Målerbranchen: Nye varmeregnskaber gambler med Danmarks klimaambitioner

Radiatorerne kører for fulde drøn, og vinduerne står samtidig på vid gab det meste af dagen. Sådan et energiforbrug vil i dag naturligt nok medføre en høj varmeregning. Men i fremtiden kan det faktisk blive opskriften på en lavere regning for beboeren.

Flere steder i landet er man nemlig i gang med – på midlertidig dispensation fra gældende lovgivning – at teste en ny afregningsmetode, såkaldte ”dynamiske varmeregnskaber”. Bag navnet gemmer sig en 10 år gammel idé om, at man, i stedet for at opkræve beboerne for den varme de rent faktisk har brugt, beregner varmeudgiften på baggrund af indeklimamålinger, hvilket vil sige blandt andet luftfugtighed og CO2.

De traditionelle individuelle varmemålere, som sidder på vores radiatorer, skal udskiftes med en enkelt centralt placeret indeklimamåler. Den måler lejlighedens temperatur, luftfugtighed og CO2-indhold. Hvis måleren registrerer et godt indeklima, udløser det en lavere varmeregning til beboeren – uden hensyntagen til beboerens reelle energiforbrug.

Umiddelbart kan det lyde fint, og ordet ’dynamiske’ lyder jo også helt rigtigt, men i virkeligheden er det tæt på vildledende. Metoder til afregning af forbrug skal ikke være dynamiske. De skal være klare, gennemskuelige og forudsigelig og forhåbentlig fremme en energirigtig adfærd. Tænk bare på, hvordan du selv vil have benzin målt og afregnet på tankstationen. ”Dynamisk” eller klart, gennemskueligt og forudsigeligt?

Øget energiforbrug

Balancegangen mellem et lavt energiforbrug og et bedre indeklima er en af de udfordringer, mange boligselskaber kæmper med i disse år. Et dårligt indeklima er skidt for beboerne og i nogen grad for bygningen. 

Derfor er vi i målerbranchen selvfølgelig enige i, at det er vigtigt med øget opmærksomhed på bedre indeklima, og en måling af indeklimaet i de enkelte lejligheder kan være nyttigt.

Vi mener til gengæld slet ikke, at det er en farbar vej at koble varmeafregningen op på indeklimamålinger. Set med klimavenlige øjne tværtimod. Med ”dynamiske varmeregnskaber” kan vi nemlig ende med det fremtidsscenarie, som dette indlæg begyndte med: Et øget energiforbrug, som undergraver effekten af grøn renovering.

Der vil med andre ord være tale om at bekæmpe et problem ved at skabe et, på længere sigt, endnu større.

Vi er bedre til at spare på energiforbruget, når vi skal betale for den varme, vi bruger.

Tony Franke, Benny Mathiesen og Carsten Hejgaard
Direktør, Brunata A/S; adm. direktør, Ista Danmark A/S og direktør, Techem Danmark A/S

Beboere anspores til at øge forbrug

Når det både i EU’s energieffektivitetsdirektiv og den danske målerbekendtgørelse er et krav, at man måler det faktiske individuelle varmeforbrug og afregner varmen på basis af disse målinger, skyldes det, at det har en dokumenteret positiv effekt på folks energiforbrug. Vi er bedre til at spare på energiforbruget, når vi skal betale for den varme, vi bruger.

Med ”dynamiske varmeregnskaber” går man den modsatte vej ved at gøre varmeafregningen uafhængig af beboerens reelle forbrug. Dermed fjerner man incitamentet til energibesparende adfærd. I mange tilfælde kan det endda betale sig at ’fyre for gråspurvene’ og øge energiforbruget for at opnå en lavere varmeregning.

Foreløbige data fra et igangværende forsøgsprojekt tyder nemlig på, at det ”dynamiske varmeregnskab” i flere tilfælde resulterer i en højere regning til beboere, som er gode til at spare på deres energiforbrug, mens beboere med et højt energiforbrug slipper med en billigere regning.

