Lilleholt lytter til S og DF: Indkalder til nye biomasse-forhandlinger

LOVÆNDRING: Regeringens justerede forslag til udfasning af tilskud til el fra biomasse er ikke godt nok, mener S og DF. Det fremgik af den første lovbehandling af energiaftalen, som Enhedslisten allerede mente var forældet, mens Radikale efterlyste en ny samlet varmevision.

Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) lytter til debatten i Folketinget. Her fra afslutningsdebatten i maj.
Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) lytter til debatten i Folketinget. Her fra afslutningsdebatten i maj.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Morten Øyen
Fakta
Resumé af lovforslaget:

Formålet med lovforslaget er at fastlægge det fremtidige grundlag for tilskud til elproduktion produceret ved afbrænding af biomasse, når statsstøttegodkendelsen af den nuværende støtteordning udløber den 1. april 2019. Herudover indeholder lovforslaget en række mindre ændringer af VE-loven og elforsyningsloven, bl.a. en præcisering af straffebestemmelserne. Lovforslaget er en opfølgning på energiaftalen af 29. juni 2018 mellem alle Folketingets partier.

Kilde: ft.dk

Det overordnede mål er der fortsat enighed om, men hvordan overgangen dertil skal se ud, skal tilbage til forhandlingsbordet.

Fakta
Sagen kort

Statsstøttegodkendelsen af 15-øre-støtteordningen til elproduktion fra biomasseanlæg udløber 1. april 2019. En aftale med Europa-Kommissionen betyder, at 15-øren kan fortsætte i resten af afskrivningsperioden for alle de anlæg, som ikke er afskrevet endnu. Det betyder, at alle de anlæg, som er omlagt til biomasse efter energiaftalen i 2012, og som er bygget de seneste par år – de er nu garanteret støtte i samlet 15 eller 20 år, afhængig af om det er et ombygget eller nybygget anlæg.

Kritikken er gået på, at uret tikker bagudrettet, da man først bliver varslet om denne støtteperiode nu. Altså, at hvis et værk er ombygget fra kul til biomasse i for eksempel 2000, mister man tilskuddet allerede fra 1. april 2019. Det vil i så fald ske med en varsel på blot fire måneder, mener kritikerne.

Det nye forslag til en overgangsordning fra ministeren indebærer, at man forlænger støtteperioden for de værker, som har reinvesteret inden for de seneste år frem mod det tidspunkt, hvor værket møder udløbet af 15 års- henholdsvis 20-årsperioden. Er der reinvesteret meget, berettiger det til en længere forlængelse. Er der investeret for nylig, øger det også forlængelsen. Elproduktionsstøtten til disse værker kan dog maksimalt forlænges frem til 1. april 2023 – altså i fire år ud over den nuværende støtteperiode.

Nogenlunde sådan kan førstebehandlingen af udfasningen af pristillæg til elektricitet produceret fra afbrænding af biomasse opsummeres. Det er det første lovforslag afledt af energiaftalen fra juni.

Forud for førstebehandlingen i fredags havde energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) ellers forsøgt at justere lovforslaget efter hug i høringssvar og medier fra de ramte kraftvarmeværker. Så de værker, der har lavet investeringer i biomasse inden for de seneste år, får mulighed for at forlænge støtteperioden.

Altinget logoEnergi og Forsyning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget energi og forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00