Bliv abonnent
Annonce
Kronik af 
Thorbjørn Jacobsen

LA-kandidat: Kinesiske solceller i Danmark skubber os hurtigere over 1,5 gradsstigningen

I min optik har vi for ukritisk en opstilling af kinesiske solpaneler herhjemme.
Det er en bjørnetjeneste for klimaet, og vi bør tage solcellerne op til fornyet overvejelse.
Måske endda stoppe helt med at opstille dem, skriver Thorbjørn Jacobsen (LA).
I min optik har vi for ukritisk en opstilling af kinesiske solpaneler herhjemme. Det er en bjørnetjeneste for klimaet, og vi bør tage solcellerne op til fornyet overvejelse. Måske endda stoppe helt med at opstille dem, skriver Thorbjørn Jacobsen (LA).Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
22. januar 2025 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Alle kender til de folkelige protester mod "jernmarkerne" og opstandelsen over energiprisernes himmelflugt, når det er mørkt og vindstille.

Men den næste skandalesag i vores energiforsyning kan meget vel være solcellerne, da det i mange tilfælde sviner lige så meget under produktion og opstilling, som de sparer klimaet gennem hele deres livscyklus.

Ulemperne ved solceller er store, mens nytteværdien efterhånden er yderst begrænset.

Læs også

De har været billige at opstille, og udviklerne har tjent milliarder på at fortrænge andre energikilder i sommermånederne. Men de dage er ovre.

I min optik har vi for ukritisk en opstilling af kinesiske solpaneler herhjemme. Det er en bjørnetjeneste for klimaet, og vi bør tage solcellerne op til fornyet overvejelse. Måske endda stoppe helt med at opstille dem.

Solceller opstillet i Danmark har nemlig slet ikke haft den klima-effekt, som man forventede for bare et år siden.

Tidobling af udledninger fra solceller

Our World In Data har i al ubemærkethed opdateret sin oversigt over hvilke energi-teknologier, der er sikrest og grønnest – og jeg vil her zoome ind på solcellerne, hvis livscyklus-emissioner er ændret sig signifikant.

Ulemperne ved solceller er store, mens nytteværdien efterhånden er yderst begrænset.

Thorbjørn Jacobsen
Folketingskandidat, Liberal Alliance

Baseret på den seneste forskning, så udleder solcellestrøm 53 g CO2 per kWh. For et år tilbage opgjorde man udledningen til kun 5 g CO2 per kWh.

Der er således tale om en tidobling af udledningerne – men det stopper slet ikke her.

En anden nyhed er, at livscyklus-emissionerne er et globalt gennemsnit. Udledningerne ligger i virkeligheden mellem 8 og 83 g CO2 per kWh ifølge opgørelsen.

Det er et stort spænd, og de fleste danske solcelleparker ligger i den helt høje ende. Måske højere endnu, ifølge konkrete beregninger fra igangværende danske projekter.

Placering og produktion

At Danmark må forventes at være et af de lande, hvor CO2-udledningerne fra solceller er særligt høje, er der overordnet to grunde til: Placeringen og produktionen.

Få steder i verden er lige så dårlige som Danmark at placere et solcellepanel ifølge Verdensbankens opgørelse af solcelle-potentiale.

Læs også

Det samme solcellepanel kan for eksempel årligt lave over dobbelt så meget strøm, hvis den opstilles i Mexico frem for i Danmark. Dette skyldes blandt andet de mørke vintre på vore breddegrader, mens solen giver stabil energiforsyning året rundt i Mexico.

Produktionen af solcellepanelet er den anden parameter, som er altafgørende for klimavenligheden.

Solcellepaneler lavet på fransk kernekraft har en meget lille udledning under produktionen, mens billige kinesiske paneler lavet på kulkraft og efterfølgende fragtet jorden rundt er væsentligt værre for klimaet.

Kinesiske solceller i EU

Idet Kinas energisektor i gennemsnit udleder 585 g CO2 per kWh, så må det være de kinesiske paneler, der sviner absolut mest. Dette bekræftes af, at Kina står for over halvdelen af verdens kulforbrug – og forbruget vokser stadig.

Den absolut dårligste kombination af produktion og placering er således kinesiske paneler opstillet i Danmark, hvor sol-potentialet er blandt de dårligste i verden.