Hvad nytter det så, at regeringen med den ene hånd poster milliarder af kroner i grøn renovering af almene boliger, hvis man med den anden hånd indfører et afregningssystem, som ansporer beboerne til at øge deres energiforbrug?

Problematiske forbrugsmålere

Indeklima- og energiforskning fra det EU-støttede internationale forskningsprojekt ’Mobistyle’, som blandt andet Aalborg Universitet deltager i, viser, at både boliger med et højt og med et lavt energiforbrug kan have et godt indeklima målt på temperatur, fugt og CO2. Der er med andre ord ingen tydelig sammenhæng mellem indeklima og varmeforbrug. Koblingen af de to giver ingen mening.

Samme forskningsprojekt viser i øvrigt også, at én indeklimamåler per bolig, som er tilfældet i forsøgene med ”dynamiske varmeregnskaber”, langt fra er tilstrækkeligt til at indsamle nøjagtige og valide indeklimadata. Det skyldes, at der kan være udsving i målingerne på flere hundrede procent fra rum til rum i den enkelte bolig.

Læg dertil, at indeklimamålere i dag ikke er underlagt krav om sikkerhed, kontrol og sporbarhed, sådan som alle andre forbrugsmålere er det. Og det på trods af, at indeklimamålere ofte er unøjagtige i deres målinger – faktisk testede DTU for få år siden en række indeklimamålere på markedet, og ikke en eneste af de testede målere målte nøjagtigt på både temperatur, luftfugtighed og CO2.

I en af de boligafdelinger, som har deltaget i forsøgsprojektet, stemte 94 procent af beboerne nej til at fortsætte med dynamiske varmeregnskaber efter halvandet års forsøg med metoden.

Tony Franke, Benny Mathiesen og Carsten Hejgaard
Direktør, Brunata A/S; adm. direktør, Ista Danmark A/S og direktør, Techem Danmark A/S

De strenge krav til forbrugsmålere om sikkerhed, nøjagtighed, sporbarhed og kontrol har desuden til formål at sikre både lejer og udlejer, hvis der skulle opstå tvistsager. Hvis indeklimamålere gøres til grundlag for beboerafregning, og målerne ikke er underlagt sådanne krav, fratager man beboerne indsigt i deres eget forbrug, og gør det reelt umuligt at dokumentere målingerne og dermed også varmeregningens korrekthed. Beboerne har derfor ingen sikkerhed for, at deres regning er korrekt og fair.

Frustrerede beboere

Det kan derfor næppe undre, at mange beboere i det igangværende forsøgsprojekt er utilfredse med de ”dynamiske varmeregnskaber” og ønsker at trække stikket på forsøget. I en af de boligafdelinger, som har deltaget i forsøgsprojektet, stemte 94 procent af beboerne nej til at fortsætte med dynamiske varmeregnskaber efter halvandet års forsøg med metoden.

Ligeledes har en midtvejsevaluering af forsøgsprojektet vist, at beboerne har svært ved at forstå beregningerne og datagrundlaget i de nye ”dynamiske varmeregnskaber”.

Det har ført til en stor stigning i antallet af beboerhenvendelser til driftspersonalet fra beboere, som er overraskede og irriterede over, at helt almindelig brug af boligen som eksempelvis at bruge stearinlys, have kæledyr eller gæster på besøg fører til en højere varmeregning.

Hold det adskilt

Forsøgsprojektet med ”dynamiske varmeregnskaber” stopper ved udgangen af 2021, men en evaluering til Boligstyrelsen er allerede påtænkt her i løbet af efteråret. Herefter vil man tage stilling til, om det indeklimabaserede afregningskoncept skal lovliggøres og udbredes i den almene sektor.

I målerbranchen håber vi, at evalueringen indeholder en granskning af de problemer, vi fremhæver ovenfor. At myndigheder og politikere forholder sig kritisk til metoden, inden man træffer beslutning om en eventuel lovændring på et område, som har så stor betydning for folks økonomi og forbrugsadfærd - og som måske endda risikerer at sætte vores ambitiøse klimaindsats over styr.

Det er derfor vores klare holdning, at indeklimamålinger og varmeafregning skal holdes adskilt.