Lektor til Dansk Skovforening: Nej, skovrejsning er ikke godt for grundvandet

Anders Frandsen, der er direktør i de private skovejeres organisation, Dansk Skovforening, er ked af at blive kritiseret for "greenwashing" af skovrejsning her på Altinget.

Blandt de nyttige goder, som skovrejsning ifølge Frandsen leverer til hele samfundet, er rent drikkevand. Men holder det nu til et faktatjek? Eller er det i virkeligheden et godt eksempel på grønvask?

Hvorfor lave skovrejsning på de udtagne arealer? Er det, fordi træer giver mere og bedre grundvand? Nej, faktisk tværtimod.

Hans Henrik Bruun
Lektor, Biologisk Institut, Københavns Universitet

Træer giver ikke bedre grundvand

I Danmark kommer det vand, som vandværkerne sender ud til forbrugerne, hovedsageligt fra urenset grundvand. Truslerne mod grundvandets kvalitet som drikkevand kommer fra nedsivning af nitrat og pesticider fra landbrugsdrift. Derfor er det logisk, at udtagning af landbrugsjord til anden arealanvendelse længe har været et vigtigt virkemiddel til sikring af grundvandsressourcer og har modtaget stor offentlig støtte. Men hvorfor så lave skovrejsning på de udtagne arealer? Er det, fordi træer giver mere og bedre grundvand? Nej, faktisk tværtimod.

Træer fanger nedbør i trækronerne, hvorfra en del fordamper uden at have været i kontakt med jorden. Dette gælder navnlig for nåletræer, der jo har blade på hele året, også om vinteren, hvor løvtræerne står nøgne. Alle planter optager vand fra jorden og slipper det ud gennem bladenes spalteåbninger i form af vanddamp.

Træer optager vand fra væsentligt dybere jordlag end urteagtige planter og slipper mere vanddamp ud per hektar. De to effekter tilsammen gør, at grundvandsdannelsen er væsentligt mindre under skov end under andre typer af arealanvendelse. Oveni dette kommer, at jorden i effektivt dyrkede skove drænes for at optimere træernes vækst, ligesom man gør på landbrugsjord. Dræningen betyder, at en del af det regnvand, som er nået ned til de øverste jordlag, sendes ud i det nærmeste vandløb og videre ud i havet. Det bliver altså ikke til grundvand.

Udtagning af landbrugsjord er godt for beskyttelse af grundvandsressourcer, men plantning af ny produktionsskov på jorden giver ikke mere og bedre grundvand, snarere tværtimod.

Hans Henrik Bruun
Lektor, Biologisk Institut, Københavns Universitet

Heller ikke til gavn for grundvandets kvalitet

Men så kvaliteten da? Når landbrugsjord tages ud af dyrkning, ophører gødskning og brug af pesticider og dermed også på sigt nedsivning af nitrat og af nedbrydningsprodukter af pesticider.

Der vil dog forsat blive tilført kvælstof (nitrat og ammonium) fra luften og nedbøren til arealerne, selv om denne tilførsel kun udgør en brøkdel af den tidligere landbrugsmæssige kvælstoftilførsel til arealet. Afsætningen af kvælstof fra luften er højere i skov end i åbent land. Samtidig er udvaskningen af kvælstof i form af nitrat større under skov end under permanent græsland.

Det indebærer, at kvaliteten af det grundvand, der dannes under skov – uanset hvor meget renere det er end grundvand under agerjord – faktisk er ringere end grundvand under permanent ugødsket græsland såsom eng og overdrev. Jeg ved ikke, om grundvandsmængden generelt er kritisk for vandværkerne i Danmark, sådan som den er i tørrere egne af verden, men grundvandets kvalitet er.

Skovrejsning pyntes med grønne fjer

Hektarprisen for landbrugsjord til skovrejsning ligger for tiden i størrelsesordenen 150.000 kroner og opad. Udgiften til skovrejsning løber let op i 40.000 kroner oveni. I mange skovrejsningsprojekter dækkes udgifterne af vandforsyningsselskaberne. Men hvorfor betaler de på vandkundernes vegne 25 procent overpris for et ringere produkt?

Når folk i branchen skal forklare hvorfor, henvises til "fredskovspligten" – at Skovloven kan sikre permanent status som ikke-landbrugsjord. Nu er jeg ikke jurist, men så vidt jeg kan bedømme, kunne Naturbeskyttelseslovens paragraf tre eller en tinglysning sikre permanent græsland lige så varigt. Og hvis det ikke er tilfældet, kunne et Folketingsflertal sikre muligheden for permanent udtag ved en beskeden lovændring.

Konklusionen er, at udtagning af landbrugsjord er godt for beskyttelse af grundvandsressourcer, men at plantning af ny produktionsskov på jorden ikke giver mere og bedre grundvand, snarere tværtimod.

Når skovrejsning alligevel er standard, skyldes det, at skovrejsning længe er blevet pyntet med "grønne" fjer af aktører som Dansk Skovforening. Den sikreste måde at undgå uønskede anklager om grønvask er at lade være med at oversælge de natur-, miljø- og klimamæssige gevinster ved skovrejsning og bare ærligt indrømme, at det primært handler om produktion af salgbare jordbrugsprodukter.