DTU-forsker: Drop jeres usande påstande om atomkraft

DEBAT: Stop med at sprede myten om, at anvendelse af atomkraft er farligt, skriver Bent Lauritzen, der omvendt mener, at der er høj sikkerhed forbundet med at anvende atomkraft trods ulykke i 2011. 

Af Bent Lauritzen
Afdelingsleder, Center for Nukleare Teknologier, DTU 

Som befolkning er vi blevet flere og rigere, og vi bruger mere energi. Vi er over syv milliarder mennesker, på vej mod otte, og alle vil gerne have del i en øget velstand, der uafværgeligt kræver mere energi.

Og i dag ser vi konsekvenserne af det stigende energiforbrug, der hovedsageligt bygger på kul, olie og naturgas: øget forurening, aftagende forsyningssikkerhed og en voksende klimabelastning.

For at standse denne udvikling skal vi omstille energiproduktionen. Og løsningen ligger ligefor: De fossile brændsler skal erstattes med atomkraft og vedvarende energi. Vedvarende energi gør det ikke alene, så atomkraft er en forudsætning for, at energiomstillingen lykkes.

Forkerte og usaglige påstande
Men for mange mennesker er atomkraft stadig kontroversielt, og misforståelser om atomkraft florerer i læserbreve, blandt politikere og selv blandt miljøforkæmpere, der burde vide bedre.

Atomkraft afvises ofte, nærmest per automatik, med henvisning til manglende sikkerhed, eller at der ikke skulle findes løsninger på behandlingen af det radioaktive affald.

Begge dele er forkerte og usaglige. Og konsekvenserne af ikke at forholde sig sagligt til atomkraft er, at vi forpasser en enestående mulighed for at løse et af verdens største problemer: adgangen til en CO2-fri og miljørigtig energiproduktion.

Høj sikkerhed
Der er risici ved alle energiteknologier, og ulykker kan ske på alle industrielle anlæg. Men sikkerheden ved atomkraft er højere end nogensinde før, og risikoen for mennesker er mindre ved atomkraft end ved stort set al anden energiproduktion. Sammen med vindenergi er atomkraft den energiteknologi, der har den laveste klimapåvirkning og det laveste antal dødsfald i forhold til den producerede energi.

Selv den mest alvorlige ulykke på et vestligt atomkraftværk, man kan forestille sig, Fukushima-ulykken i 2011, der var forårsaget af det voldsomste jordskælv i Japans nyere historie og en ødelæggende tsunami, havde reelt kun begrænsede konsekvenser.

På trods af den delvise nedsmeltning af værkets reaktorer blev der kun registreret et enkelt direkte dødsfald på grund af stråling. Fukushima-ulykken førte i første omgang til, at Japans andre atomkraftværker blev lukket ned, men en stor del af disse er nu på vej til at blive genstartet efter en grundig sikkerhedsvurdering.

Efter ulykken gennemførte de europæiske myndigheder en såkaldt ”stress-test”, som skulle vurdere de europæiske atomkraftværkers sikkerhed ved jordskælv og oversvømmelse med et totalt svigt af ekstern strøm og køling. Analyserne påpegede naturligt nok forskellige muligheder for at forbedre sikkerheden på de enkelte værker, men intet værk blev lukket ned som følge af testen.

Muligheder med radioaktivt affald
Det radioaktive affald fra atomkraft er specielt, netop ved at det er radioaktivt. Men affaldet skal ses i perspektiv: Mængden af affald er nærmest ufattelig lille, nogle få kubikmeter årligt fra hvert atomkraftværk.

Affaldet kan anbringes i et geologisk slutdeponi, som Sverige planlægger at gøre det ved Forsmark i Östhammar Kommune, og forsegles eller kan for den sags skyld genanvendes som brændstof i næste generation atomkraftværker.

Og i modsætning til Danmark, hvor det har vist sig særdeles vanskeligt at finde en acceptabel placering af det lavaktive affald fra Risø, ser lokalbefolkningen i Östhammar positivt på planerne om at lægge det svenske slutdeponi her. Slutdeponiet, der anbringes cirka 500 meter under jordoverfladen og vil rumme det højaktive affald fra Sveriges atomkraftværker, ventes påbegyndt inden for fem år.

Der er behov for, at debatten om atomkraft løftes til et sagligt niveau. Atomkraft skal vurderes ligeværdigt med andre energiteknologier. Og dansk atomkraftforskning og nye danske atomkraftvirksomheder skal have en reel mulighed for at bidrage til at løse vores globale energi- og klimaproblemer.

