Luk gasnettet, før det er for sent

At bruge naturgas eller biogas i husholdningerne er et kolossalt spild af en dyrebar ressource. Et gasfyr bruger tre gange så meget energi, som en varmepumpe, på at levere den samme mængde varme. Og fjernvarme kan udnytte spildvarmen fra affald eller overskudsvarme fra industrien.

Samtidig har vi desperat brug for den grønne gas til at gøre Europas industri bæredygtig og frigøre den af Putins greb. Desværre har vi ikke særlig meget biogas, så den skal bruges klogt. Og det er aldrig klogt at opvarme et hus med gas.

Hvor længe kan det betale sig at vedligeholde et net, som kun få bruger? Og hvem skal betale?

Svend Elberg Thomsen
Klimachef, Norlys

Det ved de danske husholdninger godt, for mange er allerede i fuld gang med at udfase gas, enten ved at skifte til varmepumper eller fjernvarme.

Vi skal dog huske at skelne mellem distributionsnettet på villavejene og så ”gasmotorvejene” – det store transmissionsnet.

Transmissionsnettet - eller gasmotorvejene - vil vi beholde i mange år endnu for at transportere biogas til industrien og understøtte Danmarks rolle som forbindelsesled mellem de norske og danske gasfelter og for eksempel Polen. Det giver forsyningssikkerhed – og det er positivt.

Men de over 18.000 kilometer distributionsgasrør, der forsyner villavejene, bliver altså snart en kostbar byrde.

Gasnettet på villavejene bliver stadig mere overflødigt, fordi de fleste gasforbrugere forsvinder til fjernvarme eller varmepumpe.

Men hvor længe kan det betale sig at vedligeholde et net, som kun få bruger? Og hvem skal betale?

Et gasnet koster penge. Rørene skal vedligeholdes, og det er dyrt at grave villaveje op. Gamle gasrør kan lække små mængder gas, hvilket koster yderligere.

Så længe omkostningerne fordeles på mange forbrugere, er det til at leve med. Efterhånden som flere forlader gasnettet, vil byrden hvile tungt på de sidste få forbrugere, som dermed efterlades med en urimeligt stor regning.

Og ofte er dem, der ikke skifter til en varmepumpe, dem med de laveste indkomster, som derfor ikke har råd til at skifte. De ender med at sidde tilbage med regningen.

Dermed opstår der en social slagside på grund af et gasnet, der burde være lukket.

Nogle mener, at biogas kan redde gasnettet. Men det er en illusion.

Det danske gasnet er forbundet til det europæiske, og som det internationale energiagentur (IEA) har påpeget, udgør biogas under én procent af Europas samlede gasforbrug.

Sjældent har en beslutning haft så mange positive effekter.

Svend Elberg Thomsen
Klimachef, Norlys

Selv med en massiv vækst i biogasproduktion vil den forblive en dråbe i det europæiske gasforbrug sammenlignet med de LNG-skibe, der dagligt fragter gas fra USA, Rusland og Mellemøsten til Europa.

I sidste ende er det et politisk ansvar at lukke gasnettet. I 2022 besluttede politikerne, at der fra 2035 ikke længere skal være boliger i Danmark opvarmet med gasfyr. Nu virker det, som om nogle er ved at glemme den aftale. Det må ikke ske.

Løsningen er enkel: Politikerne skal holde fast i 2035 som slutdato. Her skal gasnettene på villavejene lukke. Hvis danske husejere får klar besked i år, har de 10 år til at skifte deres gasfyr ud.

Sjældent har en beslutning haft så mange positive effekter. Derfor: Luk gasnettet, hjælp klimaet, styrk Europas forsyningssikkerhed og skab en bedre økonomi for både danskerne og Danmark.