Debat

Plastindustrien: Efter valget skal der for alvor sættes skub i plasthandlingsplanen

DEBAT: Det har været en stopklods for øget plastgenanvendelse, at kommunerne har haft alt for stor metodefrihed, skriver Christina Busk, der ser frem til øget ensretning på tværs af kommuner.

Plastposen er et mere miljørigtigt bæreposevalg sammenlignet med&nbsp;bomuldsposen, skriver Christina Busk.<br>
Plastposen er et mere miljørigtigt bæreposevalg sammenlignet med bomuldsposen, skriver Christina Busk.
Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christina Busk
Miljøpolitisk chef i brancheforeningen Plastindustrien

Den grønne omstilling er et helt afgørende pejlemærke for danske plastvirksomheder, og det gennemsyrer også programmet til vores årsdag – Plastdagen 2019 – der bliver afholdt i dag med 350 deltagere.

Vores brancheforening og vores virksomheder har startet en lang række stærke initiativer, som har fokus på at øge plastgenanvendelsen, skabe nye cirkulære forretningsmodeller og forebygge plast i havet.

Vi har med andre ord taget handsken op, og vi vil gerne opfordre til, at det samme sker på Christiansborg, når valget er overstået. Tidligere i år nåede et enigt Folketing frem til en plasthandlingsplan med 38 konkrete forslag, og det er vigtigt, at flere af dem hurtigst muligt bliver gennemført.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Et af de mest markante elementer i plasthandlingsplanen omhandler, at kommunerne fremover skal indføre fælles ordninger for sortering og indsamling af plastaffald hos husholdningerne.

For stor metodefrihed
Vi er som brancheorganisation for de danske plastvirksomheder rigtig glade for, at alle danskere nu får en mulighed for at sortere plast efter en metode, som bliver ensrettet på tværs af kommunegrænserne.

Substitution af plastprodukter skal tages på baggrund af faglig viden og data, så vi ikke ender ud med nye miljøudfordringer i iveren efter at udskifte plast med noget andet.

Christina Busk
Miljøpolitisk chef i brancheforeningen Plastindustrien

Det har simpelthen været en stopklods for øget plastgenanvendelse og den cirkulære økonomi, at kommunerne har haft alt for stor metodefrihed på det her område. Med de nye takter i plasthandlingsplanen, så bør de indsamlede mængder vokse og være i højere kvalitet, hvilket gør det nemmere og mere attraktivt at genanvende plasten.

Imidlertid er der ikke umiddelbart sat en deadline for, hvornår ensretningen af affaldsindsamlingen skal være en realitet. Og er der egentlig tale om specifikke krav til kommunerne, eller er der mere tale om en hensigtserklæring?

Svarene blafrer en smule i vinden, og vi håber derfor, at regeringen (uanset farve) efter et valg vil presse på for få tingene til at ske lidt hurtigere. 

Nyt plastcenter
Et andet centralt tiltag i plasthandlingsplanen er, at der også oprettes et nyt uafhængigt plastcenter, der blandt andet skal opbygge og formidle ny viden om plast til både borgere, virksomheder og politikere.

Og med udgangspunkt i den nuværende valgkamp må vi konstatere, at der er god brug for at rå ryddet op i de mange myter, der desværre præger plastdebatten. Eksempelvis er forskere fra DTU og Aarhus Universitet helt enige om, at der ikke findes deciderede plastøer i verdenshavene, men alligevel bliver påstanden gentaget i den politiske debat.

Plastposen bliver der også skudt på fra flere sider, på trods af at DTU og Miljøstyrelsen sidste år nåede frem til, at plastposen er et mere miljørigtigt bæreposevalg sammenlignet med for eksempel bomuldsposen.

Substitution af plastprodukter skal tages på baggrund af faglig viden og data, så vi ikke ender ud med nye miljøudfordringer i iveren efter at udskifte plast med noget andet. Det haster med andre ord med at få opbygget et velfungerende plastcenter med de fornødne ressourcer.

Producentansvar
Endelig skal det kommende Folketing og regeringen forholde sig til, at EU har vedtaget et producentansvar på emballage, der træder i kraft i år 2025. I Plastindustrien byder vi tiltaget velkommen, og vi håber, at de danske politikere vil skabe et system, hvor den værdifulde plast, der lander i husholdningsaffaldet, samles ind og genanvendes, så vi får kvalitetsplast ud igen.

Det forudsætter, at vi indretter producentansvaret, så det bygget op om incitamenter til at designe emballagen til genanvendelse. Princippet er simpelt: De emballager, der er lette at genanvende, skal betale mindre for genanvendelsesprocessen end de emballager, der er svære at genanvende og derved svære at tjene penge på.

Selvom det på papiret lyder relativt 'simpelt', så er det en kompliceret øvelse at få til at ske i praksis.

Vi ser frem til at fortsætte den konstruktive dialog med både politikere og myndigheder efter valget, da der mere end nogensinde før er brug for opbakning til at fremme den grønne plastomstilling.

Læs også

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christina Busk

Miljøpolitisk chef, Plastindustrien
cand.techn.soc. (Roskilde Uni. 2007)

0:000:00