DTU-forsker: Drop jeres usande påstande om atomkraft

DEBAT: Stop med at sprede myten om, at anvendelse af atomkraft er farligt, skriver Bent Lauritzen, der omvendt mener, at der er høj sikkerhed forbundet med at anvende atomkraft trods ulykke i 2011. 

Af Bent Lauritzen
Afdelingsleder, Center for Nukleare Teknologier, DTU 

Som befolkning er vi blevet flere og rigere, og vi bruger mere energi. Vi er over syv milliarder mennesker, på vej mod otte, og alle vil gerne have del i en øget velstand, der uafværgeligt kræver mere energi.

Og i dag ser vi konsekvenserne af det stigende energiforbrug, der hovedsageligt bygger på kul, olie og naturgas: øget forurening, aftagende forsyningssikkerhed og en voksende klimabelastning.

For at standse denne udvikling skal vi omstille energiproduktionen. Og løsningen ligger ligefor: De fossile brændsler skal erstattes med atomkraft og vedvarende energi. Vedvarende energi gør det ikke alene, så atomkraft er en forudsætning for, at energiomstillingen lykkes.

Forkerte og usaglige påstande
Men for mange mennesker er atomkraft stadig kontroversielt, og misforståelser om atomkraft florerer i læserbreve, blandt politikere og selv blandt miljøforkæmpere, der burde vide bedre.

Atomkraft afvises ofte, nærmest per automatik, med henvisning til manglende sikkerhed, eller at der ikke skulle findes løsninger på behandlingen af det radioaktive affald.

Begge dele er forkerte og usaglige. Og konsekvenserne af ikke at forholde sig sagligt til atomkraft er, at vi forpasser en enestående mulighed for at løse et af verdens største problemer: adgangen til en CO2-fri og miljørigtig energiproduktion.

Høj sikkerhed
Der er risici ved alle energiteknologier, og ulykker kan ske på alle industrielle anlæg. Men sikkerheden ved atomkraft er højere end nogensinde før, og risikoen for mennesker er mindre ved atomkraft end ved stort set al anden energiproduktion. Sammen med vindenergi er atomkraft den energiteknologi, der har den laveste klimapåvirkning og det laveste antal dødsfald i forhold til den producerede energi.

Selv den mest alvorlige ulykke på et vestligt atomkraftværk, man kan forestille sig, Fukushima-ulykken i 2011, der var forårsaget af det voldsomste jordskælv i Japans nyere historie og en ødelæggende tsunami, havde reelt kun begrænsede konsekvenser.

På trods af den delvise nedsmeltning af værkets reaktorer blev der kun registreret et enkelt direkte dødsfald på grund af stråling. Fukushima-ulykken førte i første omgang til, at Japans andre atomkraftværker blev lukket ned, men en stor del af disse er nu på vej til at blive genstartet efter en grundig sikkerhedsvurdering.

Efter ulykken gennemførte de europæiske myndigheder en såkaldt ”stress-test”, som skulle vurdere de europæiske atomkraftværkers sikkerhed ved jordskælv og oversvømmelse med et totalt svigt af ekstern strøm og køling. Analyserne påpegede naturligt nok forskellige muligheder for at forbedre sikkerheden på de enkelte værker, men intet værk blev lukket ned som følge af testen.

Muligheder med radioaktivt affald
Det radioaktive affald fra atomkraft er specielt, netop ved at det er radioaktivt. Men affaldet skal ses i perspektiv: Mængden af affald er nærmest ufattelig lille, nogle få kubikmeter årligt fra hvert atomkraftværk.

Affaldet kan anbringes i et geologisk slutdeponi, som Sverige planlægger at gøre det ved Forsmark i Östhammar Kommune, og forsegles eller kan for den sags skyld genanvendes som brændstof i næste generation atomkraftværker.

Og i modsætning til Danmark, hvor det har vist sig særdeles vanskeligt at finde en acceptabel placering af det lavaktive affald fra Risø, ser lokalbefolkningen i Östhammar positivt på planerne om at lægge det svenske slutdeponi her. Slutdeponiet, der anbringes cirka 500 meter under jordoverfladen og vil rumme det højaktive affald fra Sveriges atomkraftværker, ventes påbegyndt inden for fem år.

Der er behov for, at debatten om atomkraft løftes til et sagligt niveau. Atomkraft skal vurderes ligeværdigt med andre energiteknologier. Og dansk atomkraftforskning og nye danske atomkraftvirksomheder skal have en reel mulighed for at bidrage til at løse vores globale energi- og klimaproblemer.

Forrige artikel Partnerskabet for Bæredygtig Bioraffinering: Lad os nu få en national strategi for bioøkonomi Partnerskabet for Bæredygtig Bioraffinering: Lad os nu få en national strategi for bioøkonomi Næste artikel Det Økologiske Råd: Atomkraft-debatten er måske farligere end affaldet Det Økologiske Råd: Atomkraft-debatten er måske farligere end affaldet
  • Anmeld

    Allan Hilton Andersen · Cand.mag. et art.

