Debat

Kronikører: Kritik fik affaldsindustrien til at bekende kulør – nu skal vi undgå flere privatiseringer

REPLIK: Flere aktører i affaldsindustrien gik selv til tasterne efter en kritisk kronik om deres interesser i klimapartnerskabet. Det viser blot, at kritikken var helt berettiget, skriver Bo Asmus Kjeldgaard og Ib Larsen i en replik.

Både den offentlige og den private sektor har sammen bragt den danske affaldssektor i verdenseliten, men for meget af det ene kan vælte læsset, mener to kronikører.
Både den offentlige og den private sektor har sammen bragt den danske affaldssektor i verdenseliten, men for meget af det ene kan vælte læsset, mener to kronikører.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Peter Bjørnbak Hansen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bo Asmus Kjeldgaard og Ib Larsen
Direktør, Greenovation, tidligere miljøborgmester, København og konsulent, tidligere direktør, miljøkontrollen, København

Vi har med tilfredshed noteret os, at vores kronik om rapporten fra klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi har givet anledning til en del kommentarer, herunder fra Dansk Industri, Dansk Erhverv og Plastindustrien.

Generelt peges der i kommentarerne på, at indsatsen i producentleddet er det vigtigste, hvis vi skal reducere affaldsmængderne og øge genvendeligheden af affald, og at de forskellige dele af det danske erhvervsliv i dag gør en stor indsats her.

Hertil kan vi kun svare, at vi er helt fuldstændigt enige i at indsatsen skal ske i producentleddet – ganske som vi skriver i vores kronik. Ambitiøse genanvendelsesmål kan ikke nås ved at fokusere på affaldshånderingsleddet.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Alle de eksempler, der fremlægges blandt andre fra Plastindustrien, er rigtig positive. Det er ikke rimeligt at antyde, at vi ikke deler den opfattelse. Det kan der ikke findes støtte til i kronikken.

Vi er også enige i, at 90 procent genanvendelse er et vigtigt og realistisk mål. Men at opnå det på kun ti år vil kræve en målrettet, dedikeret og massiv indsats i producentleddet fra dag ét.

Vi må desværre fastholde, at der er meget i rapporten, der tyder på, at det, der i virkeligheden interesserer klimapartnerskabet, er, hvem der skal udføre opgaverne.

Bo Asmus Kjeldgaard og Ib Larsen
Direktør, Greenovation, tidligere miljøborgmester, København og konsulent, tidligere direktør, miljøkontrollen, København

Der vil være brug for stærke, konkrete og forpligtende aftaler om, hvad det er, der skal gennemføres hvornår. Men her er det, at rapporten skuffer. Vi får kun visioner. Ingen antydning af forpligtende løfter fra erhvervslivet.

Vi medgiver gerne, at de konkrete handlingsplaner og aftaler kan fremkomme i de efterfølgende drøftelser med regeringen om planen. Det må vi jo så tro på, at de gør. Det vil vi følge med stor interesse, og det ville være rigtig fint, hvis vores skepsis blev gjort til skamme.

Dansk Industri må være uenig med rapport
Karin Klitgaard, Dansk Industri, skriver i sin kommentar, at det er en misforståelse, at klimapartnerskabet vil blande alt det genanvendelige affald sammen i én spand. Karin Klitgaard skriver at ”hvis vi skal øge genanvendelsen, er det helt afgørende, at vi sorterer så meget affald som muligt ved kilden”.

Vi er rigtig glade for, at Karin Klitgaard her er helt enig med os i nødvendigheden af kildesortering og altså dermed må være uenig med rapporten, hvor der står at ”det bør alene tillades at indsamle papir og pap, metal og glas og metal og plast som blandede fraktioner” (tiltag 9.9, side 95).  

Vi håber, at Karin Klitgaard vil foreslå, at bestemmelsen om sammenblanding af fraktioner tages helt ud og erstattes af et forslag om kildesortering i overensstemmelse med det, Dansk Industri mener.

Og hvis klimapartnerskabet faktisk mener, at fraktionerne skal kildesorteres, står et spørgsmål tilbage: Hvad er det så for sorteringsanlæg, genanvendelsesindustrien tilbyder at bygge?

Karin Klitgaard peger specielt på finsortering af plastik. Her har affaldssektoren allerede foreslået to centrale sorteringsanlæg, gerne i samarbejde med genanvendelsesindustrien. Så her er det bare med at få sagt ja til det og komme i gang.

Partnerskab handler mest om at placere opgaver
Og så er klimapartnerskabets forslag alligevel ikke klare. Under tiltag 9.10 fremgår det, at emballageaffald og genanvendeligt ikke-emballage foreslås indsamlet samlet. Men en stor del af emballagen er jo i dag netop ikke genanvendelig – så er klimapartnerskabets forslag, at det kildesorterede genanvendelige ikke-emballage materiale skal blandes med ikke-genanvendeligt emballageaffald? Eller hvordan?

Vi må desværre fastholde, at der er meget i rapporten, der tyder på, at det, der i virkeligheden interesserer klimapartnerskabet, er, hvem der skal udføre opgaverne.

Hvis det genanvendelige affald, der ikke er emballage, og som er under kommunalt ansvar, skal indsamles sammen med emballageaffaldet, som er under producentansvaret, som det indstilles under tiltag 9.10 i rapporten, skal det jo aftales, om det er den offentlige eller den private sektor, der skal stå for indsamlingen. Og her bliver rapporten knivskarp, her overlades ikke noget til tilfældighederne.

Rapporten konkluderer: ”producentansvaret vil derfor i praksis håndtere alle tørre genanvendelige fraktioner”. Altså kort og godt en privatisering.

