DTU-forsker: Drop jeres usande påstande om atomkraft

Af Bent Lauritzen
Afdelingsleder, Center for Nukleare Teknologier, DTU 

Som befolkning er vi blevet flere og rigere, og vi bruger mere energi. Vi er over syv milliarder mennesker, på vej mod otte, og alle vil gerne have del i en øget velstand, der uafværgeligt kræver mere energi.

Og i dag ser vi konsekvenserne af det stigende energiforbrug, der hovedsageligt bygger på kul, olie og naturgas: øget forurening, aftagende forsyningssikkerhed og en voksende klimabelastning.

For at standse denne udvikling skal vi omstille energiproduktionen. Og løsningen ligger ligefor: De fossile brændsler skal erstattes med atomkraft og vedvarende energi. Vedvarende energi gør det ikke alene, så atomkraft er en forudsætning for, at energiomstillingen lykkes.

Forkerte og usaglige påstande
Men for mange mennesker er atomkraft stadig kontroversielt, og misforståelser om atomkraft florerer i læserbreve, blandt politikere og selv blandt miljøforkæmpere, der burde vide bedre.

Atomkraft afvises ofte, nærmest per automatik, med henvisning til manglende sikkerhed, eller at der ikke skulle findes løsninger på behandlingen af det radioaktive affald.

Konsekvenserne af ikke at forholde sig sagligt til atomkraft er, at vi forpasser en enestående mulighed for at løse et af verdens største problemer: adgangen til en CO2-fri og miljørigtig energiproduktion.

Bent Lauritzen
Afdelingschef, DTU

Begge dele er forkerte og usaglige. Og konsekvenserne af ikke at forholde sig sagligt til atomkraft er, at vi forpasser en enestående mulighed for at løse et af verdens største problemer: adgangen til en CO2-fri og miljørigtig energiproduktion.

Høj sikkerhed
Der er risici ved alle energiteknologier, og ulykker kan ske på alle industrielle anlæg. Men sikkerheden ved atomkraft er højere end nogensinde før, og risikoen for mennesker er mindre ved atomkraft end ved stort set al anden energiproduktion. Sammen med vindenergi er atomkraft den energiteknologi, der har den laveste klimapåvirkning og det laveste antal dødsfald i forhold til den producerede energi.

Selv den mest alvorlige ulykke på et vestligt atomkraftværk, man kan forestille sig, Fukushima-ulykken i 2011, der var forårsaget af det voldsomste jordskælv i Japans nyere historie og en ødelæggende tsunami, havde reelt kun begrænsede konsekvenser.

På trods af den delvise nedsmeltning af værkets reaktorer blev der kun registreret et enkelt direkte dødsfald på grund af stråling. Fukushima-ulykken førte i første omgang til, at Japans andre atomkraftværker blev lukket ned, men en stor del af disse er nu på vej til at blive genstartet efter en grundig sikkerhedsvurdering.

Efter ulykken gennemførte de europæiske myndigheder en såkaldt ”stress-test”, som skulle vurdere de europæiske atomkraftværkers sikkerhed ved jordskælv og oversvømmelse med et totalt svigt af ekstern strøm og køling. Analyserne påpegede naturligt nok forskellige muligheder for at forbedre sikkerheden på de enkelte værker, men intet værk blev lukket ned som følge af testen.

Muligheder med radioaktivt affald
Det radioaktive affald fra atomkraft er specielt, netop ved at det er radioaktivt. Men affaldet skal ses i perspektiv: Mængden af affald er nærmest ufattelig lille, nogle få kubikmeter årligt fra hvert atomkraftværk.

Affaldet kan anbringes i et geologisk slutdeponi, som Sverige planlægger at gøre det ved Forsmark i Östhammar Kommune, og forsegles eller kan for den sags skyld genanvendes som brændstof i næste generation atomkraftværker.

Og i modsætning til Danmark, hvor det har vist sig særdeles vanskeligt at finde en acceptabel placering af det lavaktive affald fra Risø, ser lokalbefolkningen i Östhammar positivt på planerne om at lægge det svenske slutdeponi her. Slutdeponiet, der anbringes cirka 500 meter under jordoverfladen og vil rumme det højaktive affald fra Sveriges atomkraftværker, ventes påbegyndt inden for fem år.

Der er behov for, at debatten om atomkraft løftes til et sagligt niveau. Atomkraft skal vurderes ligeværdigt med andre energiteknologier. Og dansk atomkraftforskning og nye danske atomkraftvirksomheder skal have en reel mulighed for at bidrage til at løse vores globale energi- og klimaproblemer.