Den absolut dårligste kombination af produktion og placering er således kinesiske paneler opstillet i Danmark, hvor sol-potentialet er blandt de dårligste i verden.

Thorbjørn Jacobsen
Folketingskandidat, Liberal Alliance

Dette gælder for de fleste af de solcelleparker, vi opstiller herhjemme ifølge Danwatch. Det understreges af, at 98 procent af EU's import af solceller kommer fra netop Kina, og 8 ud af 10 af verdens største producenter er kinesiske.

Riget i midten har opnået et globalt monopol på solcellepaneler ved at fremstille dem på en kombination af kulkraft, tvangsarbejde og massiv statsstøtte.

Vi risikerer at ende i afhængighed af kinesiske solpaneler på samme måde, som vi lige har set Europa være afhængig af russisk gas.

Væsentligt dårligere end vind- eller kernekraft

Billedet bekræftes, når man ser på konkrete projekter.

Ved Viborg har Rambøll regnet på en solcellepark for BioCirc og ender med en klimaeffekt på 97 g/CO2e per kWh.

At de ligger endnu højere end de officielle beregninger fra FN’s klima-eksperter kan skyldes, at de medregner både transformere, monteringsstruktur og transport – som man retteligt bør.

Læs også

Anvendes solcellestrømmen dernæst i Power-to-X-anlæg eller lagres i batterier stiger klimabelastningen af slutproduktet yderligere.

Sammenligner man med klima-udledningerne fra vindmøller (11 g/CO2e per kWh) og kernekraft (6 g/CO2e per kWh), så bringer solcellerne (83-97 g/CO2e per kWh) os ikke væsentligt tættere på målsætningen om klimaneutralitet.

Hensynsløs kassetænkning

Klimaregnskabet lyser til gengæld grønt uanset hvad. Udledningen af klimagasser tæller alene i produktionslandet, og Klimaministerens regneark er ligeglad med, hvor solcellerne kommer fra.

Så længe de er importeret og står på dansk jord, så regnes al energi, de genererer, som emissionsfri.

Atmosfæren oplever derfor en hurtigere stigning i klimagasser, når vi panik-opsætter energiparker for at nå regeringens 2030-mål.

Thorbjørn Jacobsen
Folketingskandidat, Liberal Alliance

Det er nok også derfor, klima- og energiminister Lars Aagard glæder sig over de fossile brændsler solcellerne fortrænger her til lands.

Men denne kassetænkning er hensynsløs i klima-perspektiv.

En ny dansk solcellepark har udledt alle sine udledninger i Kina, og udledningerne skal efterfølgende "tjenes ind" ved at lave emissionsfri strøm de næste 25 år i Danmark.

Derved har CO2-udledningen fra produktionen af panelerne reelt fremrykket klima-udledningen, i stedet for at være gjort løbende henover årene.

Atmosfæren oplever derfor en hurtigere stigning i klimagasser, når vi panik-opsætter energiparker for at nå regeringens 2030-mål. Hastværk er lastværk – klimasamvittigheden er kul-sort.

Skal solcellerne tælle med?

Problemerne stopper ikke der. Solcellerne udfordrer stabiliteten på elnettet, og Energinet har på få år flerdoblet udgifterne til systemydelser.

En udvikling, som forventes at fortsætte med yderligere 150 procent stigning frem mod 2040.

Med de seneste års kraftige ekspansion er markedet for solcellestrøm nu mættet. Better Energy's rekonstruktion bliver næppe den sidste krise blandt VE-udviklerne, og "...målsætningen om at firedoble den vedvarende energi i 2030 er helt på Månen", ifølge professor Brian Vad Mathiesen.

Læs også

Man har været alt for naiv og snæversynet, da man lod de kinesiske solcellepaneler oversvømme markedet.

Solcellerne giver ganske vist grøn strøm og pluspoint i det danske klimaregnskab. Men på verdensplan trækker de ned og bidrager til, at vi hurtigere krydser 1,5 gradsstigningen - snarere end at komme under den igen.

Vi bør derfor diskutere, om solceller overhovedet fortsat skal være med i den grønne taksonomi i Danmark. I så fald, hvilke solceller?

Det bør Folketinget og landets byråd diskutere på et sagligt grundlag.

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026