Institutleder: Rune Engelbreth opfinder påstande om forskers troværdighed

REPLIK: Voldsomme påstande er rettet mod ansat ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Der er ikke grundlag for, at den ansatte fordrejer skovstatistikken, skriver institutleder Claus Beier.

Af Claus Beier
Institutleder, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

Rune Engelbreth Larsen bringer i Altinget 2. december en kommentar rettet mod det, som han kalder "tømmerlobbyens" spin mod mere artsrige skove.

At dansk natur og danske skoves tilstand er så ringe, som alle opgørelser viser, er vitterligt helt uacceptabelt, og Engelbrehts fokus på, hvordan vi ændrer og forbedrer dette er derfor også ekstremt vigtig.

Jeg skal dog ikke gå dybere ind i kommentarens grundlæggende synspunkter vedrørende mængden af "dødt ved" i de danske skove, eller hvorvidt dette er tilstrækkeligt til at oppebære en "gunstig bevaringsstatus". Det er det givetvis ikke, men jeg er ikke ekspert i dette.

Engelbreth bringer imidlertid i kommentaren nogle voldsomme og ikke-underbyggede påstande rettet mod en medarbejder på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

Engelbreth sår gennem sin artikel tvivl om den pågældende medarbejders forskningsmæssige troværdighed på baggrund af hans bibeskæftigelse og dermed om Københavns Universitets generelle håndtering af potentielle interessekonflikter.

Som leder for Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning føler jeg trang til at rette et par misforståelser.

Ikke grundlag for at påpege fordrejning
Sagen vedrører seniorforsker og skovekspert Thomas Nord Larsen, som har stået for den nyeste danske skovstatistik, og som samtidig er skovrider på et privat skovdistrikt.

Engelbreth antyder, at Nord Larsen på grund af sin bibeskæftigelse tolker den nyligt udkomne skovstatistik til fordel for, at danske skove ikke har fået det værre på trods af en tydelig nedgang i mængden af "dødt ved" over de seneste år.

Faktum er imidlertid, at Nord Larsen ikke har lavet en sådan tolkning hverken i det citat, som Engelbreth bringer, eller i den artikel, som citatet er hentet fra. Derimod tilføjer Thomas Nord Larsen en række nuancer og påpeger blandt andet, at "dødt ved" ikke er den eneste parameter, der afgør skovenes naturtilstand.

Der er således ikke grundlag for at mene, at Nord Larsen fordrejer udlægningen af skovstatistikken.

I forhold til medarbejderes bibeskæftigelse og interesseforhold håndterer Københavns Universitet sådanne potentielle konflikter på noget nær daglig basis. Vi værdsætter og påskønner, at vore forskere indgår i diverse samarbejder med vigtige samfundsmæssige interessenter på de områder, som de arbejder inden for (også kommercielle), at de udtager patenter på deres opfindelser, og at de starter egne virksomheder.

Det er klart, at dette kan bidrage til interessekonflikter, og at det derfor må håndteres transparent og med klare regler. Københavns Universitet har derfor sådanne regler på området, og det giver faktisk sjældent anledning til problemer.

Aldrig fået klager over ansats forskningskvalitet
I Thomas Nord Larsens tilfælde er hans bibeskæftigelse løbende godkendt af Københavns Universitet, som har skønnet, at den potentielle interessekonflikt mellem jobbet som seniorforsker på Københavns Universitet og skovrider er lille og kan håndteres.

Nord Larsen har således ingen oplagt egen vinding, som kunne få ham til at fremstille sin forskning på bestemte måder. Objektiviteten opretholdes gennem åbenhed og transparens og gennem den kvalitetskontrol, som forskningsverdenen generelt udøver.

Nord Larsen har således forsket i danske skoves forhold i mange år, og hans forskningsartikler har gennemgået peerreview, som er forskningsverdenens anerkendte kvalitetssikringsprocedure, hvor andre fageksperter bedømmer forskningsartiklerne, så det sikres, at forskningen er "korrekt".

I Nord Larsens tilfælde har vi da heller aldrig modtaget klager, heller ikke fra Engelbreth, over, at hans forskning ikke skulle holde kvalitet.

Andre interesser kan påvirke objektivitet
Engelbreth fremdrager biodiversitetsforskere som et eksempel på forskere, der skulle være særligt "rene", fordi de ikke har nogen økonomisk vinding ved for eksempel at beskytte kirkeuglen.

Men det er en misforståelse, at "afhængighed" og interessekonflikt kun har at gøre med økonomisk vinding. Man kan have andre typer af interesser, der kan påvirke ens objektivitet.

Blandt de biodiversitetsforskere, som Engelbreth omtaler, har flere af dem bibeskæftigelse, herunder på ledende niveau i en dansk miljø-ngo. En ngo er en interesseorganisation, og varetagelse af funktioner for en ngo udgør derfor en potentiel "interessekonflikt", også selvom det er ulønnet.

Derfor skal sådanne engagementer godkendes af ledelsen på samme måde, som Nord Larsens bijob som skovrider. Skulle biodiversitetsforskere være engagerede i for eksempel ngo'er, så er jeg overbevist om, at deres aktiviteter håndteres helt "efter bogen", så der ikke opstår tvivl om deres forsknings uvildighed.

Vi er ikke en del af en tømmerlobby
Forskningen på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning er uafhængig, og vi er ikke en del af en tømmerlobby.

Vi varetager forskning omkring forvaltning af danske skove og natur i samarbejde med offentlige myndigheder, beslutningstagere og private virksomheder. Vi har aftalte kvalitetssikringsprocedurer for forskningen, som skal sikre, at der er armslængde og uafhængighed, når vi drager forskningsmæssige konklusioner baseret på vores resultater.

Dette er helt afgørende for vores troværdighed, og skulle nogen kende til eksempler, hvor vi har fejlet, hører jeg det gerne – disse principper skal bare være på plads.

Vores forskning har som udgangspunkt ingen "meninger", hverken når det drejer sig om urørt skov eller om tømmerproduktion, men tager udgangspunkt i de temaer, som samfundet har brug for at få belyst til gavn for for eksempel artsrig natur, rent drikkevand, friluftsliv, kulstoflagring, CO2-neutrale byggematerialer og bioenergi, landskabsplanlægning og naturforvaltning.

Balancen mellem alle disse funktioner og hensyn i den daglige praksis er ikke vores ansvar, men afspejler politiske prioriteringer.

Når Engelbreth ønsker mere urørt skov og "dødt ved", er løsningen derfor ikke at skyde på forskningen eller medarbejderne fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, men at bruge hans position i Danmarks Naturfredningsforening til at påvirke politikerne til at stimulere en skov- og naturforvaltning, der fremmer dette.

I stedet for at fokusere på eksperterne tror jeg faktisk også, at det vil øge troværdigheden og klogskaben i debatten, hvis fokus var på de faktiske forhold og politiske ønsker i forhold til danske skove og vores natur.

Forrige artikel FSE: Elforbrugere betaler dyrt for kommercielt lavspændingsnet FSE: Elforbrugere betaler dyrt for kommercielt lavspændingsnet Næste artikel Miljømærkning Danmark: Cirkulært design er en del af klimaløsningen Miljømærkning Danmark: Cirkulært design er en del af klimaløsningen
Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: Regeringen fremlægger mandag udspil til grøn skattereform i en uge, der også byder på KL's årlige Teknik- og Miljøkonference, Lea Wermelin (S) i to samråd og så kan Finansministeriets køb af Evida falde på plads. Få et overblik her.