Direktør og professorer: Sådan kan energisektoren bruge data i grøn omstilling

DEBAT: Digitalisering, Big Data og Internet of Things kan alle være effektive værktøjer i den grønne omstilling af energisektoren. Men vi skal træde varsomt og sikre datasikkerhed for forbrugerne, skriver Søren Skov Bording, Maja Horst og Bent Ole Gram Mortensen.

Af Søren Skov Bording, Maja Horst & Bent Ole Gram Mortensen
Hhv. direktør, Center Danmark, professor, DTU og professor, SDU

Energisektoren er p.t. inde i en omstillingsperiode. Vi taler om grøn omstilling, hvilket dækker over et ønske om at reducere anvendelsen af fossile brændsler.

I Danmark har især vind og biomasse fortrængt de fossile brændsler i elproduktionssektoren, og solceller er på vej. På forbrugssiden ser vi frem til elbiler og eldrevne varmepumper. Energiforsyningen bliver mere og mere elektrificeret.

Sideløbende med dette teknologiskift ruller digitaliseringen af samfundet, hvor flere og flere genstande bliver koblet op på internettet i det der kaldes ’Internet of Things’ (IoT). 

Den udvikling har medført, at vi er begyndt at overveje, hvordan vi egentlig ønsker at bruge og beskytte alle de data, der efterhånden indsamles om os og vores forbrug.

Jævnligt kommer der ”breaking news” om datalæk, om profilering og om brug af personoplysninger, der mildt sagt må betegnes som bekymrende. Fra ind- som udland hører vi om brug og misbrug af personlige data. Den slags informationer der gjorde det muligt for en ”datajæger” som Cambridge Analytica at lave personlighedsprofiler på vælgere og hjælpe med at få politiske budskaber solgt.

EU er en af de aktører, der aktivt arbejder med rammer for brug af persondata og beskyttelse af privatlivets fred. Databeskyttelsesforordningen (GDPR) har allerede betydet meget for, hvordan såvel private som offentlige organer tænker på brug og beskyttelse af persondata.

Det er godt, men det er kun begyndelsen. Nu er digitaliseringen kommet til forbrugsdata på energiområdet, og vi har også på det område brug for at tale meget mere om, hvordan vi gerne vil bruge og beskytte data i fremtiden. 

Elforsyningen
Elforsyningen var tilbage i 1970’erne blandt de første til at udnytte IT. Men digitaliseringen er nu nået ud til den enkelte slutbruger.

Næsten alle elmålerne hos forbrugerne (slutbrugerne) er nu udskiftet med digitale ”smarte” målere, der giver detaljerede indblik i hver enkelt husstands forbrug samt mulighed for fjernaflæsning og lidt til, som for eksempel fjernafbrydelighed.

Andre forsyningsområder, som eksempelvis fjernvarme, vil med tiden også få primært digitale forbrugsmålere. Den udvikling giver ikke blot mulighed for at erstatte den årlige fysiske aflæsning af måleren med en ditto digital. Den giver også mulighed for langt hyppigere målinger. Hver time, hvert kvarter, ja selv realtidsmålinger. Der er i sandhed tale om Big Data.

Og de data skal vi være glade for. De store datamængder giver ikke blot mulighed for at afskaffe aconto afregninger og lignende. De giver et meget bedre grundlag for forsyningsvirksomhederne til at balancere nettet og træffe kosteffektive beslutninger om udbygninger og andre tiltag, der sikrer et robust energisystem.

Grøn omstilling
Men data er også helt essentielle for nye datadrevne løsninger, der kan accelerere den grønne omstilling. Kunstig intelligens bliver nøglen til at udnytte vedvarende energi optimalt på tværs af forsyningsarter gennem øget fleksibilitet på såvel produktions- som forbrugssiden.

Og hvor står forbrugeren henne i den udvikling? Skal energiforsyningen styres af anonyme uigennemskuelige algoritmer, som ud fra overordnede hensyn bestemmer, hvem der skal have energi på hvilket tidspunkt og til hvilken pris?

Eller vil det være fremmende for den grønne omstilling, hvis vi skaber transparente datamodeller, der opmuntrer den enkelte energiforbruger til at engagere sig aktivt i sit personlige energiforbrug?

Det kræver en forbruger med adgang til og forståelse for egne målerdata. Det kan også betyde, at borgere ikke kun er passive forbrugere af energi. I fremtiden vil den enkelte forbruger måske i højere grad være involveret i energiforsyningen som prosumer (solceller på taget), indehaver af et ellager (elbilens batterier) eller afbrydelig kunde (varmepumpen).

