KL: Staten skal lægge de store linjer for klimatilpasning

Af Jacob Bjerregaard (S)
Formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg

Hundredårshændelser og monsterregn. Aldrig før har vi fået så meget regn. Sammenlignes de seneste 30 år med de forudgående 30 år ser man, at mængden af nedbør bare stiger og stiger. Det kulminerede sidste vinter og forår med en rekordvåd februar måned med store ødelæggelser til følge. Klimaforandringerne er i fuld gang i Danmark. Forandringer, vi skal tilpasse os.

Derfor lovede miljøminister Lea Wermelin i marts måned en national plan for klimatilpasning. Det løfte skal der følges op på, for lige om lidt begynder vinterens regn at vælte ned igen, hvor veje og kældre risikerer at stå under vand.

I dag har vi love for kyst, skybrud og vandløb, men der findes ingen lovgivning, der kan løse problemet med højtstående grundvand i byområderne. Det efterlader kommuner og borgere med akutte problemer, når vandet vælter ned, for uden en lovhjemmel må hverken kommuner eller vandselskaber hjælpe med at tage hånd om problemerne.

Derfor kom KL i starten af året med et udspil til, hvad en national klimatilpasningsplan kan indeholde. Og listen med ønsker er kun blevet længere siden da.

Brug for sammenhængende lovgivning
KL efterspørger en national plan for klimatilpasning, hvor staten lægger de store linjer. Det kræver for det første en sammenhængende lovgivning. 

I dag har vi love for kyst, skybrud og vandløb, men der findes ingen lovgivning, der kan løse problemet med højtstående grundvand i byområderne

Jacob Bjerregaard (S)
Formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg

Lovgivningen er nemlig skruet sådan sammen, at vand reguleres efter, hvor det kommer fra: kyst, skybrud eller vandløb. Derfor ønsker KL ikke en ny samlende lov, men en mere sammenhængende lovgivning, der giver mulighed for at håndtere de stigende vandmængder, uanset kilden til vandet.

For det højtstående grundvand, som skaber masser af problemer for boligejere og infrastruktur, er der ingen lovgivning i dag. Derfor gennemføres den nødvendige klimatilpasning ikke. Og det er dyrt ikke at forebygge skader på boliger og veje. En ny analyse fra DANVA og KL viser, at investeringer i kollektive løsninger kommer to-syv gange igen, når det handler om højtstående grundvand. Så der er brug for en lovhjemmel, der giver spildevandselskaberne mulighed for at lave fælles løsninger i de kloakerede områder, hvor selskaberne kan lægge de rør, der leder grundvandet væk på borgernes vegne.

Vi skal dog fastholde nytteprincippet, så de grundejere, der har gavn af indsatserne, også er dem, der betaler.

Kommunerne skal have hjemmel til at tage højtstående grundvand med i planlægningen for spildevand og på den måde skabe overblik og udpege områder, der kan have gavn af fælles klimatilpasningsløsninger. Kommunerne er også dem, der kan samle borgerne og sammen med vandselskaberne koordinere arbejdet. Det er lokale løsninger, der er brug for.

Vandløbsloven skal tage udgangspunkt i klimaforandringerne
Nogle vandløb løber gennem flere kommuner. Derfor skal en national plan for klimatilpasning for det andet styrke og udbrede kommunernes opgave med at lave en helhedsplan for vandløbene. Vi er afhængige af vandløbenes funktion med at opsamle og lede vandet bort. Den funktion er blevet endnu vigtigere i en tid, hvor vi får stadig mere nedbør.

Vandløbsloven skitserer ret klart, hvad vandløbene skal kunne, når det handler om at lede vandet bort, så der er ingen tvivl om, at vandløbene er at betragte som et vigtigt stykke infrastruktur. Men det er en infrastruktur, som ikke kan håndtere de aktuelle nedbørsmængder. Derfor skal vandløbsloven i langt højere grad tage udgangspunkt i, hvad vi har i vente som følge af klimaforandringerne.

Det kræver en ændring af vandløbslovens formålsbestemmelse, da det nuværende formål om at sikre afledning af vand og sikre naturbeskyttelse skal suppleres med et tredje formål, som er sikring af klimatilpasning.   

Finansiering og betalingsviljen er et kerneproblem
Klimatilpasning er hundedyrt, og betalingsviljen og adgang til billige lån er et kerneproblem. Derfor kommer regeringens plan for det tredje kun til at virke med en bred vifte af finansieringsmuligheder. 

Det er i dag svært at finde ud af, hvordan udgifterne skal fordeles mellem borgerne. Mange klimaprojekter går i stå, fordi borgere klager over fordelingen af udgifter. KL ønsker, at regeringens plan indeholder nogle standardiserede modeller for fordelingen af udgifter, så partsfordelingsredskaberne bliver bedre.

Når udgifterne er fordelt, skal det også være muligt for borgerne at deltage i betalingen, og derfor ønsker KL, at der arbejdes med flere og mere fleksible finansieringsmodeller, som kan understøtte borgernes deltagelse i klimatilpasningsprojekter.

Klimakrisen er global, løsningerne lokale
Klimakrisen er global, men problemerne mærkes og løses ofte lokalt. Kommunerne er klar til at samarbejde med regeringen og gå konstruktivt til værks som en stor del af løsningen.

Men det kræver, at kommunerne udstyres med de rette rammer og virkemidler samt den rette økonomi. Det kræver først og fremmest en samlet plan fra regeringen, hvis vi skal få styr på vandmasserne.