Markedsudsættelse lig med usikkerhed
Det er ikke det eneste sted, rapporten lægger op til privatisering. Den kommer igen i tiltag 9.5 om organisk affald. Her står der, at ”regeringen bør bekræfte i den kommende affaldsbekendtgørelse, at virksomhedernes organiske affald er konkurrenceudsat og alene kan indsamles af private indsamlere. For at sikre investeringer i effektive forbehandlings- og bioforgasningsanlæg i alle dele af landet skal mængderne samles. Derfor bør regeringen desuden sikre en markedsudsættelse af organisk affald fra husholdningerne”.

For det første er det ganske klart, at markedsudsættelse aldrig vil samle mængderne. Markedsudsættelse betyder tværtimod, at producenter og private indsamlere altid kan sende affaldet derhen, hvor det er mest attraktivt for dem lige i øjeblikket. I Danmark eller i udlandet.

Resultatet er lige præcis det omvendte: en usikkerhed for behandlingsanlæggene om mængderne og dermed en større tilbageholdenhed med investeringerne. Men for det andet smutter den sidste sætning så lige med. Når nu proppen er taget af, kan vi lige så godt privatisere det organiske affald fra husholdningerne også.

Og forslaget om privatisering kommer faktisk også igen i tiltag 9.8 om tekstiler, hvor det fremgår, at erhvervslivet kan tage initiativ til at indsamle tekstiler fra erhverv og husholdninger”.

Men ønsket om privatisering kommer allertydeligst frem i afsnittet om sorteringsanlæg. Under tiltag 9.1, der vedrører investeringer i sorterings- og genanvendelsesteknologier og anlæg, er der kun angivet følgende mulige aktører: den private affaldssektor.

I dag foregår en betydningsfuld og væsentlig del af affaldssorteringen på de offentlige anlæg.
Så der bliver taget godt fat om det kommunale ansvar for husholdningsaffaldet.

Læs også

Dårlige erfaringer med privatisering
Dansk Industri er da også klare i spyttet. I deres kommentarer skriver de, at ”det giver ikke mening, at kommunerne skal være fremtidens råvareleverandører. Det er en opgave, som private virksomheder vil løse langt bedre”.

Det er i det mindste fint af Dansk Industri, at der ikke lægges skjul på hensigten. Men vores påstand i kronikken om, at genanvendelsesindustrien bruger klimapartnerskabet til at score kassen, er jo så ikke helt ved siden af.

Dansk Industri skriver, at det virker, som om vi ”vil fastfryse affaldssystemet”. Det vil vi ikke. Men vi sidder med denne dybe erfaring, såvel fra Danmark som internationalt, at privatisering af den offentlige infrastruktur ikke er vejen frem. 

Der er alt for mange eksempler, hvor løsningerne bare bliver ringere eller dyrere. Selv for affaldsindsamlingen oplever vi kommuner, der hjemtager opgaverne, fordi det ikke var succesfyldt at lade opgaven udføre af private.

Det betyder på ingen måde, at opgaverne altid skal udføres af det offentlige. Det afgørende er, at beslutningerne om vores infrastruktur, dens mål, etablering, sammenhæng, organisering og kvaliteten i udførelsen forbliver på fælleskabets hænder, således at der løbende kan tages de bredere samfundsmæssige hensyn, som er det offentliges opgave.

Det er det fokus, som har bragt den danske affaldssektor op i den internationale elite, samtidig med at sektoren internationalt har været blandt de allerbilligste.

Mantra vil ændre sig
Men det betyder ikke at, den private sektor ikke er af afgørende betydning for sektorens udvikling. I praksis har langt størstedelen af selve opgavevaretagelsen altid været privat. Det gælder jo ikke mindst anskaffelsen og etableringen af infrastrukturen, men også rådgivning og en stor del af driften er i dag er privat.

Den offentlige og den private sektor har altid haft et fint og givende samarbejde. Det er i vore øjne sørgeligt, at tendensen i den politiske prioritering omkring forsyningssektoren igennem de seneste 20 år har været en stigende fokusering på mantraet om bundlinje og privatisering, mens sammenhæng og samfundsmæssige hensyn er blevet trængt i baggrunden.

Dansk Industri skriver, at det virker som om vi ”vil fastfryse affaldssystemet”. Det vil vi som sagt ikke. Mantraer har det heldigvis med at ændre sig over tid, og det vil også ske med mantraet om bundlinje og privatisering. Dårlige erfaringer har altid fået pendulet til at svinge den anden vej. Før eller siden. Det vil også ske her. Vores stille håb er bare, at det vil ske inden vi får totalt smadret alt det, vi i Danmark har været så gode til.

Både den offentlige og den private sektor er afgørende for at den danske affaldssektor kan holde sig i den internationale elite. Vi skal bare passe på, at vi ikke lægger opgavefordelingen, så den fremmer og ikke hæmmer udviklingen af vores alle sammens danske samfund – og herunder ikke mindst indsatsen mod klimaændringerne og sikkerheden for at nå 90 procents genanvendelse.

Vi tager meget gerne imod Dansk Industris invitation til en snak om, hvordan vi får genanvendt mere affald og kommer i mål med klimaambitionerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bo Asmus Kjeldgaard

Direktør, Greenovation, medstifter og -ejer af AquaGreen License ApS, bestyrelsesmedlem, Rådet for Grøn Omstilling (RGO)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1988)

Ib Peter Larsen

Fhv. kommitteret, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, fhv. direktør, Energistyrelsen
cand.polit.

Karin Klitgaard

Underdirektør, miljøpolitisk chef, Dansk Industri
mpa (Roskilde Uni. 1994)

0:000:00