Forrige artikel Partnerskabet for Bæredygtig Bioraffinering: Lad os nu få en national strategi for bioøkonomi Partnerskabet for Bæredygtig Bioraffinering: Lad os nu få en national strategi for bioøkonomi Næste artikel Det Økologiske Råd: Atomkraft-debatten er måske farligere end affaldet Det Økologiske Råd: Atomkraft-debatten er måske farligere end affaldet
  • Anmeld

    Allan Hilton Andersen · Cand.mag. et art.

    Fagidioti

    Ja, lad os da bare mindes de fire her:
    1) Fukushima-ulykken: Foreløbig har den kostet 1000 mia. kroner. 80.000 mennesker måtte forlade deres hjem.
    2) Tjernobyl-ulykken: Mindst 5.000 børn ramt af kræft i skjoldbruskkirtlen. Økonomiske konsekvenser ukendte.
    3) Ulykken på Tremile-øen. Oprydningen kostede en bagatel af 1,5 mia. dollars.
    4)Kyshtum-ulykken i Sovjet. Konsekvenser ukendte. Stort område stadig afspærret.

    SKulle a-kraft være farligt?
    Nej, da.

  • Anmeld

    Holger Skjerning · Tidl. lektor i fysik og ENERGI ved DTU.

    Atomkraft: JA - eller måske???

    Morten Pedersen fra DN skriver, at atomkraft er for dyr, at den er for længe om at virke, og at vi skal satse på sol og vind.
    1. Ja, atomkraft er blevet dyrere af to grunde: Der er i Vesten bygget meget få i mange år, så dem, der nu bygges er prototyper, der altid vil være dyrere end serieproducerede værker. Den anden grund er, at der ny bygges flere sikkerhedssystemer ind i værkerne. Og det vil alle vel betragte som en fordel.
    2. At det er for længe om at virke, er heller ikke rigtigt. Hvis f.eks. Danmark ville opføre et værk med hver to reaktorer (hver på 1000 MW) på hver side af Storebælt, så vil det tage 5 år med debat + 2-3 år med planlægning + 8-10 år at opføre de første + 4-5 år at bygge de sidste.
    De første kan derfor levere strøm efter ca. 20 år. De sidste efter 25 år. Så vi kan sagtens nå det før det berømte mål, 2050. Til den tid er alle vores vindmøller skrottede, fordi de har en levetid på i snit 25 år.
    De nævnte kraftværker vil kunne levere 70-80 % af vores strømforbrug plus det meste af boligopvarmningen vha varmepumper.
    3. Vores vindmøller leverer masser af strøm, når det blæser, men næsten ingenting ca. 100 dage hvert år. - Solceller er endnu mere ustabile! - De leverer kun strøm 12-15 % af tiden. Ingenting om natten, om morgenen og om aftenen og næsten intet i gråvejr. Både sol og vind kræver derfor enten backup fra stabile kraftværker... - eller vi skal importere strømmen de ca 100 dage hvert år, hvor møllerne står næsten stille.
    Morten Pedersen skriver, at vi blot skal lære at gemme strømmen! - Men det er kun lande med vandkraftværker, der kan gemme strøm i store mængder. Og det er vandet, de gemmer, - ikke strømmen!
    Hvis en uges elforbrug i DK skulle gemmes i Tesla-battrier, skulle der bruges 7,5 mio batterier på hver 85 kWh. De koster ca. 100.000 kr pr stk, så prisen bliver 750 mia kr + prisen for etablering af lageret.
    Morten Pedersen skylder os en forklaring på, hvordan han vil lagre el-energi fra perioder med blæst til en stille uge. Eller helst to uger!
    Et aktuelt eksempel: For to dage siden (15/5) fik Danmark i nogle timer mindre end 1 % af strømmen fra vind. Se dkvind.dk.

  • Anmeld

    Brian Sørensen

    Fagidiot

    Allan Hilton Andersen
    Hvor har du dine tal fra?
    Ad. 1: Ingen døde af stråling ved Fukoshima. Evakueringen dræbte 1.600 mennesker og er blevet beskrevet som både unødvendig og umenneskelig. Ifølge forskning fra WHO og Tokyo universitet slår fast, at man ikke forventer at se nogen fremtidige dødsfald som følge af bestråling.
    Ad 2: Chernobyl. 5.000 døde børn??? 134 opryddere indlagt. 28 døde umiddelbart efter. 15 kræfttilfælde registreret per 2011. Nyeste forsking siger at lav stråling ikke har langtidseffekt på organismer. Dette illustreres ved, at det evakuerede område idag ses som et mindre økologisk mirakel med unik flora og artsrigdom. Enhver kan i dag sikkert besøge Chernobyl.
    Ad. 3: Tremiløen i 1979. Ingen døde (0!) og der er ikke siden fundet sammenhæng mellem kræfttilfælde i området og ulykken. Oprydning var dyr, men også hysterisk. Det har så heller intet med sikkerhed at gøre.
    Ad 4: Det var en ulykke i 1957 på ved en Russisk militær plutonium production. Seneste forskning antyder, at omkring 50 kræfttilfælde kan have sammenhænge med ulykken. Det har intet med moderne a-kraft at gøre.

