Fjernvarmen til Dansk Energi: Man kan ikke dobbelttælle den grønne strøm

Af Rune Moesgaard
Politisk chef i Dansk Fjernvarme
Nede på Hans Hansens Vej bor en masse mennesker. De bor i skøn forening med både store og små industrivirksomheder. Der er dog det usædvanlige ved Hans Hansens Vej, at alle dem med lige husnumre er meget klimabevidste og har derfor besluttet sig helt egenhændigt at købe certifikater for at kunne dokumentere, at deres elforbrug er grønt.
Huse og virksomheder med ulige numre er en lidt mere blandet størrelse. Der er både nogle, der er ligeglade med klimaet, andre der går højt op i det, men som ikke har råd til at købe certifikater, og så ligger byens lokale varmeværk der også, hvorfra det leverer varme til hele byen – blandt andet med en stor eldreven varmepumpe. Varmeværket bliver imidlertid forhindret i at købe certifikater, fordi Forsyningstilsynet ikke mener, at ekstra dyr strøm er en nødvendig omkostning. Både husejerne med lige og ulige numre har imidlertid allerede betalt for den grønne omstilling af elsystemet gennem PSO-afgift, skatter og afgifter.
Betyder det så, at der er forskel på den strøm, der kommer ud af kontakten hos henholdsvis de lige og ulige numre på vejen? Nej, naturligvis ikke. Strømmen er den samme. Men på papiret kan kun de lige nummererede husstande bryste sig af at være grønne.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Elselskaberne tæller dobbelt
Hans Hansens Vej er et tænkt eksempel. Og dog. For det er i virkeligheden den forskel, som råder blandt alle landets elforbrugere. Nogle er dokumenterbart grønne, andre er ikke. Selvom de måske tror det. For de har ikke tilkøbt sig grønne oprindelsesgarantier.
Det er det, som vi i fjernvarmen i al stilfærdighed har forsøgt at minde omverden og elselskabernes brancheorganisation, Dansk Energi, om. Når den grønne strøm på papiret først er afsat til en gruppe kunder, så kan den samme mængde grønne strøm altså ikke også afsættes til en anden gruppe samtidig. Det er en klokkeklar dobbelttælling.
Fakta er, at samfundet ikke bliver mere grønt af at udvalgte forbrugere køber certifikater.
Rune Moesgaard
Politisk chef i Dansk Fjernvarme
Fakta er, at samfundet ikke bliver mere grønt af at udvalgte forbrugere køber certifikater. Se bare Matthew Brander, der er lektor på det anerkendte universitet University of Edinburgh. Han har udtalt, at certifikater ikke fjerner så meget som ét gram CO2 i atmosfæren. Eller professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen, der har kaldt certifikatsystemet for ”et sygt system”.
Certifikatsystemet er sygt. Det gavner ikke ved, ved at udbygge i modsætning til finansielle kontrakter alla PPA og CfD. Derfor var det måske bedre at rette op på det, i stedet for at lade virksomheder bryste sig på falske grønne hoser @TureFalbe. Det indbyder til Green wash.
— Brian Vad Mathiesen (@BrianVad) October 29, 2020
Argumentet om, at certifikatsystemet sikrer økonomi til at foretage investeringer i vedvarende energi, holder heller ikke. De seneste ti år er der i alt givet subsidier på 62 milliarder kroner til vedvarende energi, primært landvind, havvind og kraftvarme. Ifølge Matthew Brander koster certifikaterne én procent af omkostningerne til at generere strømmen.
Det er sikkert også helt fint – men hvad er det gode argument for at opretholde et certifikatsystem, der i bedste fald gør hverken fra eller til? Og i værste fald giver det købestærke forbrugere retten til at hævde, at de er grønne, hvormed de øvrige, herunder fjernvarmeværkerne, ikke kan være det.
På kant med reglerne
Vi er enige i, at strømmen i stikkontakten heldigvis bliver grønnere og grønnere. Men vi er ikke i mål endnu. Indtil da - og især når vi har accepteret et system, hvor man kan købe certifikater - er det afgørende, at vi ikke bilder forbrugerne ind, at de automatiske bliver grønne, hvis de udskifter deres olie eller gasfyr med en varmepumpe.
Det er ikke anstændigt og i øvrigt på kant med de regler, som forbrugerombudsmanden har fastsat i retningslinjer for markedsføring af VE-strøm, der i øvrigt er udarbejdet i samarbejde med Dansk Energi. Heri står der, udsagnet ”grøn strøm” kun må anvendes for elprodukter, der udelukkende baserer sig på vedvarende energikilder, og altså ikke for produkter, der kun delvist er grønne. Dokumentationskravene for at anvende betegnelsen ”grøn strøm” er i henhold til retningslinjerne, at man skal kunne fremlægge oprindelsesgarantier og individuelle deklarationer, der viser, at strømmen stammer 100 procent fra VE-kilder.
Når det er sagt, er vi i fjernvarmesektoren glade for, at strømmen bliver grønnere. For med udbygning af store varmepumper, udnyttelse af overskudsvarme, geotermi, store elkedler og så videre kommer vi til at blive landets andenstørste elforbruger, kun overgået af datacentrene.
Vi er derfor alle interesserede i at sikre et reelt grønt elsystem. Og ikke et på papiret grønt elsystem for de udvalgte forbrugere. Men for os alle. Derfor bør vi sikre et elsystem, der kan levere grøn el, når der reelt er brug for det, og vi bør stimulere forbrugssiden, så vi bedst muligt kan aftage den grønne el, når der er meget af den.
Det gør vi blandt andet i fjernvarmen, hvor vi kan lagre den og bruge den på tider, hvor der ikke nødvendigvis er høj produktion fra sol og vind.
Brug for klog elektrificering – ikke forceret
Dansk Fjernvarme bakker op om en klog – og ikke forceret – elektrificering af opvarmningen i Danmark, baseret på en bred vifte af underliggende kilder og teknologier. Her vil det være nyttigt, hvis Dansk Energi i samarbejde med Dansk Fjernvarme vil arbejde aktivt for øget brug af overskudsvarme og geotermi, der netop understøtter en klog elektrificering af varmesystemet.
Vi bør lave systemet om for de mange husstande, virksomheder og for fjernvarmeværket, der bor på den ulige side af vejen. De har i forvejen, igennem adskillige år, finansieret den grønne omstilling i elsystemet gennem både PSO-afgift, skatter og afgifter.
De bør ikke samtidig se elselskaber sælge deres tilskudsstrøm til udvalgte forbrugere, for at de kan hævde sig grønne, mens andre bliver efterladt tilbage med strøm, der på papiret er noget mere forkullet i farven.
Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Erhvervsorganisation har holdt flest møder med Dan Jørgensen: "De har brug for input udefra"
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- Synergi: Krigen i Iran minder os om, at vi stadig overser det vigtigste værktøj mod energikriser



















