Energistyrelsen justerer: Vil forlænge Esbjergværkets levetid

KULSTOP: Ørsted må forberede sig på, at det kulfyrede Esbjergværket skal leve et halvt år længere end ønsket og først må lukke ned for drift i juli 2023. Det skal give Din Forsyning mere tid til at finde et alternativ.

Ørsted vil have lukket permanent ned for Esbjergværket med udgangen af 2022, men det er for tidligt, mener Energistyrelsen nu, som dermed justerer den tidligere holdning.
Ørsted vil have lukket permanent ned for Esbjergværket med udgangen af 2022, men det er for tidligt, mener Energistyrelsen nu, som dermed justerer den tidligere holdning.Foto: Jens Christian Top/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Hensynet er således at sikre, at ingen varmeforbrugere står uden varmeforsyning, når ESV3 tages permanent ud af drift.

Energistyrelsen
Udkast til afgøelse om lukning af Esbjergværket

Energistyrelsen justerer i slutdatoen for det kulfyrede Esbjergværket.

Fakta
Stop for kul

I februar 2017 annoncerede Ørsted (dengang Dong Energy), at selskabet fra 1. januar 2023 vil stoppe med kul på sine kraftværker. I november 2018 ansøgte Ørsted så Energistyrelsen om tilladelse til at nedlukke det kulfyrede Esbjergværket. 

Ørsted ønskede oprindeligt at erstatte det kulfyrede værk i Esbjerg med et nyt, stort biomasseværk. Men de planer droppede Ørsted i januar 2019 efter lokal modstand, og efter Din Forsyning kort før jul 2018 fik en politisk tilkendegivelse fra ministeren om, at de får mulighed for at etablere en løsning uden kraftvarme i Esbjerg.

Energistyrelsen er nu på vej med en afgørelse af Ørsteds ønske om at stoppe for kul på Esbjergværket med udgangen af 2022. I Energistyrelsens første udkast til afgørelse fik Ørsted lov. Din Forsyning mente dog, at det var for kort tid til at finde et grønt alternativ og truede derfor med at hive sagen i Energiklagenævnet, hvis ikke Esbjergværket bliver livstidsforlænget til 1. kvartal i 2024.

Nu har Energistyrelsen sendt et nyt udkast til afgørelse. Heri skal Esbjergværket først lukke 1. juli 2023. Parterne kan nu indsende høringssvar frem til 8. oktober.

Dermed får Ørsted stadig tilladelse til at lukke ned for værket, men det bliver ikke med udgangen af 2022, som er en del af Ørsteds plan for at blive fri af kul.

Fakta
Esbjergværket
  • Ejes af Ørsted A/S
  • Blev sat i drift i 1992
  • Består i dag af blok 3 på 378 MW
  • Maks fjernvarmeproduktion på 460 MJ/s
  • Årligt kulforbrug omkring 500.000 ton
  • Årlig varmeleverance: ca. 1,9 PJ svarende til ca. 45 pct. af varmebehovet i Esbjerg-Varde fjernvarmenet
  • Forventes lukket med udgangen af 2022

Kilde: Ørsted og Energistyrelsen

I stedet skal det ifølge Energistyrelsen først være et halvt år senere, 1. juli 2023, for at give det lokale forsyningsselskab, Din Forsyning, mere tid til at finde alternativer til at holde vestjyderne varme.

Altinget logoEnergi og Forsyning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget energi og forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00