  • Anmeld

    Anne Albinus

    Det radioaktive affald på Risø er ikke kun 'lavaktivt' som Bent Lauritzen skriver

    Kære Bent Lauritzen,
    Du skriver:

    "Og i modsætning til Danmark, hvor det har vist sig særdeles vanskeligt at finde en acceptabel placering af det lavaktive affald fra Risø, (...)"

    Det er ikke korrekt, at du omtaler det radioaktive affald på Risø som 'lavaktivt'.

    Titlen på den nu skrottede plan fra 4.5.2011 var: "Plan for etablering af slutdepot for lav- og mellemaktivt affald."

    Hos Dansk Dekommissionering er der ikke kun lavaktivt affald, der er både kortlivet og langlivet radioaktivt affald: lavaktivt, mellemaktivt og højaktivt affald (det sidste ( de brugte brændselsstykker) er blevet omdefineret til langlivet mellemaktivt, hvilket er blevet kritiseret af udenlandske eksperter. De brugte brændselsstykker har været udsat for forsøg med meget høj udbrænding, og brugt brændsel klassificeres internationalt som højaktivt affald. Så planen fra 4.5.2011 burde retteligen have heddet lav- mellem- og højaktivt affald.

    1/ I forstudierne maj 2011 står side 15 om affaldet:

    http://docplayer.dk/198677-Forstudier-til-slutdepot-for-lav-og-mellemaktivt-affald-sammendrag-indeholdende-hovedkonklusionerne-og-anbefalinger-fra-tre-parallelle-studier.html

    "Grundlaget for opgaven har jf. Beslutningsgrundlaget været, at de skitserede depoter skulle have en levetid på 300 år. De indledende sikkerhedsanalyser har som delresultat, at den samlede levetid af barrieresystemet for de anbefalede løsninger ligger i mellem 500 og 1000 år. Efter denne periode vil der stadigt være affaldstyper tilbage i depotet, som indeholder væsentlig aktivitet. Det drejer sig om følgende affaldstyper:

    • Type 1 (grafitaffald)
    • Type 8 (sekundært affald fra dekontaminering)
    • Type 12 (eksisterende affald fra HotCell)
    • Type 13 (eksterne strålekilder)
    • Type 14 (særlige strålekilder)
    • Type 15 og 18 (bestrålet uran)
    • Type 16 og 17 (bestrålet brændsel)
    • Type 19 (ubestrålet uran)
    • og i begrænset omfang type 21 (tailings).

    Det er følgende nuklider, som giver anledning til aktiviteten:
    C-14, Ra-226 samt uran og plutonium nukliderne samt disses døtre."

    Citat slut

    2/ Og fra en minihøring i 2005 side 4:

    http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Forebyggelse/2004/Juni/~/media/Filer%20-%20dokumenter/Referat.ashx

    Den efterfølgende diskussion:

    Det blev spurgt, om den nuværende mellemlagring er problematisk eller man bare kan lade affaldet stå som nu. Det blev svaret, at den nuværende mellemlagring ikke er noget helsefysisk problem og heller ikke bliver det de næste 100 år. Efter 100 er det svært at sige, om der opstår problemer. Men det kræver en organisation at vedligeholde mellemlagret og det er ikke en slutløsning. Ved at beholde mellemlageret udsætter man egentligt bare problemet til en anden generation.

    Det blev fremført, at hvis Danmark kunne eksportere de 233 kg forsøgsbrændsel kunne alt affaldet uden problemer deponeres terrænnært. Hertil blev svaret, at der også er andet langlivet affald, der vil kræve særlige overvejelser og foranstaltninger ved terrænnær deponering, bl.a. et antal store brugte ά- kilder. Endvidere er der et sorteringsproblem, da noget af det langlivede materiale vil være blandet med kortlivet. Det er således ikke ligetil, at stille det langlivede affald til side og afvente en senere eller anden løsning.

    Citat slut
    .....
    t.o. er planen fra 4.5.2011 blevet skrottet maj 2018. Nedgravningsdybde og depotets sikkerhedshorisont var utilstrækkelig. Processen starter forfra og kan følges her:
    https://ufm.dk/aktuelt/temaer/deponering-af-radioaktivt-affald-i-dk

    Venlig hilsen
    Anne

  • Anmeld

    Holger Skjerning · Tidl. lektor i fysik og ENERGI ved DTU.

