Miljøbevægelse: Forventningerne til brint er urealistisk høje

En helt urealistisk stigning

Tidspunktet for boomet rykker dog hele tiden fremad. For at opfylde kommissionens nuværende målsætning om at producere ti millioner tons grønt brint i 2030, skønner kommissionen, at der er brug for 80-100 gigawatt elektrolysekapacitet.

Energitabet ved produktion og forbrug af brint i forhold til direkte anvendelse af elektricitet er betydeligt, hvorfor brint de facto kan føre til øget udledning af CO2.

Jacob Sørensen
Klima- og energipolitisk medarbejder, Miljøbevægelsen NOAH

Den samlede kapacitet i EU er dog skønsmæssigt stadig under en gigawatt. Produktionen skal derfor øges omkring 100 gange på fem år.

Flere kilder, herunder EU's revisionsret, vurderer en sådan stigning som helt urealistisk. Brintrøret mellem Esbjerg og Tyskland er blot ét af mange eksempler på et kommende overdimensioneret netværk af brintrør i EU.

Røret er planlagt til at transportere 556 tusind tons brint om året, hvilket svarer til en elektrolysekapacitet på cirka fire gigawatt eller mere. Men i den endelige politiske aftale er bookningskravet sænket til en halv gigawatt brint.

Folketinget havde ellers et udtalt ønske om at dele de økonomiske risici mellem industri og stat.

Dette ønske må siges at være gået fløjten, når industrien kun forpligter sig til at bruge en brøkdel af det planlagte tysk-danske rørs kapacitet.

Nettoeksportør af grøn energi 

Energitabet ved produktion og forbrug af brint i forhold til direkte anvendelse af elektricitet er betydeligt, hvorfor brint de facto kan føre til øget udledning af CO2.

Især hvis man inkluderer, at øget forbrug af elektricitet til brint vil føre til, at det vil tage endnu længere tid at udfase bioenergi.

For et land som Danmark med en forholdsvis høj og stigende andel af sol- og vindenergi er potentialet for at producere grøn brint betydeligt bedre end i mange andre EU-lande, og på flere parametre giver det mening, at Danmark producerer brint til det europæiske marked.

For at sikre en grøn produktion af brint har Folketinget vedtaget en politisk målsætning om, at Danmark skal være nettoeksportør af grøn energi.

Selvom denne målsætning er ment godt, er den alt for “fluffy”. Perioderne, hvor der produceres mere vedvarende energi, end der forbruges, er begrænsede.

Nye og flere brintanlæg øger efterspørgslen efter elektricitet, og når der ikke er overskud af vedvarende energi, er der kun ét sted at dække behovet for elektricitet, og det er ved hjælp af fossile brændsler eller bioenergi.

Elektrificering er mere energieffektivt 

Desuden er det mere energieffektivt at bruge elektricitet direkte i stedet for at lagre den som brint, hvilket betyder, at den politiske ambition om mere brint fører til, at den grønne energi ikke bliver brugt effektivt.

I det bredere europæiske perspektiv er disse skjulte effekter endnu mere udtalte. Elmarkedet i EU er stort, og der vil praktisk taget aldrig være overskud af vedvarende energi i systemet.

En lukrativ tænkemåde for brintindustrien, men for samfundet en dyr måde at øge produktionen af vedvarende energi. 

Jacob Sørensen
Klima- og energipolitisk medarbejder, Miljøbevægelsen NOAH

En øget efterspørgsel efter elektricitet til at producere brint vil derfor uundgåeligt føre til øget forbrug af fossile brændsler eller bioenergi.

Reduktionen af klimagasser vil gå langsommere og være mere besværlig end uden de mange og store støtteordninger til brint.

Den politiske aftale om brintledningen mellem Esbjerg og Tyskland går skridtet videre, idet den hævder, at det store rør vil øge værdien af dansk vedvarende energi. Og når værdien stiger, vil der blive produceret mere af den.

En lukrativ tænkemåde for brintindustrien, men for samfundet en dyr måde at øge produktionen af vedvarende energi.

Hvis der endelig kommer hul på bylden, og elektrolysekapaciteten i Danmark og resten af Europa kommer på himmelflugt, og solceller og vindmøller knopskyder som aldrig før, så er der stadig ingen grund til at bygge et vidtforgrenet rørnet til brint.

Det hænger sammen med, at brinten så primært vil blive afsat til store stationære industri- og energianlæg, og at det kan være dyrere at transportere brint end at udbygge elnettet.  

Sats på flydende kulstofholdige brændstoffer

I stedet for at satse på brint vil det være bedre at satse på at producere for eksempel flydende kulstofholdige brændstoffer de steder, hvor man producerer brint.

Flydende kulstofholdige brændsler kan som sagt bruges i for eksempel fly, og de er nemmere at transportere end brint. Brint er trods alt kemiens mindste molekyle og er svær at have med at gøre.

Og så er det mere energieffektivt at fremme en effektiv direkte udnyttelse af elektricitet end at skabe et kæmpe europæisk marked for brint.

Dog vil flydende kulstofholdige brændsler udlede præcis lige så meget CO2 som fossile brændsler qua deres indhold af kulstof.

Danmarks EU-formandskab døjer med, hvordan EU skal håndtere udledningen af denne CO2.

Skal udledningen tælle med i luftfartens klimabelastning, mod at den indsamlede CO2 kan tælle som negativ udledning i for eksempel energisektoren? Eller skal den tælle med i energisektoren, mod at den ikke opgøres i luftfartssektoren?