KTC: Alle samfundets sektorer skal sammen udvikle et nyt energisystem

DEBAT: Danmark har brug for et integreret energisystem, hvis vi skal nå en CO2-reduktion på 70 procent inden 2030. Vurder effekterne i alle sektorer og på klodens økologiske bæreevne, mener faggruppe i KTC, der består af chefer i den kommunaltekniske sektor.

Infrastrukturen for elladere er vigtig for udviklingen af et nyt energisystem, mener KTC KER.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Peter Bjørnbak Hansen

Redaktionsassistent

GDPRDeleted

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Michael Damm
Formand, KTC's faggruppe for klima, energi og ressourcer

FN-organisationen World Energy Council har for tredje år i træk (2016, 2017 og 2018) kåret Danmark som verdens bedste energisystem målt på tre parametre: forsyningssikkerhed, vedvarende energi og tilgængelighed.

Så vi er kommet godt i gang, men klimaforskningen viser tydeligt, at hvis vi skal komme i mål med omlægningen til et CO2-neutralt samfund, er det nødvendigt, at vi lykkes med at etablere et integreret energisystem.

Opnåelse af målet om reduktion af CO2-belastningen med 70 procent i 2030 kan ikke nås ved alene at omlægge energiproduktionen.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Vi skal have grøn el, men vi skal også forbruge 50 procent mindre energi, og vores mobilitet skal være grøn og langt mere energieffektiv.

Alle sektorer skal have del i samme system
I det integrerede energisystem er energiproduktion, energilagring, distribution, energiforbrug, vedvarende energi, mobilitet og affaldsforbrænding integreret og styret i et ’smart grid’.

Udviklingen af det nødvendige integrerede energisystem må ikke overlades til energisektorer alene.
Michael Damm
Formand, KTC KER

Oven i denne udfordring skal vi lægge behovet for, at vi fremmer mere biodiversitet og en bæredygtig fødevareproduktion.

Som den igangværende debat om biomasseanvendelse i energisystemet understreger, skal udviklingen af det integrerede energisystem − for at være bæredygtigt − også medvirke til, at klodens biomasse (flis eller biogas) ikke ender med at gå op i røg for at redde klimaet.

Udviklingen af det nødvendige integrerede energisystem må ikke overlades til energisektorer alene.

Sker dette, vil vi gentage den helt fundamentale fejl i vores nuværende samfundskonstruktion, nemlig at udvikle og løse udfordringer inden for én sektor, uden at vi får helhedsvurderet effekterne på de øvrige sektorer og klodens økologiske bæreevne.

Hvis samfundet skal baseres på el, skal infrastrukturen være til det
Kigger man nærmere på det integrerede energisystem, er det tydeligt, at de ansvarlige aktører i systemet udgøres af alle dele af vores samfund.

Der er borgerne, den kommunale varmeforsyning, de private og offentlige leverandører, brugere af mobilitet, bil- og flyproducenter, de kommunale affaldsforbrændinger, biomasseleverandører, ejendomsejere og developere samt de kommunale byudviklingsmyndigheder.

Skal alle aktører i det integrerede energisystem indgå i den nødvendige udvikling og samtidig nå i mål inden 2030, er det helt afgørende, at udviklingen af systemet baseres på samfundsøkonomiske vurderinger og har som målsætning at skabe synergi i forhold til som minimum at fremme biodiversiteten, en bæredygtig fødevareproduktion og den cirkulære økonomi.

Det er afgørende ikke at glemme, at omlægningen til e-mobilitet forudsætter etableringen af en ellader-infrastruktur. En infrastruktur, som er en del af det integrerede energisystem.

I dag er etableringen af ellader-infrastrukturen markedsdrevet. Hvad sker der, hvis der ikke er et bæredygtigt marked i at forsyne de lavt befolkede områder med ellader-infrastruktur? Hvad betyder det for landdistriktsudviklingen? Hvad betyder det for etableringen af det integrerede energisystem?

Naturen kan være behjælpelig
CO2-binding skal også overvejes, fordi det er en effektiv metode til at reducere vores CO2-belastning.

I Danmark er de bedste og mest effektive metoder hertil etableringen af vådområder, lavbundsarealer og plantning af skov de rigtige steder.

Ud over en øget CO2-binding er vådområder og lavbundsarealer også effektive virkemidler i vand- og naturplanerne i forhold til en begrænsning af kvælstofbelastningen til vores overfyldte fjorde og havområder.

Derfor er en ændret arealanvendelse et helt centralt element i såvel klima- som biodiversitetsindsatsen.

Og tænk hvis vi, hver gang vi flyver, bidrager med midler til etableringen af mere dansk natur, der binder CO2.

Vi har brug for lovpligtige strategier i kommunerne
KTC KER er derfor ikke et sekund i tvivl om, at et helt afgørende fokusområde i den forestående klimalov nødvendigvis må være et lovkrav om, at kommunerne i regionale samarbejder skal udarbejde fireårige energi-/klimastrategier.

Det skal være strategier, der pålægger kommunerne at gennemføre en planlægning for etableringen af et bæredygtigt integreret energisystem og giver kommunerne myndighedsansvaret i forhold til implementeringen af dette system.

En opgave, som skal forankres tværfagligt i den kommunale opgavevaretagelse.

I klimaloven skal der således stilles krav om udarbejdelse af regionalt baserede kommunale energi-/klimastrategier, som identificerer og adresserer en lang række elementer.

Først og fremmest førnævnte integrerede energisystem, anvendelsen af biomasse, infrastrukturen for elopladere, krav til udvikling af energiforsyningen, mobilitetsudviklingen, bidrag til vand- og naturplanindsatsen og biodiversitetsmålsætningerne.

Men derudover skal strategierne også forholde sig til omstilling af offentligt ejet byggeri, affaldsforbrændingens rolle, energieffektivitet i nybyggeri og renoveringer, vindmølle- og solcelleproduktion, overskudsvarme fra industrien og udrulning af fjernkøling, krav til udbygningshastighed og samfundsøkonomisk merværdi og – selvfølgelig – ’smart grid’.

Da ’smart grid’ er en forudsætning for etableringen af et bæredygtigt og effektivt integreret energisystem, bør det overvejes, om etableringen og driften heraf er at betragte som kritisk infrastruktur og skal være forankret i det offentlige.

Vi anbefaler, at reguleringsniveauet i disse planer er baseret på en kombination af planloven og varmeforsyningsloven.

Med lovpligtige energi-/klimastrategier vil vi komme rigtig godt i gang med den nødvendige grønne omstilling. Så lad os sikre, at de bliver del af den forestående klimalov.

Politik har aldrig været vigtigere