    Fagidioti

    Ja, lad os da bare mindes de fire her:
    1) Fukushima-ulykken: Foreløbig har den kostet 1000 mia. kroner. 80.000 mennesker måtte forlade deres hjem.
    2) Tjernobyl-ulykken: Mindst 5.000 børn ramt af kræft i skjoldbruskkirtlen. Økonomiske konsekvenser ukendte.
    3) Ulykken på Tremile-øen. Oprydningen kostede en bagatel af 1,5 mia. dollars.
    4)Kyshtum-ulykken i Sovjet. Konsekvenser ukendte. Stort område stadig afspærret.

    SKulle a-kraft være farligt?
    Nej, da.

  • Anmeld

    Holger Skjerning · Tidl. lektor i fysik og ENERGI ved DTU.

    Atomkraft: JA - eller måske???

    Morten Pedersen fra DN skriver, at atomkraft er for dyr, at den er for længe om at virke, og at vi skal satse på sol og vind.
    1. Ja, atomkraft er blevet dyrere af to grunde: Der er i Vesten bygget meget få i mange år, så dem, der nu bygges er prototyper, der altid vil være dyrere end serieproducerede værker. Den anden grund er, at der ny bygges flere sikkerhedssystemer ind i værkerne. Og det vil alle vel betragte som en fordel.
    2. At det er for længe om at virke, er heller ikke rigtigt. Hvis f.eks. Danmark ville opføre et værk med hver to reaktorer (hver på 1000 MW) på hver side af Storebælt, så vil det tage 5 år med debat + 2-3 år med planlægning + 8-10 år at opføre de første + 4-5 år at bygge de sidste.
    De første kan derfor levere strøm efter ca. 20 år. De sidste efter 25 år. Så vi kan sagtens nå det før det berømte mål, 2050. Til den tid er alle vores vindmøller skrottede, fordi de har en levetid på i snit 25 år.
    De nævnte kraftværker vil kunne levere 70-80 % af vores strømforbrug plus det meste af boligopvarmningen vha varmepumper.
    3. Vores vindmøller leverer masser af strøm, når det blæser, men næsten ingenting ca. 100 dage hvert år. - Solceller er endnu mere ustabile! - De leverer kun strøm 12-15 % af tiden. Ingenting om natten, om morgenen og om aftenen og næsten intet i gråvejr. Både sol og vind kræver derfor enten backup fra stabile kraftværker... - eller vi skal importere strømmen de ca 100 dage hvert år, hvor møllerne står næsten stille.
    Morten Pedersen skriver, at vi blot skal lære at gemme strømmen! - Men det er kun lande med vandkraftværker, der kan gemme strøm i store mængder. Og det er vandet, de gemmer, - ikke strømmen!
    Hvis en uges elforbrug i DK skulle gemmes i Tesla-battrier, skulle der bruges 7,5 mio batterier på hver 85 kWh. De koster ca. 100.000 kr pr stk, så prisen bliver 750 mia kr + prisen for etablering af lageret.
    Morten Pedersen skylder os en forklaring på, hvordan han vil lagre el-energi fra perioder med blæst til en stille uge. Eller helst to uger!
    Et aktuelt eksempel: For to dage siden (15/5) fik Danmark i nogle timer mindre end 1 % af strømmen fra vind. Se dkvind.dk.

  • Anmeld

    Brian Sørensen

    Fagidiot

    Allan Hilton Andersen
    Hvor har du dine tal fra?
    Ad. 1: Ingen døde af stråling ved Fukoshima. Evakueringen dræbte 1.600 mennesker og er blevet beskrevet som både unødvendig og umenneskelig. Ifølge forskning fra WHO og Tokyo universitet slår fast, at man ikke forventer at se nogen fremtidige dødsfald som følge af bestråling.
    Ad 2: Chernobyl. 5.000 døde børn??? 134 opryddere indlagt. 28 døde umiddelbart efter. 15 kræfttilfælde registreret per 2011. Nyeste forsking siger at lav stråling ikke har langtidseffekt på organismer. Dette illustreres ved, at det evakuerede område idag ses som et mindre økologisk mirakel med unik flora og artsrigdom. Enhver kan i dag sikkert besøge Chernobyl.
    Ad. 3: Tremiløen i 1979. Ingen døde (0!) og der er ikke siden fundet sammenhæng mellem kræfttilfælde i området og ulykken. Oprydning var dyr, men også hysterisk. Det har så heller intet med sikkerhed at gøre.
    Ad 4: Det var en ulykke i 1957 på ved en Russisk militær plutonium production. Seneste forskning antyder, at omkring 50 kræfttilfælde kan have sammenhænge med ulykken. Det har intet med moderne a-kraft at gøre.