Ida Auken: Danmark skal være totalt frit for affald i 2050

Af Ida Auken (R)
Miljøordfører og fhv. miljøminister
Cirkulær økonomi er fremtiden for dansk og europæisk industri. Det er her, fremtidens job ligger. Det er svaret på manglen på ressourcer. Og det er et vigtigt bidrag i kampen mod klimaforandringer.
For få år siden kendte kun få til den cirkulære økonomi. I dag taler ikke mindst virksomheder og investorer om det. Danmark har alle muligheder for at blive et af verdens vigtigste lande for cirkulær økonomi, men det kræver politisk lederskab og klare målsætninger.
Man må rose regeringen for at komme med en strategi for cirkulær økonomi. Retningen er rigtig. Ambitionerne er i underkanten, men det skal vi nok hjælpe regeringen med. Radikale går derfor ikke til forhandlinger med målet om at få fjernet noget fra regeringens strategi for cirkulær økonomi. Men vi mangler, at regeringen viser os en ambition, et mål, og favner bredere i sin strategi.
Skriv til qvistgaard@altinget.dk
Affaldsfrit Danmark
Det er afgørende, at vi sætter et klart mål, så vi får skabt politisk konsensus om målene for cirkulær økonomi. Akkurat som vi forpligter os på at reducere CO2 i 2030 og 2050. Mål driver udviklingen og har været helt centralt for, at Danmark i dag har vindmøller overalt. Radikales mål er klart: Danmark skal være totalt frit for affald i 2050.
Det er et helt konkret mål, som virkelig kan få virksomheder, embedsmænd og kommuner til at tænke i genbrug. Ambitionen er, at Danmark bliver epicenter for cirkulær økonomi. Ifølge Ellen MacArthur Foundation kan Danmark opnå en gevinst på op imod 45 milliarder kroner årligt i 2035, hvis vi sætter os i spidsen for cirkulær økonomi.
Ifølge Ellen MacArthur Foundation kan Danmark opnå en gevinst på op imod 45 milliarder kroner årligt i 2035, hvis vi sætter os i spidsen for cirkulær økonomi.
Ida Auken (R)
Miljøordfører og fhv. miljøminister
Radikale har samtidig nogle helt konkrete ønsker til, hvordan vi kan tænke cirkulær økonomi bredere.
Endnu mere cirkulær økonomi
Vi ønsker at ensarte den kommunale håndtering af affald. Det er virkelig noget, der batter, fordi det skaber klarhed for alle virksomheder og forbrugere, uanset om man skifter kommune. Det er i dag en udfordring, at kommuner håndterer indsamlingen af affald vidt forskelligt. Vi foreslår konkret, at kommunerne forpligtes til selv at lave én ordning for affald i familiehuse, lejligheder og sommerhuse. Lykkes det ikke, kan staten træde til.
Vi ønsker også løsninger på plastområdet. Konkret foreslår vi, at butikkerne maksimalt må bruge tre til fem typer plastemballage. På den måde kan plasten nemt genanvendes. I dag findes der et væld af plasttyper, som gør markedet til en rodebutik.
Vi ønsker, at virksomhederne genanvender al beton. Det kræver, at der kommer styr på standarderne for beton, så virksomhederne er trygge ved at bruge genanvendte materialer. Cementproduktion alene står for omkring 5 procent af de menneskeskabte CO2-udledninger. Over dobbelt så meget som udledningerne fra flytransport. Uden nye løsninger for genbrugt beton og cement kan vi godt glemme alt om at blive et lavemissionssamfund. Der er brug for, at regeringen bliver langt mere ambitiøs på dette område.
Og endelig mangler regeringen at vise løsninger på, hvordan vi kan fremme bygning af træ. Træer opfanger CO2 og hjælper os med at nå Parisaftalen. Samtidig kan det ofte erstatte beton og cement. Der står ikke et ord om træ i regeringens udspil – det er en skam.
Gode takter
Et element vil jeg især gerne rose. Det er positivt, at regeringen fremover vil have kommuner og stat til at tænke genanvendelse med i deres udbud. Når en byggevirksomhed byder på en offentlig opgave, skal staten og kommuner naturligvis tænke over, om materialerne er nemme at genanvende. Og vi skal have flere genanvendte materialer ind i byggeriet. Alt andet er skæv konkurrence til skade for miljøet.
Overordnet ønsker Radikale et Danmark helt uden affald i 2050. Takterne i regeringens udspil er gode. Men vi mangler, at regeringen viser os et mål og favner bredere.
Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Pengene strømmer ind, når verden brænder. Presset på EU for en energiskat vokser
- I kampen om et bedre elnet vinder klimaet over miljøet, mener socialdemokrat: "Det er en afvejning, jeg godt vil stå inde for"
Nyhedsoverblik

Eksperter har givet gode råd til Energinet: Sådan foreslår de at løse problemerne med elnettet

I kampen om et bedre elnet vinder klimaet over miljøet, mener socialdemokrat: "Det er en afvejning, jeg godt vil stå inde for"