    Stort og småt...!

    Anne: Du har ret i, at der - foruden det lavradioaktive affald - er lidt mellemradioaktivt og 233 kg meget radioaktivt affald.
    Men mængden af det "farlige affald" er så lille, at det er ubegribeligt, at du og andre bruger så meget energi på at gøre det til et kæmpe-problem.
    Affaldet udgør langt mindre end 0,01 promille af det affald, som 30 andre lande håndterer fra deres 450 kernereaktorer. Tættest på: Sverige, som har mere end 1000 gange mere affald end Danmark.
    Du har vundet kampen imod kernekraft i Danmark, bl.a. vha argumentation, som den, du bruger her.
    Samtidig med at 90% af danske politikere, journalister og befolkningen nat og dag ønsker at reducere vores og verdens udslip af klimagasser, især CO2. - Og som bekendt er der i hele verden kun to store, stabile energikilder, der ikke udsender CO2. Det er vandkraft og kernekraft. - Naturligvis suppleret med biomasse.
    Dette er laaaaangt mere (mange tusind gange) vigtigere end problemet med at deponere vores beskedne mængde affald fra Risø m.m.
    Så lad dem, der ved noget om affaldet, beslutte, hvad vi gør, - og lad os andre koncentre os om - med næsten alle midler - at modvirke de klimaændringer, der allerede er i fuld gang.
    Det kaldes at prioritere stort i forhold til småt.

  • Anmeld

    Anne Albinus

    Småt? Svar til Holger Skjerning

    Kære Holger,

    Hvis borgergrupperne ikke havde brugt megen tid og mange kræfter på at sætte sig ind i slutdepotplanen fra maj 2011, kritisere den og komme med alternativer, så havde man nu været i gang med at bygge et slutdepot i utilstrækkelig dybde med utilstrækkelig sikkerhedshorisont.

    Mht. det lavaktive affald på Risø, så er der jo ud over det kortlivede også langlivet affald, nemlig grafit affaldet og 1130 tons urantailings (efter udvinding på Risø af uran af malm fra Kvanefjeld.)

    Den cocktail af radioaktivt affald hos Dansk Dekommissionering (DD), tænk på det historiske (ukendte) affald, er et problem. Det historiske affald blev nævnt som en udfordring på et møde i Bryssel i 2012 af en ingeniør fra DD. Bl.a. fordi man havde nedlagt Hot Cell.

    I Sverige klassificeres det historiske affald som langlivet mellemaktivt og skal - sammen med det langlivede lavaktive affald - i et slutdepot, SFL, som man ikke er kommet så langt med endnu:

    https://www.skb.se/projekt-for-framtiden/sista-slutforvaret/

    SFL skal være dybere end det danske (nu skrottede) slutdepotkoncept fra 2011, der reelt var et slutdepot til kortlivet affald. Og SFLs sikkerhedshorisont skal være længere.

    I Sverige er tønder med historisk affald ved en fejl blevet deponeret i det svenske slutdepot til kortlivet lav- og mellemaktivt affald SFR og skal tages op igen:

    https://www.skb.se/anlaggningar-i-drift/slutforvaret-sfr-2/
    https://sverigesradio.se/sida/gruppsida.aspx?programid=3345&grupp=13393&artikel=5527864

    Der er så mange langlivede isotoper i det danske radioaktive affald, at det havde været uansvarligt at se passivt til planen fra maj 2011:

    To typer af det danske radioaktive affald er ufarligt efter 10.000 år og én kræver lidt længere tid, hvorimod de resterende 18 typer affald skal isoleres fra biosfæren i 100.000 år eller mere:

    https://www.oeko.de/oekodoc/2161/2014-711-en.pdf

    Venlig hilsen
    Anne





  • Anmeld

    Holger Skjerning · Tidl. lektor i fysik og ENERGI ved DTU.

    Stort og småt...!

    Anne: Jeg vil slet ikke diskutere alle disse detaljer, men andre må meget gerne!
    Jeg vil blot gentage, som jeg skrev ovenfor, at den langtrukne debat om en meget begrænset mængde affald, bidrager til at gøre problemet langt større, end det rent faktisk er.
    Det bidrager nemlig til at udsætte løsningen af det tusind gange størrre problem: Klimaændringerne.
    Jeg kan ikke udtrykke det tydeligere end ovenfor.

  • Anmeld

    Jens Bjørneboe · mag.scient.

    "Har Anne vundet kampen mod kernekraft i DK?"

    t.o. på Atom Posten:

    https://atomposten.blogspot.com/2019/06/har-anne-vundet-kampen-mod-kernekraft-i.html