KL: Indimellem må fællesskabet stå over den enkelte

Af Jacob Bjerregaard
Formand for Miljø- og Forsyningsudvalget, KL

Nogle gange træffer vi, uanset politisk ståsted, beslutninger ud fra et hensyn til, at en løsning er grundlæggende fornuftig, hensigtsmæssig eller nødvendig set fra fællesskabets ståsted.

Organiseringen af vores fjernvarme kan være et eksempel.

Regeringen indleder i energiudspillet afsnittet om varmesektoren med en konstatering af, at "Reguleringen af varmesektoren har tjent Danmark godt. Den har over tid sikret udbredelsen af kollektiv fjernvarme med effektiv samproduktion af el og varme" – og så kommer det forventede "MEN":

"Men vi vil blandt andet gerne give forbrugerne større frihed."

Som KL forstår det, betyder det, at man ønsker, at der sker en udfasning af tilslutnings- og forblivelsespligten, som betyder, at borgerne skal købe varen i det varmefælleskab, de har meldt sig ind i.

Hvis tilslutningspligten fjernes, kan det blive risikabelt for fjernvarmeselskaberne at bevæge sig ud i nye områder, da der er risiko for, at nogle eller mange vil vælge anden forsyning end fjernvarmeforsyning.

Jacob Bjerregaard
Formand for Miljø- og Forsyningsudvalget, KL

KL ønsker, at det bliver op til den enkelte kommune at fastsætte betingelserne. Det gør KL, fordi fællesskabet nogle gange må stå over individet.

Kommunerne vil bevare mulighederne
En udfasning af tilslutnings- og forblivelsespligten vil vanskeliggøre en helhedsorienteret strategisk energiplanlægning, som er målrettet en bæredygtig og dermed også langsigtet byudvikling.

For kommunerne er der tale om centrale styringsværktøjer, som vi også bruger til at støtte en grøn omstilling af energisystemet.

I dag har kommunerne en valgmulighed. Vi har mulighed for at pålægge tilslutningspligt. Vi har mulighed for at pålægge forblivelsespligt.

Den mulighed ønsker kommunerne at bevare. Heri ligger jo også, at kommunerne har mulighed for at lade være, hvis det er en god løsning.

Det kunne for eksempel være, fordi kommunen ønsker at udlægge nogle områder til nye varmekilder. Derfor skal vi huske på, at allerede i dag er det kun cirka 45 procent af den kollektive forsyning, der er omfattet af tilslutnings- og forblivelsespligt.

Sidste mand betaler
Netop problematikken med, at det kun er godt at have et valg, hvis det er reelt, spiller en rolle. Udhules kundegrundlaget, kan vi risikere at udhule den effektive og bæredygtige energiproduktion.

Kommunerne arbejder aktivt for innovativ forsyning og brug af varme. Det kan være fristende for den enkelte forbruger selv at vælge opvarmningsform, men kun så længe der er et reelt valg. Der er også en vis symmetri mellem forbrugernes pligter og forsyningspligten.

Vi skal derfor sikre os, at tæppet ikke rives væk under fjernvarmenettet, dels fordi der er foretaget store investeringer, dels fordi det giver mulighed for at fremme en omkostningseffektiv grøn omstilling til gavn for både forbrugerne og samfundet.

Hvis forblivelsespligten udfases, vil nogle forbrugere formentlig vælge andre varmeløsninger end fjernvarme.

Det vil være mest udtalt i de byer, hvor fjernvarme er dyrest. Konsekvensen her kan blive, at fjernvarmeværkets økonomi underløbes, fordi kundegrundlaget bliver for småt.

Så hænger enten de sidste forbrugere på en meget stor regning, eller også gør kommunen, der har stillet garanti under andre forudsætninger.

Hvis tilslutningspligten fjernes, kan det blive risikabelt for fjernvarmeselskaberne at bevæge sig ud i nye områder, da der er risiko for, at nogle eller mange vil vælge anden forsyning end fjernvarmeforsyning.

Analyse af konsekvenserne mangler
Det betyder, at der mange steder ikke vil være mulighed for at vælge fjernvarme som mulighed. Det kan være fornuftigt, hvis der er tale om et alternativ, eller hvis det eksempelvis er et område, kommunen har ønsket at udlægge til nye eller alternative varmekilder netop for at støtte andre dele af en grøn omstilling.

Men den mulighed har vi altså allerede i dag – også uden at afskaffe tilslutnings- og forblivelsespligten.

Der mangler klare analyser af konsekvenserne ved at udfase tilslutnings- og forblivelsespligten.

Fra KL vil vi stærkt opfordre til, at konsekvenserne både på kort og langt sigt analyseres til bunds, før regering og Folketing eventuelt beslutter sig for, om de virkelig ønsker at gå videre ad den vej, som energiudspillet lægger op til på dette felt.