med Altingets fagjournalister samler vi en lang liste med aktuelle emner, som ville egne sig til at indgå i testen. Den liste sender vi til de politiske partier på Christiansborg for at få deres feedback. Partierne er gode til at minde os om, hvis der er emner, vi har overset, eller hvis bestemte spørgsmål er misvisende eller nemt kan misforstås.

Vi sender også spørgsmålene til nogle af landets dygtigste valgforskere, som på samme måde hjælper os med at kvalitetstjekke spørgsmålene og formuleringerne ned i detaljen. 

I sidste ende er det dog os selv på redaktionen, der udvælger og formulerer de spørgsmål, vi ender med at bruge. Inden vi lægger os fast, ser vi på, om spørgsmålene peger i en rød eller blå retning. Vi går efter en balance, sådan at man ikke automatisk rammer en rød eller blå kandidat, hvis man erklærer sig enig i et udsagn. Vi kigger også på, om spørgsmålene fordeler sig bredt på temaer, sådan at de fleste politikområder er repræsenteret.

Her ved valgene til regioner og kommuner har vi også lokale spørgsmål med i testen. Det betyder, at en del af de spørgsmål, du skal svare på, er særligt udvalgt til din kommune eller region. De lokale spørgsmål er valgt og formuleret sammen med DR og deres journalister rundt om i landet, som følger med i, hvad der fylder i debatten lokalt fra Rødby til Skagen.

Vi har også brugt mange år på at forfine den maskine, der ligger bag valgtesten. Det er for eksempel helt bevidst, at der kun er fire svarmuligheder. Hvis man havde en skala fra 1 til 10, ville der være risiko for, at svarene samlede sig omkring midten og dermed gav en fordel til kandidater, der lagde sig omtrent midt i feltet på alle spørgsmål.

Med andre ord: Vi gør os umage med testen.

Vi gemmer ingen data om brugerne

Du kan læse mere om, hvordan vores algoritme fungerer i denne artikel

En sidste ting, der er vigtig at vide om vores kandidattest, er, at vi ikke gemmer nogen data om brugerne. Derfor registrerer vi heller ikke, hvilke politikere der oftest kommer ud som dem, man er mest enig med.

Vi vil ikke risikere, at nogen forsøger at hacke testen ved at gennemføre den tusindvis af gange for at fremme en bestemt politiker eller et bestemt parti. Testen er udelukkende et værktøj for den enkelte vælger.

Kandidattest er ikke perfekte. Men de er et rigtig godt sted at starte, og alle kan være med.

Derfor elsker vi stadig kandidattesten.