Debat

Green Power Denmark og Synergi til det nye folketing: Vi har løsningerne på energikrisen. Hjælp os med at indfri dem

Vejen ud af energikrisen er brolagt med både energibesparelser og investeringer i vedvarende energi. Vi kan levere begge dele, men det kræver politikernes velvilje, skriver Katrine Bjerre og Kristian Jensen.

I Danmark har vi allerede mange gode mål og ambitioner, men vi mangler stadig at føre planerne ud i livet. Det bliver op til det kommende folketing at forvandle flotte ambitioner til handling, skriver Katrine Bjerre og Kristian Jensen.
I Danmark har vi allerede mange gode mål og ambitioner, men vi mangler stadig at føre planerne ud i livet. Det bliver op til det kommende folketing at forvandle flotte ambitioner til handling, skriver Katrine Bjerre og Kristian Jensen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Katrine Bjerre Milling Eriksen
Kristian Jensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I debatten kan energibesparelser og investeringer i vedvarende energi nogle gange fremstå som hinandens modsætninger. Men det er forkert.

Behovet for at producere mere grøn strøm bliver ikke mindre, fordi vores huse har et bedre energimærke, og vores erhverv bruger energien mere effektivt.

Hvis man er det mindste i tvivl, skal man bare se på udviklingen i den seneste tid. Lige nu investerer vi i nye vinduer og isolering, og vi flytter vores elforbrug til de timer i døgnet, hvor strømmen er billigst ved at vente med at tænde for vaskemaskinen og oplade vores elbil.

Det er en virkelig positiv konsekvens af den alvorlige energikrise, som vi befinder os i lige nu. For den enkelte husstand fører det til lavere udgifter til energi, men det har også direkte betydning for vores energisystem.

Hvis vi alle skærer toppen af vores forbrug, er der færre timer, hvor elselskaberne skal bruge de dyre brændsler – for eksempel naturgas – til at producere strøm. Dermed slipper vi alle billigere, vi bliver mindre afhængige af energi fra Rusland, og udledningen af CO2 falder.

Alle ledige grønne elektroner

Hvis vi har grøn strøm 'til overs', skal vi bruge den til at producere grønne brændstoffer til den tunge transport eller erstatte den sorte strøm i vores nabolande. Vi får brug for alle ledige grønne elektroner i den indsats.

For at komme ud af energikrisen skal vi altså blive ved med at lægge pres på os selv og investere mere i at blive så energieffektive som muligt. Det skal ske samtidig med, at vi investerer massivt i sol- og vindenergi.

Data og digitalisering er afgørende for, at vi kan komme i gang med sektorkobling og udnytte den overskydende energi på tværs af sektorer.

Katrine Bjerre og Kristian Jensen
Direktør, Synergi og adm. direktør, Green Power Denmark

Vi skal udskifte gamle vinduer og efterisolere. Vi skal konvertere olie- og gasfyr til eldrevne varmepumper og fjernvarme og de gamle fossile biler med elbiler.

Når vi elektrificerer, vil vi spare store mængder energi – alene fordi varmepumper og elbiler udnytter energien væsentligt bedre end de fossile alternativer.

Samtidig skal vi digitalisere vores bygninger og gå fra analogt til digitalt. Det vil give os indsigt i, hvor vi kan spare ved at energirenovere, og gøre det muligt at optimere driften af varmepumper, køle-, varme- og ventilationsanlæg.

Med intelligent styring kan vi også flytte væsentlige dele af strømforbruget hen til de timer, hvor prisen på strøm er lav, og hvor der er plads i elnettet.

Data og digitalisering er desuden afgørende for, at vi kan komme i gang med sektorkobling og udnytte den overskydende energi på tværs af sektorer.

Højere hastighed hos myndighederne

I Danmark har vi allerede mange gode mål og ambitioner, men vi mangler stadig at føre planerne ud i livet. Det bliver op til det kommende folketing at forvandle flotte ambitioner til handling.

Det er vores opfordring til den nye regering, både at sikre et mere effektivt energiforbrug og at øge produktionen af grøn energi.

Katrine Bjerre og Kristian Jensen
Direktør, Synergi og adm. direktør, Green Power Denmark

Vi har nogle akutte udfordringer, som lovgiverne skal hjælpe med at løse.

Vi mangler hverken vind, solstråler, eller arealer hvorpå vi kan producere mere grøn strøm.

Men vi skal have sat hastigheden op – ikke mindst hos myndighederne – så vi kan komme i gang med at opføre vindmøller og solceller.

Det samme gælder inden for energieffektiviseringer. Vi kan hurtigt og rentabelt reducere energiforbruget i bygninger og virksomheder.

Men det kræver en strategi for et mere effektivt, fleksibelt og digitalt energiforbrug, der udstikker mål, kortlægger mulighederne og anviser vejen til at nå i mål.

Den nuværende situation er alvorlig. Derfor er vores opfordring til den nye regering, både at sikre et mere effektivt energiforbrug og at øge produktionen af grøn energi på land og til havs.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Katrine Bjerre Milling Eriksen

Direktør, Synergi, fhv. næstformand, Djøf Privat
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)

Kristian Jensen

Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre
bankassistent (Unibank Lemvig 1993)

0:000:00