Lilleholt lytter til S og DF: Indkalder til nye biomasse-forhandlinger

14. november 2018 kl. 03.00
Fakta
Resumé af lovforslaget:
Formålet med lovforslaget er at fastlægge det fremtidige grundlag for tilskud til elproduktion produceret ved afbrænding af biomasse, når statsstøttegodkendelsen af den nuværende støtteordning udløber den 1. april 2019. Herudover indeholder lovforslaget en række mindre ændringer af VE-loven og elforsyningsloven, bl.a. en præcisering af straffebestemmelserne. Lovforslaget er en opfølgning på energiaftalen af 29. juni 2018 mellem alle Folketingets partier.
Kilde: ft.dk
Det overordnede mål er der fortsat enighed om, men hvordan overgangen dertil skal se ud, skal tilbage til forhandlingsbordet.
Fakta
Sagen kort
Statsstøttegodkendelsen af 15-øre-støtteordningen til elproduktion fra biomasseanlæg udløber 1. april 2019. En aftale med Europa-Kommissionen betyder, at 15-øren kan fortsætte i resten af afskrivningsperioden for alle de anlæg, som ikke er afskrevet endnu. Det betyder, at alle de anlæg, som er omlagt til biomasse efter energiaftalen i 2012, og som er bygget de seneste par år – de er nu garanteret støtte i samlet 15 eller 20 år, afhængig af om det er et ombygget eller nybygget anlæg.
Kritikken er gået på, at uret tikker bagudrettet, da man først bliver varslet om denne støtteperiode nu. Altså, at hvis et værk er ombygget fra kul til biomasse i for eksempel 2000, mister man tilskuddet allerede fra 1. april 2019. Det vil i så fald ske med en varsel på blot fire måneder, mener kritikerne.
Det nye forslag til en overgangsordning fra ministeren indebærer, at man forlænger støtteperioden for de værker, som har reinvesteret inden for de seneste år frem mod det tidspunkt, hvor værket møder udløbet af 15 års- henholdsvis 20-årsperioden. Er der reinvesteret meget, berettiger det til en længere forlængelse. Er der investeret for nylig, øger det også forlængelsen. Elproduktionsstøtten til disse værker kan dog maksimalt forlænges frem til 1. april 2023 – altså i fire år ud over den nuværende støtteperiode.
Statsstøttegodkendelsen af 15-øre-støtteordningen til elproduktion fra biomasseanlæg udløber 1. april 2019. En aftale med Europa-Kommissionen betyder, at 15-øren kan fortsætte i resten af afskrivningsperioden for alle de anlæg, som ikke er afskrevet endnu. Det betyder, at alle de anlæg, som er omlagt til biomasse efter energiaftalen i 2012, og som er bygget de seneste par år – de er nu garanteret støtte i samlet 15 eller 20 år, afhængig af om det er et ombygget eller nybygget anlæg.
Kritikken er gået på, at uret tikker bagudrettet, da man først bliver varslet om denne støtteperiode nu. Altså, at hvis et værk er ombygget fra kul til biomasse i for eksempel 2000, mister man tilskuddet allerede fra 1. april 2019. Det vil i så fald ske med en varsel på blot fire måneder, mener kritikerne.
Det nye forslag til en overgangsordning fra ministeren indebærer, at man forlænger støtteperioden for de værker, som har reinvesteret inden for de seneste år frem mod det tidspunkt, hvor værket møder udløbet af 15 års- henholdsvis 20-årsperioden. Er der reinvesteret meget, berettiger det til en længere forlængelse. Er der investeret for nylig, øger det også forlængelsen. Elproduktionsstøtten til disse værker kan dog maksimalt forlænges frem til 1. april 2023 – altså i fire år ud over den nuværende støtteperiode.
Nogenlunde sådan kan førstebehandlingen af udfasningen af pristillæg til elektricitet produceret fra afbrænding af biomasse opsummeres. Det er det første lovforslag afledt af energiaftalen fra juni.
Forud for førstebehandlingen i fredags havde energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) ellers forsøgt at justere lovforslaget efter hug i høringssvar og medier fra de ramte kraftvarmeværker. Så de værker, der har lavet investeringer i biomasse inden for de seneste år, får mulighed for at forlænge støtteperioden.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Energi og Forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Energi og Forsyning
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Pengene strømmer ind, når verden brænder. Presset på EU for en energiskat vokser
- Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet
- Kæmpe datacenter kan komme til Holbæk: "Vi bør have en national snak om placering"
Nyhedsoverblik
Problemer med elnettet

Eksperter har givet gode råd til Energinet: Sådan foreslår de at løse problemerne med elnettet

I kampen om et bedre elnet vinder klimaet over miljøet, mener socialdemokrat: "Det er en afvejning, jeg godt vil stå inde for"















