Norlys svarer Alexander Holm: Vi bidrager gerne til en løsning af konflikten om Tange Sø – også økonomisk

I Norlys går vi konstruktivt til værks. Som en andelsejet virksomhed ligger det i vores DNA at løse udfordringer i fællesskab.
Det gælder også i forhold til uenighederne om fremtiden for Tange Sø, hvor vi som ejer af Gudenaacentralen og Tangeværket naturligvis spiller en rolle.
Skal vi finde en varig løsning, skal de mange forskelligartede hensyn og interesser, der er omkring søen, balanceres bedst muligt. Det mener vi, at vi gør med en faunapassage. Den tilgodeser fiskebestandene og sikrer, at et skattet naturområde også kan nydes af fremtidige generationer. Samtidig fastholder vi et unikt stykke Danmarkshistorie.
Løsningen gør det også muligt efter 15 til 20 år at se, hvilken effekt det har haft på fiskebestanden og rette til eller helt gøre det om, hvorimod en fuldstændig tørlægning af søen er uoprettelig.
Tangeværket er beskyttet
Alexander Holm skriver 27. februar i Altinget, at Norlys bør lukke Tangeværket og fjerne Tange Sø. End ikke hvis vi ville, kan vi som privat virksomhed træffe den type beslutninger.
Tangeværket er beskyttet af en fredning fra Slots- og Kulturstyrelsen, og Tange Sø er af Naturbesluttetlsesloven.
Norlys er ejet af danskerne, og vi bidrager gerne til en løsning for Tange Sø.
Jens Hansen
Direktør, Norlys, og formand, Gudenaacentralen
Norlys er ejet af danskerne, og vi bidrager gerne til en løsning for Tange Sø.
Derfor har vi også tidligere meddelt, at vi er parate til at afgive både jord og vandmængder til at realisere forslaget om en faunapassage på omkring 2,4 kilometer.
Ligesom vi har meddelt Miljøministeriet, at vi gerne vil betale en del af anlægsudgifterne og også bidrage til de løbende udgifter til at vedligeholde faunapassagen og området omkring den.
Nøjagtigt som vi i mange år også har vedligeholdt området omkring Tange Sø.
Tangeværket blev sat i drift i 1921, fordi en række elselskaber og kommuner med Aarhus Kommune i spidsen - på bagkant af en verdenskrig og midt i en energikrise - gik sammen for at sikre stabil strømforsyning til at understøtte samfundets hastige udvikling.
I disse år, hvor vi hver dag knokler for at sikre den grønne omstilling, er det en historie, som er værd at huske på.
Indsigt
Mads Toftegaard Madsen58 årI dag
Kommunaldirektør, Fredensborg Kommune
Louise Groth-Michelsen51 år27. maj
Projektleder, TryghedsGruppen
Ole Thybo Thomsen64 år27. maj
Professor, University of Bristol, adjung. professor, Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet, fhv. formand, Det Fri Forskningsråd

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- Erhvervsorganisation har holdt flest møder med Dan Jørgensen: "De har brug for input udefra"
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud














