Kronikører: Kritik fik affaldsindustrien til at bekende kulør – nu skal vi undgå flere privatiseringer

Af Bo Asmus Kjeldgaard og Ib Larsen
Direktør, Greenovation, tidligere miljøborgmester, København og konsulent, tidligere direktør, miljøkontrollen, København

Vi har med tilfredshed noteret os, at vores kronik om rapporten fra klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi har givet anledning til en del kommentarer, herunder fra Dansk Industri, Dansk Erhverv og Plastindustrien.

Generelt peges der i kommentarerne på, at indsatsen i producentleddet er det vigtigste, hvis vi skal reducere affaldsmængderne og øge genvendeligheden af affald, og at de forskellige dele af det danske erhvervsliv i dag gør en stor indsats her.

Hertil kan vi kun svare, at vi er helt fuldstændigt enige i at indsatsen skal ske i producentleddet – ganske som vi skriver i vores kronik. Ambitiøse genanvendelsesmål kan ikke nås ved at fokusere på affaldshånderingsleddet.

Alle de eksempler, der fremlægges blandt andre fra Plastindustrien, er rigtig positive. Det er ikke rimeligt at antyde, at vi ikke deler den opfattelse. Det kan der ikke findes støtte til i kronikken.

Vi er også enige i, at 90 procent genanvendelse er et vigtigt og realistisk mål. Men at opnå det på kun ti år vil kræve en målrettet, dedikeret og massiv indsats i producentleddet fra dag ét.

Vi må desværre fastholde, at der er meget i rapporten, der tyder på, at det, der i virkeligheden interesserer klimapartnerskabet, er, hvem der skal udføre opgaverne.

Bo Asmus Kjeldgaard og Ib Larsen
Direktør, Greenovation, tidligere miljøborgmester, København og konsulent, tidligere direktør, miljøkontrollen, København

Der vil være brug for stærke, konkrete og forpligtende aftaler om, hvad det er, der skal gennemføres hvornår. Men her er det, at rapporten skuffer. Vi får kun visioner. Ingen antydning af forpligtende løfter fra erhvervslivet.

Vi medgiver gerne, at de konkrete handlingsplaner og aftaler kan fremkomme i de efterfølgende drøftelser med regeringen om planen. Det må vi jo så tro på, at de gør. Det vil vi følge med stor interesse, og det ville være rigtig fint, hvis vores skepsis blev gjort til skamme.

Dansk Industri må være uenig med rapport
Karin Klitgaard, Dansk Industri, skriver i sin kommentar, at det er en misforståelse, at klimapartnerskabet vil blande alt det genanvendelige affald sammen i én spand. Karin Klitgaard skriver at ”hvis vi skal øge genanvendelsen, er det helt afgørende, at vi sorterer så meget affald som muligt ved kilden”.

Vi er rigtig glade for, at Karin Klitgaard her er helt enig med os i nødvendigheden af kildesortering og altså dermed må være uenig med rapporten, hvor der står at ”det bør alene tillades at indsamle papir og pap, metal og glas og metal og plast som blandede fraktioner” (tiltag 9.9, side 95).  

Vi håber, at Karin Klitgaard vil foreslå, at bestemmelsen om sammenblanding af fraktioner tages helt ud og erstattes af et forslag om kildesortering i overensstemmelse med det, Dansk Industri mener.

Og hvis klimapartnerskabet faktisk mener, at fraktionerne skal kildesorteres, står et spørgsmål tilbage: Hvad er det så for sorteringsanlæg, genanvendelsesindustrien tilbyder at bygge?

Karin Klitgaard peger specielt på finsortering af plastik. Her har affaldssektoren allerede foreslået to centrale sorteringsanlæg, gerne i samarbejde med genanvendelsesindustrien. Så her er det bare med at få sagt ja til det og komme i gang.

Partnerskab handler mest om at placere opgaver
Og så er klimapartnerskabets forslag alligevel ikke klare. Under tiltag 9.10 fremgår det, at emballageaffald og genanvendeligt ikke-emballage foreslås indsamlet samlet. Men en stor del af emballagen er jo i dag netop ikke genanvendelig – så er klimapartnerskabets forslag, at det kildesorterede genanvendelige ikke-emballage materiale skal blandes med ikke-genanvendeligt emballageaffald? Eller hvordan?

Vi må desværre fastholde, at der er meget i rapporten, der tyder på, at det, der i virkeligheden interesserer klimapartnerskabet, er, hvem der skal udføre opgaverne.

Hvis det genanvendelige affald, der ikke er emballage, og som er under kommunalt ansvar, skal indsamles sammen med emballageaffaldet, som er under producentansvaret, som det indstilles under tiltag 9.10 i rapporten, skal det jo aftales, om det er den offentlige eller den private sektor, der skal stå for indsamlingen. Og her bliver rapporten knivskarp, her overlades ikke noget til tilfældighederne.

Rapporten konkluderer: ”producentansvaret vil derfor i praksis håndtere alle tørre genanvendelige fraktioner”. Altså kort og godt en privatisering.

Markedsudsættelse lig med usikkerhed
Det er ikke det eneste sted, rapporten lægger op til privatisering. Den kommer igen i tiltag 9.5 om organisk affald. Her står der, at ”regeringen bør bekræfte i den kommende affaldsbekendtgørelse, at virksomhedernes organiske affald er konkurrenceudsat og alene kan indsamles af private indsamlere. For at sikre investeringer i effektive forbehandlings- og bioforgasningsanlæg i alle dele af landet skal mængderne samles. Derfor bør regeringen desuden sikre en markedsudsættelse af organisk affald fra husholdningerne”.

For det første er det ganske klart, at markedsudsættelse aldrig vil samle mængderne. Markedsudsættelse betyder tværtimod, at producenter og private indsamlere altid kan sende affaldet derhen, hvor det er mest attraktivt for dem lige i øjeblikket. I Danmark eller i udlandet.

Resultatet er lige præcis det omvendte: en usikkerhed for behandlingsanlæggene om mængderne og dermed en større tilbageholdenhed med investeringerne. Men for det andet smutter den sidste sætning så lige med. Når nu proppen er taget af, kan vi lige så godt privatisere det organiske affald fra husholdningerne også.

Og forslaget om privatisering kommer faktisk også igen i tiltag 9.8 om tekstiler, hvor det fremgår, at erhvervslivet kan tage initiativ til at indsamle tekstiler fra erhverv og husholdninger”.

Men ønsket om privatisering kommer allertydeligst frem i afsnittet om sorteringsanlæg. Under tiltag 9.1, der vedrører investeringer i sorterings- og genanvendelsesteknologier og anlæg, er der kun angivet følgende mulige aktører: den private affaldssektor.

I dag foregår en betydningsfuld og væsentlig del af affaldssorteringen på de offentlige anlæg.
Så der bliver taget godt fat om det kommunale ansvar for husholdningsaffaldet.