Grønlands forsyningsselskab: Hvis smitten accelererer, er det ikke på grund af vandmangel

REPLIK: Mængderne af vand til rådighed for de grønlandske borgere er hverken problematisk for hygiejne eller coronasmitte, skriver energidirektøren for Grønlands forsyningsselskab.

Af Kenneth Nyland
Teknisk direktør, Nukissiorfiit

Forsker Kåre Hendriksens kronik om smittespredningen i Grønland i Altinget den 3. juni er desværre behæftet med en del ukorrekte oplysninger om vandforsyning, som Grønlands forsyningsselskab, Nukissiorfiit, i det følgende ønsker at korrigere.

Nukissiorfiit er ansvarlig for at levere el, vand og varme til størstedelen af forbrugerne i Grønland. Nukissiorfiits opretholder en forsyning i 17 byer og 52 bygder. Alle steder er der elforsyning, mens tre bygder ikke har offentlig vandforsyning.

I afsnittet med overskriften "Kan blive en uoverskuelig situation" skriver Kåre Hendriksen, at "der bor mange mennesker på meget lidt plads, og hygiejne og håndvask forudsætter vand, der er en mangelvare".

Det er imidlertid ikke korrekt. Langt de fleste borgere i Grønland har adgang til vand helt uden begrænsninger. På de få steder, hvor der er knaphed på vandressourcer, har Nukissiorfiit følgende prioritering:

Borgerne prioriteres først, dernæst servicehuse med adgang til bad og tøjvask og endelig fiskefabrikker samt anden vandforbrugene industri. I praksis betyder det, at det er borgerne, som vil være de sidste til at opleve en eventuel knaphed på vand.

Det er derfor forkert at opstille dette som et problem, der giver anledning til hygiejnerisici hos borgeren.

Borgerne betaler kun halvdelen
Under afsnittet "Begrænset vandforsyning" fremgår det, at borgerne skal betale for vandkørsel til husstandens vandtank. Borgere betaler dog kun 50 procent af de omkostninger, der er forbundet med vandkørslen. Nukissiorfiit afholder de resterende udgifter.

Borgere, der bliver vandforsynet fra taphuse og beholderhuse, skal selv hente drikkevandet, men det er kommunerne, der afholder udgifterne til vandforbruget. Det foregår fortrinsvist i Grønlands bygder. Dermed er det gratis for borgerne at hente vand fra taphuse.

Yderligere vil vi gøre opmærksom på, at der ikke er en bortledningsafgift eller spildevandsafgift på vandforbrug i Grønland. Med 20 kroner per kubikmeter har borgere adgang til en meget billig vandforsyning. Derfor er det misvisende at opstille vandomkostninger som en faktor, som påvirker Grønlands borgeres hygiejne negativt.

Hendriksen konkluderer i samme afsnit, at et lavt gennemsnitligt vandforbrug skyldes, at vandkapaciteten på bostederne er begrænset. Som tidligere nævnt er der i praksis meget få borgere, som måtte opleve begrænsninger på deres vandforbrug.

Det lave forbrug i Grønlands bygder skyldes ikke knaphed, men snarere at vandet i mange tilfælde anvendes i offentlige servicehuse, hvor borgeren går i bad og foretager tøjvask.

Det giver derfor ikke mening at sammenligne en dansk borgers vandforbrug med en grønlandsk som anført under afsnittet "Skal jeg springe håndvasken over?". Derudover overtog Nukissiorfiit vandforsyningen i bygderne fra kommunerne i 1998 og ikke som angivet i 1979.

Også vand nok til ervhervsliv
I afsnittet "Opsplitning har blokeret for løsning" er det korrekt, at Nukissiorfiit har afvist at etablere vandledningsnet i Upernavik, og Hendriksen foreslår, "at det er en relativ simpel teknisk løsning at etablere en vandforsyning fra naboøen". Nukissiorfiit er umiddelbart ikke enig i den vurdering, men Nukissiorfiits fagspecialister imødeser gerne Hendriksens input til en relativ simpel teknisk løsning.

For at forøge vandressourcen i Upernavik er Nukissiorfiit i dialog med det lokale erhvervsliv om tiltag til at reducere af forbruget af drikkevand i produktionen. Besparelsespotentialet er helt op til 30 procent af vandforbruget i byen, hvilket forventes at være en effektiv løsning af problemstillingen.

For nuværende er der tilstrækkelig vandforsyning til både borgere og erhvervsliv. Som nødforsyning og supplement er der opstillet et RO-anlæg – omvendt osmoseanlæg – der afsalter havvand til drikkevand. 

Nukissiorfiit arbejder målrettet på at højne indsatser indenfor drikkevand, som også er en af hovedindsatserne i Naalakkersuisuts (regeringens) 'Sektorplan for Energi og Vandforsyning'.

Forsyningen er blevet billigere
En anden nævneværdig indsats i sektorplanen omfatter lavere priser på el og vand.

Det blev opnået i 2018, og det har betydet store besparelser for alle forbrugere og særligt for familier uden for Nuuk, hvor produktionsomkostningerne til el- og vandforsyning er høje. I gennemsnit er priserne sænket med 28 procent i hele Grønland på el og vand, og i yderdistrikter og byer er prisen reduceret med op til 53 procent.

Nukissiorfiits har de seneste seks år haft et intensiveret fokus på at højne drikkevandskvaliteten blandt andet igennem indførelse af DDS, som består af en række sikkerhedsforanstaltninger blandt andet inden både indvinding af råvand, vandbehandling, distribution til forbrugerne og efteruddannelse af personalet. Det har betydet en kraftig reducering af kogeanbefalinger over hele landet med 93 procent i perioden 2014 til 2019.

Nukissiorfiit tager ansvaret som forsyningsselskab meget seriøst og er stolte af konsekvent at forbedre vandforsyningen i Grønland. Nukissiorfiit er en fagligt stærk organisation, og på alle lokaliteter er vi klar til hurtigt at afhjælpe eventuelle problemer.

Grønland har i sagens natur helt unikke udfordringer, men mængderne af vand til rådighed for landets borgere bør ikke vække bekymring i forhold til borgernes hygiejne.

Forrige artikel Forskere: Den grønne omstilling lykkes kun, hvis der forskes mere i power-to-x Forskere: Den grønne omstilling lykkes kun, hvis der forskes mere i power-to-x Næste artikel Dansk Energi: Lyt til hollandske anbefalinger om bæredygtig biomasse Dansk Energi: Lyt til hollandske anbefalinger om bæredygtig biomasse
Erhvervslivet: Giv os en fokuseret, grøn forskningsstrategi

Erhvervslivet: Giv os en fokuseret, grøn forskningsstrategi

SATS: Der skal flere penge til forskning og udvikling af nøgleteknologier i den grønne omstilling, men pengene skal gives med et større blik for, hvad samfundets gevinster er. Det er de store mål med DI og Dansk Energis forslag til en grøn forskningsstrategi. Ifølge Klimarådets formand er tankerne rigtige.