Udjævn forbruget
I det hele taget er der en interesse i at udjævne belastningen af eksempelvis elforsyningsnettet. Et velkendt problem er det ujævne brug af elnettet i løbet af døgnet.

Elnettet er basalt set en infrastruktur, der er dimensioneret til at kunne håndtere enhver realistisk efterspørgsel fra forbrugerne. I elsystemet eksisterer der ingen ”kø”, og oplagring i større stil er som oftest økonomisk urealistisk.

Der skal leveres i selvsamme øjeblik, der er et forbrug. Og når der skal dimensioneres efter ”myldretidsefterspørgslen” (spidsbelastning), kræver det et generøst (og dyrt) net.

Der kan spares rigtig mange penge, hvis vi i stedet gennem digitale styringsmekanismer kan sikre, at elektriske applikationer som varmepumper og opladning af elbiler med videre kører forskudt fra hinanden.

Persondata
Men der er malurt i bægeret. Alle disse forbrugsmålinger er rent faktisk data, der kan henføres til en person eller en husstand. Og forsyningsvirksomheden ligger i forvejen inde med stamdata på de enkelte kunder. Den enkelte måler bliver således nok en del af IoT.

Men vi kan vel ikke forvente, at energimålerdata kan have den store interesse for andre end forsyningsvirksomheden og den enkelte forbruger? Jo, det har det faktisk allerede.

CPR-loven indeholder en hjemmel for kommunen til at sikre sig forsyningsmålinger med henblik på at kontrollere, om en person er korrekt bopælsregistreret. For eksempel bliver det formodentlig brugt i de såkaldte dyneløftesager (socialt bedrageri), hvor de sociale ydelser kan afhænge af, om en kæreste er flyttet ind. Forbrug af energi følger i høj grad vores adfærd som mennesker og vil i vidt omfang kunne bruges og misbruges.

Misbrug af energidata hæmmer borgernes engagement i datadrevne løsninger til den grønne omstilling og sikring af et fremtidigt robust og fleksibelt energisystem.

For at komme dette i møde skal borgerne kunne dele egne energidata på en tryg og sikker måde. Med den stigende bevågenhed på (mis)brug af persondata kunne vi med fordel begrænse brugen af målerdata til det væsentlige: Drift og udbygning af nettet i forbindelse med den grønne omstilling. Det kræver en fælles samtale og stillingtagen til, hvordan vi ønsker at bruge disse data i fremtiden.

Nye rammer?
Selvom vi er vant til at tage energi og forsyningssikkerhed for givet, så skal vi måske i fremtiden begynde at forstå energisystemet som en central fælles infrastruktur. I den forbindelse må vi overveje, om vi som brugere af energi ”blot” er forbrugere, eller om vi (også) er en del af et fællesskab. 

Vi er nødt til at skabe nogle rammer for, hvordan energisystemet og databrugen indrettes, så det både understøtter vore ambition om grøn omstilling og om at løse problemer i fællesskab uden at overskride personlige grænser.

Vi skal også skabe rum for, at borgere kan engagere sig i produktion og forbrug i fremtiden. Selv om Danmark allerede har mange forbrugerejede energivirksomheder, er der måske også grund til at give rum for mindre fællesskaber om forsyning af blandt andet energi.

Fra EU's side anerkendes således visse kategorier af borgerenergiinitiativer som ”borgerenergifællesskaber”. Der er brug for andet og mere end forbrugerbeskyttelseslovgivning.

Del data rigtigt
Energisystemet er et fantastisk system, der holder samfundet sammen. Det skal vi udnytte til at skabe mere sammenhængskraft og demokratisk samtale.

Vi skal sikre, at energidata anvendes til energiformål, herunder en hurtig og effektiv grøn omstilling af vores energisystem og til at skabe transparens for forbrugerne. Der er ingen grund til at borgernes energidata skal kunne bruges til mere tvivlsomme formål.

Forrige artikel Fjernvarmen til Dansk Energi: Man kan ikke dobbelttælle den grønne strøm Fjernvarmen til Dansk Energi: Man kan ikke dobbelttælle den grønne strøm Næste artikel IDA: Vi har store forventninger til Power-to-X - på den lange bane IDA: Vi har store forventninger til Power-to-X - på den lange bane
Her er hovedpunkterne i regeringens bud på en grøn skattereform

Her er hovedpunkterne i regeringens bud på en grøn skattereform

DOKUMENTATION: Skatteminister Morten Bødskov (S) og klimaminister Dan Jørgensen (S) har mandag fremlagt regeringens bud på den omdiskuterede grønne skattereform. Udspillet er første skridt mod en ”mere ensartet” CO2-afgift. Få et overblik her.