Otte uger senere: Nu starter de reelle forhandlinger om klimaloven
PROCES: Tirsdag er Folketingets partier inviteret til de første reelle forhandlinger om indholdet i regeringens ambitiøse klimalov. De seneste otte uger er primært gået med oplæg fra organisationer, lande og ekspertorganer.
Andreas Arp
Journalist og redaktørHvis man skal se positivt på det, har alle nyvalgte haft mulighed for at få nogle af de samme oplæg, som vi andre fik før valget. Skal man se mere kritisk på det, har regeringen syltet en klimalov.
Thomas Danielsen (V)
Klima- og energiordfører
Siden det første sættemøde om klimaloven 3. september har Folketingets partier modtaget inspiration fra en række organisationer, ekspertorganer og repræsentanter for forskellige lande.
Følgende har holdt oplæg:
- Klimarådet (to gange)
- Dansk Industri
- Dansk Energi
- Landbrug & Fødevarer
- 92-gruppen
- Concito
- En række lande, heriblandt Holland, Tyskland, England, Sverige og Irland (over to gange).
Tirsdag er det præcis otte uger siden, at klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) stod på Amager Strand og indbød til de første forhandlinger om regeringens kommende klimalov.
Men det er først i denne uge, at de reelle forhandlinger om lovens indhold begynder.
I de seneste næsten to måneder har partierne primært været til cirka 6-7 møder, hvor organisationer, repræsentanter fra en række lande og eksperter har holdt oplæg for politikerne.
Det står der i forståelsespapiret:
I det fælles forståelsespapir for den nye regering, som Socialdemokratiet har forhandlet med Radikale, Enhedslisten og SF, indgår følgende formulering:
"En ny regering vil: ...
Indføre bindende mål. I det førstkommende folketingsår vil en ny regering fremlægge et forslag til en klimalov med bindende delmål og bindende langsigtede mål, indeholdende:
1. Et mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver særlig svært at nå den sidste del af målet fra 65 procent til 70 procent. Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender, og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå i mål.
2. At Klimarådet skal bistå en ny regering i at afgøre, hvilke reduktionsmål og virkemidler der sikrer, at Danmark lever op til Parisaftalens temperaturmål.
3. At der foretages en årlig opfølgning på, hvordan det går med målene, og denne opfølgning skal ske i sammenhæng med finanslovsprocessen."
Kilde: 'Retfærdig retning for Danmark'.
Energi og Forsyning
