Grønt byggeråd: Regeringen skal ikke opfinde den dybe (cirkulære) tallerken

Af Mette Qvist
Direktør for Green Building Council

Regeringens målsætning om at styrke cirkulær økonomi i den danske byggesektor er et vigtigt initiativ, og det anerkender vi behovet for i Green Building Council. Umiddelbart lyder det også som fremmende for byggeriets parter, at initiativet skal øge niveauet af cirkulær økonomi i byggeriet uden at gå på kompromis med sundhed, sikkerhed, holdbarhed, produktivitet og konkurrencevilkår.

Men her behøver regeringen ikke genskabe noget. Virkeligheden i den danske byggesektor i dag er, at toneangivende aktører på tværs af værdikæden allerede har etableret strukturer og skalerbare forudsætninger for, at de frie markedskræfter selv kan forløse det åbenlyse, cirkulære potentiale, som sektoren besidder.

Det kan eksemplificeres ved, at kommuner, investorer og andre bygherrer allerede er i gang med at bruge referencemål, værktøjer og dokumentation, der stiller skarpt på de netop efterlyste emner for at komme videre med en ambitiøs bæredygtig og cirkulær udvikling i byggeriet og samfundet.

Totaløkonomisk vurdering
Cirkulær økonomi handler ikke kun om genanvendelse af byggematerialer, og når regeringen i sit strategiudspil udtrykker fokuspunkterne sundhed, sikkerhed, holdbarhed, produktivitet og konkurrencevilkår, så er det oplagt at kigge nærmere på totaløkonomiske betragtninger af hele byggeriet over en 50-årig periode og ikke udelukkende på anlægsøkonomien.

Den totaløkonomiske vurdering indbefatter vurdering af robustheden af materialerne og understøtter dermed regeringens fokus på holdbarhed. Desuden indgår fleksibilitet også i den anvendte tilgang, hvilket også bakker op om et bæredygtigt og cirkulært byggeri.

Frem for at bruge kræfter på at genopfinde hjulet, så bør regeringen i højere grad bruge nogle af de håndtag og modeller, der allerede findes på markedet.

Mette Qvist
Direktør i Green Building Council

I forhold til miljøbelastningen, så ligger 50 procent af byggeriets miljøforbrug i materialerne og dermed i selve opførelsen af bygningen. En væsentlig grundsten i en bæredygtig bygning er således en livscyklusanalyse af de anvendte byggematerialer, som vurderer niveauet af byggematerialers bæredygtighed. Derved opnås en fælles referenceramme for konkurrencevilkår for materialeproducenterne.

Forudsætningerne for, at den cirkulære økonomi kan skaleres udover den enkelte forretnings model og op mod en bredere ramme er således etableret.

Bæredygtighedscertificering
Den sidste væsentlige grundpræmis for at sikre cirkulære kvaliteter i vores bygninger er, at man i fremtiden har tillid til, at genbrugsmaterialer er af god nok kvalitet og ikke skadelige for omgivelserne.

I regeringens udspil nævnes muligheden for et fremtidigt materialepas, men der er ikke på nuværende tidspunkt udarbejdet nogen standard i hverken EU eller Danmark. Dog er mange af elementerne i materialepasset realistiske og relevante at arbejde med i dag.

I en bæredygtighedscertificering indgår dokumentation og sporbarhed netop som en gennemgående præmis og fungerer således som en form for materialepas, der sikrer, at uhensigtsmæssig kemi og sundhedsskadelig afgasning ikke indgår i en nyopført bygning eller renovering

Den frivillige bæredygtighedsklasse
Med andre ord så viser ovenstående, hvordan visionære aktører i den danske byggesektor allerede har skabt forudsætninger og rammebetingelser for at forløse det cirkulære potentiale. Derfor håber vi også, at regeringen bliver mere ambitiøs i forhold til udviklingen af den frivillige bæredygtighedsklasse, når mange af byggeriets parter allerede er i gang med den cirkulære dagsorden i kraft af frivillige markedsløsninger.

Med andre ord: Vi er meget enige om problemstillingerne, men frem for at bruge kræfter på at genopfinde hjulet, så bør regeringen i højere grad bruge nogle af de håndtag og modeller, der allerede findes på markedet, såsom en bæredygtighedscertificering, der består af en række kriterier, der kan anvendes som kvalitetshåndbog i byggeriet.

Efter Green Building Councils mening bør man skærpe kravene til certificeringer som et brugbart værktøj. Her kunne staten passende gå forrest ved at kræve certificering af bæredygtighed i udbud af offentligt byggeri, eftersom de står for en markant andel af det samlede årligt udbudte etageareal.