Direktør til professor: Når du illustrerer det danske elnet som en kaotisk motorvej, skaber du unødig frygt

Hændelser som den omfattende strømafbrydelse, vi så på Den Ibiriske Halvø i sidste uge, er virkelig sjældne og ekstraordinære. I Danmark har vi ikke set noget lignende i mere end 20 år.

Sidste gang var i september 2003, da Sydsverige og Sjælland var uden strøm i små seks timer. Det skete på grund af et udfald af blok tre på Oskarshamn atomkraftværk efterfulgt af en fejl i en adskiller i elnettet, som blandt andet førte til, at to reaktorer på Ringhalsværket, der er Sveriges største atomkraftværk i Halland syd for Gøteborg, lukkede ned.

Atomkraft giver ikke mening

Vi ved endnu ikke, hvorfor strømmen gik i Spanien, Portugal og dele af Frankrig. Der florerer mange forklaringer, men ud fra den data, Green Power Denmark har adgang til, kan vi i hvert fald sige, at der på tidspunktet for nedbruddet var rigeligt med grøn strøm i kablerne fra vind- og solproduktion – nok til at Spanien eksporterede vedvarende energi over grænsen til Frankrig.

Der er mig bekendt ingen, som vil slukke for knappen på vores biomassefyrede kraftvarmeværker i morgen.

Jørgen S. Christensen
Teknologidirektør, Green Power Denmark

Vi kan også se, at atomkraftværkerne med øjeblikkelig virkning lukkede ned for deres produktion. Det skal de gøre af sikkerhedshensyn, så der er ikke noget odiøst i det, men vi kan se, at værkerne forblev ude af drift i lang tid efter og derfor ikke bidrog til genopretningen.

Birgitte Bak-Jensen anfører i sin kronik, at hvis vi lukker vores traditionelle kraftværker og er tilbageholdende i forhold til atomkraft, så medfører det større sårbarhed og kan ende med ukontrollable og langvarige blackouts.

For det første: Der er mig bekendt ingen, som vil slukke for knappen på vores biomassefyrede kraftvarmeværker i morgen. Jeg er helt enig i, at vi skal have styrbar backup, så skulle der komme en dag, hvor biomassefyrede kraftvarme udfases, ligger atomkraftværker ikke ligefor som erstatning.

Dernæst: Vi har brugt på den gode side af 30 år på at blive verdensførende i at producere strøm fra sol og vind, og vores elsystem består i dag af 60 procent grøn strøm. Hele vores system er indrettet til at tage imod el fra vedvarende energikilder, og her passer et traditionelt atomkraftværk, som vi kender det i dag, simpelthen ikke ind.

Så kan vi tale om næste generation af atomkraftværker, der er mindre i størrelse og mere fleksible. Her er problemet bare, at teknologien er så umoden, at det ikke løser noget i vores energisystem frem mod 2030 – og formentlig tidligst fra 2040.

Ingen garantier

Vi kan selvfølgelig ikke stille nogen garantier for, at et lignende strømnedbrud, som det vi så i Sydeuropa, ikke vil ske i Danmark. Det sker – både med VE-baserede og kraftværksbaserede systemer – men heldigvis meget sjældent.

Jeg er enig med Birgitte Bak-Jensen i, at et elsystem baseret på vedvarende energikilder kræver backup – den henter vi allerede i dag fra vores udlandsforbindelser og ved at skabe mere fleksibilitet i vores forbrug.

Vi har altså værktøjerne ved rede hånd, mens vi lægger asfalt til nye og bredere motorveje. Vi skal blive ved med at omfavne ny teknologi, som kan understøtte et robust energisystem baseret på vedvarende energi – og her har vi de seneste år blandt andet set batterier tilsluttet elnettet spille en helt ny rolle.