Digitale aktører: Her er vores ønsker til en bredbåndsstrategi

Anders Thomsen, Mette Lundberg, Morten Kristiansen og Jakob Willer
hhv. markedsdirektør for digital, rådgivning og service, Dansk Erhverv, direktør for politik og kommunikation, IT-Branchen, chefkonsulent, DI Digital og direktør, Teleindustrien
Lige nu er politikerne i gang med at lægge sig fast på Danmarks fremtidige bredbåndsstrategi og de rammevilkår, der skal fremme de fortsatte investeringer i den samfundskritiske, digitale infrastruktur.
Danmarks bredbåndsdækning er i dag blandt de bedste i Europa. Det er vi ikke kommet sovende til.
Telebranchen har især de sidste ti år kappedes om at udrulle mobil- og bredbåndsnetværk i stort set alle afkroge af landet, og de mange husstande med højhastighedsbredbånd vidner om, at den markedsbaserede udrulning i høj grad er vejen frem
Anders Thomsen, Mette Lundberg, Morten Kristiansen og Jakob Willer
Hhv. markedsdirektør for digital, rådgivning og service, Dansk Erhverv, direktør for politik og kommunikation, IT-Branchen, chefkonsulent, DI Digital og direktør, Teleindustrien
Det er resultatet af årtiers investeringsvillighed fra den danske telebranche, som alene sidste år investerede knap ti milliarder i udrulningen af mobil- og bredbåndsnetværk.
Vi skal holde fast i Danmarks digitale førerposition. Det kræver, at vi får opdateret de rammevilkår, der muliggør telebranchens investeringer og dermed sikrer, at vi kan sætte nye, ambitiøse, politiske mål.
Ikke på niveau med politisk målsætning
I dag har cirka 96 procent af de danske husstande og virksomheder adgang til en bredbåndsforbindelse på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload, mens 91 procent har adgang til downloadhastigheder på mindst 1000 Mbit/s.
Det kan lyde godt.
Men tusindvis af danskere står stadig med en internetforbindelse, der ikke er på niveau med den politiske målsætning fra 2010 om at sikre alle adresser adgang til mindst 100/30 Mbit/s.
Derfor er det afgørende, at der politisk tages hånd om at sikre, at vi får alle med.
Både teknologien og danskernes behov for hurtige internetforbindelser udvikler sig stort set dag for dag. Senest betød coronakrisen kvantespring i digitaliseringen af danskernes hverdag.
Derfor vil der også fremover være behov for investeringer i at udbygge, optimere og fremtidssikre vores digitale infrastruktur.
Tusindvis af danskere står stadig med en internetforbindelse, der ikke er på niveau med den politiske målsætning fra 2010
Anders Thomsen, Mette Lundberg, Morten Kristiansen og Jakob Willer
Hhv. markedsdirektør for digital, rådgivning og service, Dansk Erhverv, direktør for politik og kommunikation, IT-Branchen, chefkonsulent, DI Digital og direktør, Teleindustrien
Og skal vi have alle med, kræver det nytænkning af måden, hvorpå vi når ud til de yderste adresser – dem, der bor længst fra den eksisterende, digitale infrastruktur.
Markedsbaseret udrulning
Telebranchen har især de sidste ti år kappedes om at udrulle mobil- og bredbåndsnetværk i stort set alle afkroge af landet, og de mange husstande med højhastighedsbredbånd vidner om, at den markedsbaserede udrulning i høj grad er vejen frem.
Den udvikling kan bedst og mest effektivt understøttes fra politisk hold ved at styrke rammevilkårene og begrænse de barrierer, der i dag er til stede på markedet. Det gælder ikke mindst mere attraktive og velfungerende rammer for etablering af master og gravearbejde.
Politikerne kan og skal være ambitiøse – og realistiske – i deres tilgang til at sikre et digitalt Danmark i topklasse.
Hvis der politisk prioriteres de bedst mulige rammevilkår vil op mod 95 procent af alle husstande og virksomheder i 2025 have adgang til mindst 1 Gbit/s (1000 Mbit/s).
Samtidig vil mobilteknologier som 5G kunne bidrage til at løse en del af udfordringen med manglende bredbåndsdækning i især tyndere befolkede områder, såfremt politikerne ikke lader rammevilkår begrænse udrulningen.
Med ambitiøse og realistiske politiske målsætninger understøttet af optimale rammevilkår vil telebranchens investeringer over de kommende år kunne fastholde Danmark i den absolutte, digitale verdenselite.
Indsigt
Mads Toftegaard Madsen58 årI dag
Kommunaldirektør, Fredensborg Kommune
Louise Groth-Michelsen51 år27. maj
Projektleder, TryghedsGruppen
Ole Thybo Thomsen64 år27. maj
Professor, University of Bristol, adjung. professor, Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet, fhv. formand, Det Fri Forskningsråd

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning














